Forhandlinger om overenskomst i coronaens tid
Alle overenskomstforhandlinger indeholder deres egne udfordringer. De bliver altid kaldt ”særdeles svære” eller ”meget vanskelige”. Men de offentlige overenskomster i 2021 (OK21) tager nok alligevel prisen for udfordringer: Der skal forhandles midt i en pandemi og deraf følgende verdensomspændende økonomisk krise, samtidig med at USA er splittet efter et tæt præsidentvalg, og Europa skal genfinde sig selv efter brexit. Alt sammen forhold, som kan gå hårdt ud over en lille åben økonomi som den danske.
Dermed er det også rimeligt sikkert, at den økonomiske ramme, de offentligt ansatte kan forhandle løn inden for, er smal denne gang. Spørgsmålet er, hvor smal den bliver, og i hvor lang tid smalhalsen vil vare.
Ikke som finanskrisen
Næste års OK-forhandlinger adskiller sig samtidig fra overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor finanskrisen brød ud. Her fik de offentligt ansatte et vældig godt økonomisk resultat – men det var også først efter OK-forhandlingerne, at finanskrisen for alvor ramte.
- Nu står vi midt i en ny krise. Vi ved, den er der, vi ved bare ikke, hvordan den kommer til at se ud. Og den usikkerhed præger forhandlingerne, siger Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
Hun, nuværende chefforhandler på det statslige område Rita Claumarch Bundgaard og tidligere topforhandler på det kommunale område Dennis Kristensen er enige om, at øvelsen denne gang bliver at ramme et svært punkt mellem forbedringer, som de offentligt ansatte kan stemme ja til, og hensyn til den situation, landet er i.
COVID-19 skygger
Den nye chefforhandler for de statsansatte fra CFU, Rita Claumarch Bundgaard – der også er formand for HK/Stat og Offentligt ansattes Organisationers statslige forhandlingsområde – er dog ikke i tvivl om, at der på trods af rigets tilstand er noget at forhandle hjem. For, som hun siger:
- Det at overenskomstforny en aftale er noget, vi gør, gerne vil og skal gøre – uanset hvordan verden ellers ser ud. Og alle overenskomstforhandlinger indeholder jo deres egne udfordringer.
Som eksempler peger hun på den finansielle krise, der prægede forhandlingerne ved OK11, og de mere indholdsmæssige udfordringer, som blandt andet lærerarbejdstiden ved OK18 gav.
- Men der er ingen tvivl om, at corona eller COVID-19 kommer til at skygge både i forhold til økonomi, indholdselementer og hele praktikken denne gang: Kan vi overhovedet være i samme lokale, når der skal forhandles? spørger hun.
Omvendt skal der ikke herske tvivl om, at CFU er ”ambitiøse på medlemmernes vegne”.
- Det skal vi være. Vi skal sikre resultater, der giver medlemmerne gode vilkår og kan være med til at udvikle de offentlige arbejdspladser. Men vi skal også være realister. Så når vi ved, at økonomien er usikker, men ikke hvor længe den kan blive ved at være det, står vi jo foran en svær diskussion med skatteministeren om en ramme og en lønudvikling, som også kan stemmes hjem af medlemmerne, siger hun, men understreger at det jo ikke kun er CFU’s ansvar:
- Det er lige så meget ministerens ansvar at sikre, at vi finder en fælles løsning.
Forarbejdet er gjort
På positivlisten er denne gang en god forberedelse. Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen peger på, at parterne har haft en proces efter OK18, hvor der er brugt tid på at lave nogle fælles forhandlingserklæringer om, hvordan man vil sikre konstruktive forhandlinger.
Man har også haft tværgående samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på tværs af de tre områder – stat, kommune og regioner. Her har man for eksempel diskuteret, hvordan man sammenligner lønnen mellem offentlige og privatansatte, og hvilke beregningsmetoder man har.
- Så man har forhåbentlig fået skubbet nogle sten af vejen. Og derfor har man ikke det scenarie, som vi så i 2018, siger hun med henvisning forhandlinger, der endte i Forligsinstitutionen.
Arbejdsmarkedsforskeren tilføjer dog, at usikkerheden omkring fremtiden kan give forskellige forståelser af, hvor stram den økonomiske ramme skal være, og hvordan man skal håndtere overenskomstperioden.
Et godt ståsted før OK21
Chefforhandler Rita Bundgaard er glad for, at man ved OK18 fik ændret reguleringsordningen for de offentligt ansattes løn – så den ikke indeholder det såkaldt privatlønsværn, der forenklet sagt skulle sikre, at de offentligt ansatte ikke blev lønførende foran de privatansatte – og at man derfor nu er tilbage ved den ordning, man kender.
- Det er et godt ståsted her ved indgangen til OK21, siger hun og forklarer, at reguleringsordningen er et værktøjselement i fastsættelsen af, hvilken økonomisk ramme, man kommer til at tale om:
- Vi aftaler dels en del af lønstigningerne, dels nogle forventninger til reguleringsordningen, som gerne skulle give det sidste, så vi bliver tilfredse med en ramme.
Private har pre-corona-aftale
Også tidligere topforhandler Dennis Kristensen mener, at OK-forhandlingerne er lettet af, at ingen denne gang har beskyldt de offentligt ansatte for at ”skylde”, fordi de har fået for meget i lønreguleringen.
Udfordringen nu er imidlertid, at de private lønmodtagere lige nåede at lave et OK-resultat, inden coronaen for alvor brød løs. Dermed afspejler deres resultat verden før corona. De offentligt ansatte derimod skal forhandle under corona.
- Det har altid været en selvstændig målestok, at et resultat skal afspejle det, de private opnår. Altså en parallel lønudvikling. Men denne gang skal man forhandle i en økonomi af en helt anden beskaffenhed. Og reguleringsordningen bliver en af de store udfordringer. Kan man opretholde den parallelle lønudvikling og dermed også en reallønssikring, spørger han.
For mens OK18 i hans øjne var en tid, hvor man kunne gå fra at snakke reallønssikring til reallønsfremgang, handler det i 2021 igen mere om en reallønssikring.
- Alle går til forhandlinger for at opnå fremgang, men i realitetens verden vil de store armlægninger denne gang nok handle om, hvorvidt man kan fastholde reallønnen, mener han.
Forståelse for forskellige vilkår
Ud over løn vil der også være en række andre emner, som der kan forhandles om ved OK21: den stigende pensionsalder, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og digitalisering, forudser Nana Wesley Hansen og peger også på forløbet om lærerarbejdstid for statsligt ansatte lærere i forlængelse af den godkendte arbejdstidsaftale på det kommunale område. Hun nævner, at Lærernes Centralorganisation har godkendt aftalen, og at det er meget traditionelt i OK-systemet, at man står inde for et resultat.
- Men derfor kan man godt være forstående over for, at der kan være andre vilkår for andre grupper. For lønmodtagerside er der jo sjældent behov for, at det hele skal være ens. Og samtidig har man en arbejdsgiverside i den nye Medarbejder- og kompetencestyrelse, der lægger vægt på respekt og dialog, forklarer Nana Wesley Hansen.
- Men der er langt fra det og til at sige, at den statslige arbejdstid skal være helt fundamentalt anderledes end den kommunale, mener arbejdsmarkedsforskeren og tilføjer, at det derfor bliver spændende at følge, hvordan det udvikler sig.
Sammenhold på prøve
At der er forskellige lønmodtagergrupper, som har forskellige behov og forskellige forventninger til lønnen, er de alle tre klar over. Alligevel lykkedes det at etablere et gevaldigt sammenhold med en musketér-ed ved OK18, der endte med at give gode resultater. Vil det samme ske her? Det er der derimod forskellige meninger om.
Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen mener, at når man har økonomisk krise og en tendens til smallere økonomiske rammer, så ”rykker lønmodtagerne generelt lidt sammen i bussen”. Men derfor kan det selvfølgelig alligevel få betydning, hvis man som en enkelt gruppe ikke opnår det resultat, man gerne vil have, forklarer hun.
Chefforhandler Rita Bundgaard er sikker på, at sammenholdet fra OK18 vil fortsætte og være stærkt. For selv om der ikke er en stor fælles dagsorden – der dækker det statslige, kommunale og regionale område såvel som grupperne inden for de tre områder – ved man nu, hvad der er af udfordringer for de forskellige, hvad der er vigtigt for dem, ”og at man i videst muligt omfang skal bakke hinanden op og ikke gå i vejen for hinanden, hvis det er muligt,” siger hun og nævner ligeledes arbejdstidsaftalen for de statsligt ansatte lærere som et eksempel.
- Jeg tror, at vi alle sammen har nogle dagsordener, som er vigtige for os og binder os sammen, og at åbenheden og dialogen om, hvad der er vigtigt for os, også bidrager til, at vi på den måde kan stå sammen, forklarer CFU’s chefforhandler og understreger:
- Det er rigtig vigtigt for CFU, at der bliver indført en arbejdstidsaftale for statslige undervisere med inspiration fra den kommunale. Den, håber jeg, er på plads inden OK21.
Noget for noget
Dennis Kristensen, tidligere kommunal topforhandler, er dog ikke helt så sikker. Den samlede solidaritetspagt, som lønmodtagersiden oplevede i 2018 – og som gav så gode resultater – var en ”noget for noget-solidaritet”, mener han og forklarer, at der dengang var en stribe elementer, som man ikke selv kunne klare og bad om hjælp til fra andre lønmodtagergrupper – mod at de også lagde det ind, de ikke selv kunne klare.
- Det store spørgsmål er, om der kan skabes samme solidaritet, når det ikke er noget for noget, men en betingelsesløs solidaritet om for eksempel lav løn og kvindeløn, siger han.
Spiller coronaen nogen rolle i det?
- Arbejdsgiverne kan have en interesse i at signalere og følge befolkningens opbakning til dem, der har taget det farligste slæb under coronaen. Det kan være det rygstød, der kan give især ligeløns- og lavtlønsproblemstillingen lidt ekstra medvind, mener han, men tilføjer, at det dermed ikke vil være en sluttet ring af lønmodtagere, der står sammen, men en samlet interesse for nogle lønmodtagergrupper og nogle fra arbejdsgiversiden – medmindre solidaritetspagten fra 2018 kan genoplives.
Det er han på den ene side positiv over for, at den kan. Men ”nøgtern og realistisk set” skal man altså også erkende, at der var tale om en pragmatisk solidaritet.
- Vi har ikke en rygende pistol som i 2018 med lærernes arbejdstid, men måske mere en situation, der kan ende lidt vognborgsagtig, vurderer Dennis Kristensen og forklarer, at det er, hvor man bygger en borg af vogne og skyder på alt, der bevæger sig udenfor, ”for at kæmpe for det, der er, og forhindre forringelser”.
Nye forhandlere
Der er også store forandringer på en anden front denne gang – nemlig på forhandlingsarenaen. Udover at Rita Bundgaard er ny chefforhandler for offentligt ansatte efter Flemming Vinther, er der også en ”debutant” på arbejdsgiversiden. Den tidligere Moderniseringsstyrelse hedder nu Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og ligger i Skatteministeriet. Og den nye forhandler er derfor dels skatteminister Morten Bødskov (S), dels styrelses-direktør Signe Friberg Nielsen.
Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen ser denne nye forhandlingspart som noget positivt.
- Jeg har bemærket, at respekt og dialog er skrevet ind i grundlaget for styrelsen. Og det, at man vil opbygge tillid og have tillidsfulde forhandlinger, er et grundlag, der politisk har stor betydning for den regering, der er nu, siger hun og påpeger, at det også er en styrelse, som har gennemført nogle strukturerede dialogprocesser med lønmodtagere og internt i egen organisation i forhold til, hvordan statens arbejdsgiverkrav bliver til.
Et godt udgangspunkt
- Styrelsen vil stadig skulle forholde sig til de økonomiske rammer i forhold til Finansministeriet, men hvordan kravene bliver formuleret, vil blive besluttet i den nye styrelse. Og det griber de altså lidt anderledes an. De lægger også an til mere strukturerede dialoger med de andre arbejdsgivere i kommuner og regioner med henblik på bedre koordination, siger Nana Wesley Hansen og mener, at de derfor sandsynligvis vil have en god dialog med KL om for eksempel lærernes arbejdstidsaftale.
Rita Bundgaard er enig i de positive betragtninger om den nye styrelse. De har allerede haft nogle gode snakke og aftalt med hinanden, at de vil have ”en god og tillidsfuld dialog op til og efter forhandlingerne og også sikre, at vi kan gå ind i en aftaleforhandling, uden at der dukker helt nye, store, svære ting op.”
- Det, tror jeg, er et godt udgangspunkt for at mødes ved forhandlingsbordet, siger Rita Claumarch Bundgaard.
