Undersøgelse: Hver anden FGU-lærer savner tid og klarhed

På FGU er den manglende forberedelsestid ifølge hende ikke mindst en udfordring, fordi lærerne her underviser på en institution, som stadig er i sin vorden – blandt andet i sin pædagogiske tilgang.

- Selvfølgelig har lærere brug for tid til at forberede deres undervisning. Og hvis man ydermere skal forberede sig til en helt ny undervisningsform og pædagogik, så er det jo horribelt, hvis der ikke er sikret tid til forberedelsen, fastslår Hanne Pontoppidan.

Lederne: Ikke en entydig størrelse

Lone Hansen, der er næstformand i FGU-ledernes interesseorganisation, FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium, afviser ikke, at der kan være FGU-lærere, som ikke får den forberedelsestid, de har været vant til, før de startede på FGU.

Hun deler imidlertid ikke ubetinget Uddannelsesforbundets forståelse af, hvad forberedelsestid omfatter.

- Vi har haft et første år, hvor alle har skullet finde deres ben at stå på. Der har været rigtig meget udviklingsarbejde for at etablere den nye undervisning. Og det kan af nogle blive opfattet som udviklingsarbejde og ikke forberedelsestid. I en så stor forandringsproces kan det være flydende. Og der findes også forberedelsestid, selv om det ikke er time- og minutfastsat i opgaveoversigterne, som mange tillidsrepræsentanter og lærere forventer, siger Lone Hansen.

Hver tredje kender ikke sine opgaver

Opfordringen fra Uddannelsesforbundet til lederne er, at de klart melder ud til lærerne, hvor meget forberedelsestid de præcist har, og at den tid ikke kan ændres, når den først er meldt ud.

Men netop når det gælder om at få klar besked om, hvor meget tid man som FGU-lærer har til sine forskellige opgaver, halter det ligeledes på mange FGU-skoler. Det er en af de oplysninger, som skal fremgå af de opgaveoversigter, som skolernes ledelser har pligt til at give lærerne. Men ifølge 44 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter er de opgaveoversigter, de får, mangelfulde.

Og 32 procent oplyser, at de slet ikke får en opgaveoversigt, der ellers er sikret i overenskomsten for FGU-lærerne og skal bruges som værn for lærerne.

- Det er et meget stort problem, fordi opgaveoversigten er et redskab i overenskomsten, som skal være med til at sikre, at lærerne ikke bliver overlæsset og overbebyrdet med opgaver, og at kvaliteten i undervisningen fastholdes, pointerer Hanne Pontoppidan.

Lederne: Opstarten gav udfordringer

At så mange tillidsrepræsentant oplyser, at de i FGU’ens første leveår enten har fået mangelfulde eller slet ikke har fået opgaveoversigter, tilskriver Lone Hansen også en vanskelig opstart for FGU.

- Der var flere steder, hvor vi ikke har kendt elevtallet før langt ind i skoleåret. Så det med at få planlagt og skemalagt for et helt skoleår har været umuligt, forklarer Lone Hansen.

Skal det forbedres?

- Selvfølgelig skal det det. Og der arbejdes ihærdigt for at få en bedre opstart til august, end vi havde sidste år. Nu har vi nogle erfaringer med det, påpeger næstformanden for FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium.

Hun vurderer dog samtidig, at svarene i undersøgelsen i høj grad afspejler, at ledelserne og lærerne ikke er enige om, hvad opgaveoversigter bør indeholde – og ikke mindst detaljeringsgraden.

På FGU er den manglende forberedelsestid ifølge hende ikke mindst en udfordring, fordi lærerne her underviser på en institution, som stadig er i sin vorden – blandt andet i sin pædagogiske tilgang.

- Selvfølgelig har lærere brug for tid til at forberede deres undervisning. Og hvis man ydermere skal forberede sig til en helt ny undervisningsform og pædagogik, så er det jo horribelt, hvis der ikke er sikret tid til forberedelsen, fastslår Hanne Pontoppidan.