Partier vil sikre bedre finansiering af FGU – men er uenige om hvordan
Lige nu er der drøftelser mellem regeringen og flere af Folketingets partier om, hvordan man kan løse de problemer, som FGU står i. Samtidig skal der inden nytår landes en finanslov for næste år. Og så har regeringen bebudet et reformudspil med milliarder øremærket til uddannelser.
Der er altså anledninger nok til at give FGU-institutionerne en eller flere økonomiske saltvandsindsprøjtninger. Og partierne bag reformen, der betød, at FGU blev åbnet i 2019, lader samtidig til at være enige om, at FGU-institutionerne har behov for økonomisk hjælp. Der er dog ikke lige så stor enighed omkring, hvor pengene skal findes.
Finanslov skal forhandles i december
Et nærliggende sted at finde pengene er ved de forhandlinger om næste års finanslov, som skal være afsluttet inden nytår. Her går Enhedslisten til forhandlingsbordet med helt konkrete krav.
- Vi foreslår, at der afsættes ekstra midler til SPS (specialpædagogisk støtte, red.), til finansiering af to obligatoriske måltider til eleverne og til etablering af flere FGU-baserede EUD-pladser. I alt foreslår vi, at der tilføres ekstra 145 millioner kroner til FGU i 2022, oplyser Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, i en mail til Uddannelsesbladet.
Aktuelle drøftelser om muligheder
Hos Venstre afventer man i første omgang et bedre overblik fra regeringen over FGU-institutionernes situation, før partiet vil sige, om der skal flere penge til.
Oppositionspartiet orienterer sig derfor lige nu mod drøftelser om FGU, der pågår mellem regeringspartiet, Socialdemokratiet, og Folketingets øvrige partier. Drøftelserne handler om, hvordan man kan foretage justeringer og forbedringer, der løser de udfordringer, som FGU-institutionerne står over for.
- Venstre har hidtil gjort meget for at presse regeringen til at komme med løsninger, og det fortsætter vi med. Men vi mener, det er for tidligt at begynde at stille konkrete krav om flere midler til årets finanslovsforhandlinger, skriver Venstre i en mail til Uddannelsesbladet.
FGU-institutionernes pressede økonomi
- Fem ud af de i alt 27 FGU-institutioner havde underskud sidste år. Men havde FGU’erne ikke modtaget et særligt tilskud i 2020, ville 19 af de 27 institutioner have kørt med underskud, og der ville have været et samlet underskud på 74 millioner kroner.
- Samtidig er bygningsomkostningerne højere, end hvad institutionerne kan håndtere. Der mangler således 1,1 milliarder kroner, for at institutionerne kan tilpasse deres bygningsmasse til intentionerne med uddannelsen.
- Endvidere er taxameteret per årselev til FGU sat 3.400 kroner for lavt. Det svarer til, at FGU-sektoren får over 47 millioner kroner mindre end forudsat i FGU-reformen. Årsagen er, at eleverne er fordelt anderledes på FGU’s tre spor end forudsat, og at taxameteret bygger på gamle takster fra tidligere tilbud.
- Også udslusningstaxameteret rammer skævt. Der er nemlig ikke taget højde for, at mange elever starter, stopper og starter igen over flere omgange, mens institutionerne kun får udslusningstaxameter for elevernes sidste gennemførte forløb.
Kilde: FGU Danmark
Reform med milliarder til uddannelse
En tredje mulighed for at finde ekstra midler til de pressede FGU-institutioner er at finde penge i ”Danmark kan mere I”. Det er et oplæg til en storstilet reform lanceret af regeringen i september med løfter om 2,5 milliarder kroner om året til uddannelse som led i en plan om at få flere i arbejde. Den reform skal partierne dog også først til at forhandle. Hos SF mener man, at det er her det nødvendige beløb til FGU’erne kan og skal findes.
- En stor del af uddannelsespuljen bør gå til FGU. Behovet er så stort, at det ikke kan klares i finanslovsforhandlingerne. Der vil der kun blive tale om en lille pulje igen, sagde SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, til dagbladet Arbejderen.
Han er citeret i forbindelse med, at omkring 400 elever i oktober demonstrerede foran Christiansborg for at gøre opmærksom på nedslidte lokaler, mangel på undervisningsmaterialer og pressede lærere samt mod konstante nedskæringer og fyringer.
Jacob Mark gjorde ved den lejlighed opmærksom på, at de beregninger, der lå til grund for FGU’ernes økonomi, da FGU-reformen blev vedtaget tilbage i 2018, ikke holder. Årsagen er, at en større andel af eleverne end forventet, har brug for ekstra støtte.
Også hos Dansk Folkeparti mener man, at beregningerne fra FGU-reformen har vist sig at være upræcise. Og partiet vil legedes finde de manglende penge i ”Danmark kan mere”-reformen, oplyste uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl i en mail til Arbejderen i forbindelse med FGU-elevernes demonstration.
Under Folketingets spørgetime 13. oktober erkendte børne- og undervisningsministeren da også, at der er behov for at se på økonomien bag FGU-reformen.
- Jeg vil gerne herfra give et tilsagn om at kigge på reformøkonomien i aftalekredsen igen, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ved den lejlighed.
FGU’erne mangler elever og mister lærere
FGU’ernes skrantende økonomi skyldes blandt andet et lavere elevoptag end ventet. I alt var der i august ifølge en rundringning fra interesseorganisationen FGU Danmark knap 1.500 færre elever end ventet, som begyndte på FGU. Det svarer til, at knap hver tiende forventede elev mangler.
Elevmanglen har medført, at landets 27 FGU-institutioner har afskediget knap 200 FGU-lærere siden august sidste år. Alene fra begyndelsen af august til udgangen af oktober i år har 78 FGU-lærere mistet deres job. Det viser opgørelser fra Uddannelsesforbundet.
Både Uddannelsesforbundet og FGU Danmark forventer samtidig flere afskedigelser i den kommende tid. I alt 11 institutioner skal i gang med at tilpasse yderligere i personalet, medmindre de får økonomisk støtte saltvandsindsprøjtning, advarer FGU Danmark.
