Trin for trin: Vejen til at blive Danmarks bedste faglærer
1. Hun ER uddannelsen
Faglærer Luna Iburg fra anlægs- og bygningsstruktøruddannelsen på ZBC i Slagelse er den, der bygger bro til potentielle folkeskoleelever.
Når hun er ude i grundskolen, beder hun interesserede elever om at tage et foto af et stykke papir med uddannelsens navn samt hendes navn og telefonnummer. Det kan de give til deres mor eller far med besked om, at de altid kan ringe til hende:
- Vi ved jo på skolen, at det ikke hjælper at vise uddannelsen til den unge, hvis ikke mor eller far er med, siger hun.
- Jeg kan mærke, at det hjælper og gør rigtig mange forældre trygge i en travl hverdag, at de altid kan ringe til mig. Vi kan tage en snak, og de kan komme ud at kigge på skolen. Og hvis eleven starter, og der er noget, der ikke fungerer, ved de, hvem de skal have fat i. Vi kan bare konstatere, at det virker.
2. Hun får eleverne til at blive trygge
- Alle elever skal føle sig set af mig og føle min tilstedeværelse. Det handler om nærhed. Simpelthen! Eleverne ved, at de altid kan komme til mig. Det betyder, at de lige gør noget ekstra og føler sig komfortable.
3. Hun vil have en samlet klasse
Eleverne skal synes, det er hyggeligt at være sammen i klassen. Luna Iburg laver aktiviteter med dem, så de bliver smedet sammen. De har for eksempel en klassekasse, hvor de køber sodavand, panter flasker og sparer op til at lave pizzahygge eller lignende.
- For mig er det vigtigt, at gruppen er hele klassen. At klasserummet er samlet, siger hun og fortæller, at hun på et tidspunkt havde en klasse, som var fuldstændig splittet. De var tre grupperinger, og hun var ”ved at blive sindssyg”, for hun kunne intet lave med dem.
- Til sidst begyndte jeg at snakke ind i det, som de oplever ude i firmaerne: ”Den her klasse er jeres sjak. Og jeg er formanden. Jeg fortæller, hvilke opgaver, der skal gøres, og så skal I gøre dem”. Det er en måde at gøre det virkelighedsnært. Så er jeg ikke bare en lærer for dem.
Det endte også med, at de blev enige om at tage på studietur i sommerhus i fire dage. Og det hjalp virkelig meget, fortæller Luna Iburg.
4. Hun gør teorien virkelighedsnær
- Jeg prøver generelt at undervise, så eleverne får sat ord på det, de laver hos mig, så de kan overføre det til de arbejdsopgaver, de laver derude. Så kan de nemmere genkende og visualisere teorien.
- For mig falder det naturligt at koble teori og praksis. Jeg er selvstændig i weekenderne, så jeg kan hele tiden trække paralleller til det, jeg laver i mit arbejde. På den måde gør jeg det jo sindssygt virkelighedsnært.
- Men jeg kan også tage eleverne med et sted, hvor jeg ved, at der for eksempel er en bestemt type kloakanlæg, så de kan se, hvordan det er lavet.
5. Hun og teamet åbner døren for hinanden
Luna Iburg opfatter sig selv som meget observant i forhold til læringsstile, og hvor det ville give mening at justere i forhold til den ene eller anden elev. Og i det team, hvor hun arbejder, er der altid åbne døre. Hun kan finde på at hoppe ind til sin kollega og sidde der i ti minutter – eller omvendt. De bruger hinanden – til både hyggesnak, observation og faglig sparring.
- Vi er fire i teamet og hviler hver især i vores faglighed. Vi er åbne om, hvad vores styrker og svagheder er. Har vi en svaghed i et fag, kan vi sparre med en kollega, der har dét som styrke. Jeg er jo selv kloaknørd. Det er helt klart mit yndlingsfag.
6. Hun arbejder med elevernes selvtillid
- Jeg kan scanne et rum på få sekunder og mærke, hvor folk er henne. Jeg kigger på elevernes kropssprog, attitude og deres måde at arbejde på. Der kan jeg se, hvor deres komfortzone er. Vi taler rigtig meget om, hvad de laver, når de er i virksomheden. Det tager jeg til mig og støtter dem i det, de er usikre på.
7. Hun matcher elev og virksomhed grundigt
Det er meget vigtigt for Luna Iburg både at kende eleverne og virksomhederne så godt, at hun kan lave det rigtige match mellem dem:
- Jeg sorterer og ved, hvilke virksomheder jeg for eksempel ikke skal sende den mere forsigtige elev ud til. Og jeg er sikker på, at jeg dermed er med til at sænke mit frafald, siger hun.
Og hvis nogle elever falder fra deres læreplads, ved de også, at de kan kontakte hende, og at hun kan hjælpe dem i kontakt med en anden virksomhed.
- I hvert fald hvis jeg kan se, at det ikke var en okay behandling. Men hvis det er, fordi eleven har været en idiot, hjælper jeg ikke, slår hun fast.
8. Hun er i stadig kontakt med ’sine’ virksomheder
Også virksomhederne ved, at de altid kan ringe til Luna Iburg. Når eleven er på skole, har hun dialoger med virksomheden i form af logbogssamtaler. De taler om, hvordan det går med eleven, og hvad de hver især skal gøre for ”at spille den her elev god”. Det sker cirka halvvejs inde i hovedforløbet.
De har også en ’Kom og besøg din lærling-dag’ sidste uge i elevens hovedforløb. Mester bliver inviteret ind for at kigge på noget af det, eleven har lavet og de griller og hygger:
- Det er også for at skabe et tæt samarbejde mellem skole og virksomhed. Eleverne skal vide, at vi holder øje med dem og passer på dem, også når de er i praktik, forklarer Luna Iburg.
Et fagligt skulderklap
Byggeriets Faglærerpris er et fagligt skulderklap til en byggefaglærer eller et team af byggefaglærere, der brænder for deres fag, inspirerer og gør en særlig indsats for eleverne på de byggefaglige erhvervsuddannelser. Prisen uddeles hvert år af Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet.
Nomineringen foregår ved, at der sendes indstillinger, hvorefter en jury gennemgår alle indstillingerne og møder de indstillede kandidater.
9. Hun klæder virksomhederne på til bæredygtighed
Bygge og anlæg er et område, hvor det er uundgåeligt at tale om bæredygtighed. Ifølge den nye bekendtgørelse skal undervisningen ”kvalificere” lærlinge til at udføre deres opgaver med fokus på blandt andet bæredygtighed. De skal lære om materialevalg, ressourceudnyttelse og arbejdsprocesser, så de minimerer spild og miljøbelastning.
Men Luna Iburg oplever tit, at der er et clash mellem det, eleven lærer på skole, og det, de møder ”ude i virkeligheden”. Så hun prøver også at klæde virksomhederne på, så skole og virksomhed ikke arbejder i forskellige retninger. Blandt andet ved at fortælle virksomhederne, hvad love og bekendtgørelser foreskriver på området – og hvad branchen derfor kræver. For eksempel gennem logbogssamtalerne om eleven.
- Jeg tror, at det betyder, at virksomheden finder ro omkring, hvad eleven arbejder med i forhold til bæredygtighed, og når de begynder at stille spørgsmål til det ude på virksomheden, siger Luna Iburg.
Hun har oplevet, at elever spørger virksomheden, om de giver en pølsevogn til arbejdspladsen, hvis der bliver 50 procent færre tomgangstimer – det vil sige, at man husker at slukke for maskinerne:
- Det har nogle virksomheder indført, og det, synes jeg, er en skidegod idé.
