Hvordan bliver man Danmarks bedste faglærer? Luna giver dig svaret
37-årige Luna Iburg er både selvstændig kloakmester, konsulent og jumping-fitness-træner i weekenden. Til dagligt er hun faglærer på Anlægs- og bygningsstruktøruddannelsen på ZBC i Slagelse som anlægsstruktør. Og på det seneste har hun ovenikøbet kunnet tilføje hele to nye titler.
Der er ingen tvivl om, at hun er stolt af sit fag:
- Det er struktører, der bygger al infrastruktur i Danmark. Hvis det ikke var for dem, var der ingen broer, tunneller – eller lokummer at trække ud i, tilføjer hun.
Sådan. Sagt lige ud af posen. Som Luna Iburg bedst kan lide det – og en væsentlig grund til, at hun er så fascineret af sit fag og struktørfagfællerne:
- Vi er generelt et meget specielt folkefærd. Vi siger, hvad vi mener, og jeg kan godt lide, at tingene bliver sagt direkte. Der er også plads til at være forskellige og til at være menneske i jobbet. Det, synes jeg, er fedt – udover alsidigheden i jobbet, mulighederne for videreuddannelse og selvfølgelig den friske luft.
Farfar, far ... og Luna
Luna Iburg fik i år Byggeriets Faglærerpris. Dermed kan hun kalde sig Danmarks bedste faglærer. Og da hun er gået i sin far og farfars fodspor, kan hun også kalde sig 3. generations kloakmester. Men det krævede et par omveje at nå dertil.
Så hvordan endte hun dér – og hvad gør hende til så stærk en faglærer, at hun får en pris?
Med familiehistorikken lå det næsten i kortene, at Luna Iburg også skulle være kloakmester. Men nej, hun ville på gymnasiet. Hun holdt dog kun et år, fordi hun havde for meget ”krudt i røven”.
På tømreruddannelsen kunne hun efter blot fire timer konstatere, at dér var hun heller ikke hjemme. Så da en studievejleder anbefalede hende struktøruddannelsen, endte hun alligevel med at følge slægtens ’skæbne’. Siden har hun ikke set sig tilbage. Det er 20 år siden.
Kvinder skaber ro
På anlægs- og bygningsstruktøruddannelsen på ZBC i Slagelse arbejder hun nu blandt andet med også at få andre kvinder til at se faget og uddannelsen.
Et fagligt skulderklap
Byggeriets Faglærerpris er et fagligt skulderklap til en byggefaglærer eller et team af byggefaglærere, der brænder for deres fag, inspirerer og gør en særlig indsats for eleverne på de byggefaglige erhvervsuddannelser. Prisen uddeles hvert år af Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet.
Nomineringen foregår ved, at der sendes indstillinger, hvorefter en jury gennemgår alle indstillingerne og møder de indstillede kandidater.
- Da jeg startede, var det ikke så velset som nu at være kvinde i faget. Det var for besværligt. Men jeg havnede heldigvis i en klasse, der godt kunne være i det og accepterede mig. Og nu hiver de jo nærmest kvinderne ind til faget før mændene, siger hun og tilføjer:
- Jeg har hørt, at det er fordi, vi kvinder skaber lidt ro på pladserne.
Selvom der i dag er flere kvinder på struktøruddannelsen, udgør de dog stadig ikke særligt mange. Det er work in progress. Men uanset hvad, er afdelingen Lunas hjertebarn.
- Og jeg synes jo selv, at det er verdens fedeste uddannelse, siger Luna Iburg.
Det budskab har hun formået at formidle.
Og selvom det stadig er flest drenge, der kommer, flokkes de i dag nærmest om uddannelsen – og holder ved. Luna Iburg startede som faglærer på ZBC for seks år siden med at bygge uddannelsen op, og dengang gik der en-to elever på et hold. I dag går der 15-20 elever pr. hold på bygnings- og anlægsstruktøruddannelsen.
Der er en vis ’gennemløbstid’ i uddannelsen, men Luna Iburg skal snart have seks elever op til svendeprøve.
Det er hun ret stolt over.
Verdens fedeste uddannelse
Da Luna Iburg var færdig med sin uddannelse, blev hun kloakmester, som er en overbygning på anlægsstruktøruddannelsen, og ansat i en mindre virksomhed. Men da de to første børn kom, var det et mere stabilt arbejde som lærer, der trak i hende. Hun fik job som faglærer på NEG i Audebo ved Holbæk.
Da det tredje barn var på vej, blev det dog ret hårdt at køre fra bopælen tæt på Slagelse til Holbæk hver dag. Så jobbet som faglærer på ZBC kom som sendt fra himlen.
Og hun elsker at være faglærer.
- Det kan altså noget! Alle lærere siger, at det er fedt, når pæren bliver tændt oven i kasketten, og at man kan se, at eleverne har fanget den. Sådan har jeg det også. Jeg kan virkelig godt lide at videreformidle tingene, arbejde med de unge og mærke deres energi, gnist og interesse. Deres stræben efter at blive dygtigere og deres søgning efter viden hos mig som fagperson, siger hun.
Nærhed. Simpelthen!
Fundamentet skal dog være i orden. Eleverne skal føle sig set, hørt og mærket. Og hendes metode til det kan samles i ét ord:
- Nærhed! Simpelthen. Det er det, der gør, at mine elever lige gør noget ekstra. Og det, der gør, at de føler sig komfortable ved at ringe til mig, hvis der er noget, siger hun.
- Jeg gør meget ud af, at alle elever føler sig set. Føler min tilstedeværelse, og at de har en betydning for mig.
Derfor er det meget vigtigt for hende at lære deres navne. Når de begynder på uddannelsen, gentager hun dem igen og igen:
- Jeg siger til dem, at det ikke er, fordi jeg er dum, men at det simpelthen er vigtigt for mig, at jeg kan deres navne. Jeg gør alt for at lære dem hurtigt at kende og tænker, at det også er noget af det, der gør, at de føler, de har værdi for mig.
De usikre
Luna Iburg har fortrinsvis lært sin form for pædagogik gennem erfaring. Hun er i gang med diplomuddannelsen, og har været det ”lidt for længe”. Men hun er som person ”sindssygt observant”. Hun tager også andres læringsstile til sig og mærker efter, hvad der er godt, og hvad der er skidt:
- Jeg drager hele tiden erfaringer og er interesseret i at udvikle min egen undervisning.
Og når hun bruger så mange kræfter på at lære den enkelte elev at kende og mærke vedkommende, er det for at kunne fange dem, der hvor de er.
- Jeg kan scanne et rum på få sekunder og mærke, hvor folk er henne. Jeg kigger på deres kropssprog, attitude og deres måde at arbejde på. Der kan jeg se, om de er usikre, og hvor deres komfortzone er, siger hun og fortæller, at de taler rigtig meget om, hvad det er, de laver, når de er i virksomheden. Det kan hun bruge til at støtte dem i de ting, hun ved, de er usikre på.
Forleden havde Luna Iburg en lærling, der var i gang med at lægge fliser. Hun havde lagt mærke til, at han længe havde gået og gemt sig, og pludselig gik han kold og satte sig i gruset:
- Jamen, så greb jeg ham, hvor han var. Jeg satte mig i gruset ved siden af, lagde en arm om skulderen på ham og sagde, at vi lige skulle tale sammen. Og det gjorde vi. Jeg lyttede og talte ham op, og til sidst tørrede han kinderne og fortsatte.
Luna Iburg lægger vægt på, at eleverne altid skal kunne komme til hende. Og hvis hun ikke har haft tid til dem på skolen, kan de skrive til hende, og så ringer hun til dem, når hun kan.
Hygge fremfor ’nederen’
Det andet ord, der går igen hos Luna Iburg, er hygge.
Hun fik selv faglærerprisen for blandt andet det, hun elsker hos sine elever: Energi, gnist og interesse. Og denne interesse gælder både faget, hele gruppen af elever og den enkelte, men også ”mine virksomheder”, som hun kalder dem.
Virksomhederne ved, at de altid kan ringe til hende og sparre om en elev. Når eleven er på skole, har hun tre dialoger med ’sin virksomhed’. De har logbogssamtaler, hvor virksomheden kommer på skolen, og hvor de taler om, hvordan de kan ”spille den her elev god” sammen.
Den sidste uge af hovedforløbet bliver mester inviteret ind igen og kigger på noget af det, eleven har lavet. Så griller de og får ”hygge omkring elev og skole”, som Luna Iburg kalder det.
- Der er mange af mine elever, der synes, at skole er vildt nederen, fordi de har ti års dårlig erfaring. Så det er for at skabe noget hygge omkring eleven, men også for at skole og virksomhed har et tæt samarbejde. Det er vigtigt for dem at vide, at vi holder øje med dem og passer på dem, siger Luna Iburg.
Skel mellem undervisning og virkelighed
Én ting kan være svært i samarbejdet med virksomhederne.
- Jeg er træt af at få elever ind til mig, der siger: ”Sådan gør vi altså ikke ude i den virkelige verden”. For hvad skal så laves om? Er det virksomheden, der skal klædes bedre på, så de opfylder de danske love og bekendtgørelsen, eller skal jeg gå på kompromis, selv om jeg skal uddanne til branchen?
Hun er med på, at det handler om kroner og ører for virksomhederne, men står hun over for elever, der siger den slags, må hun svare: ”Okay, I har den virkelige verden, og I har den ideelle. Her hos mig gør vi lige præcis, hvad love, regler og standarder foreskriver”.
- For når de skal til svendeprøve, så SKAL de følge de regler, og det er det, jeg klæder dem på til. Hvis virksomhederne så ikke gør det, vil der være en kæmpe skævvridning i, hvad eleverne laver her og derude, siger hun.
Tjek ved det nye mål
Da Luna Iburg fik prisen som Danmarks bedste faglærer, var hun meget stolt – men blev også lidt bekymret. For, som hun sagde:
- Forstå mig ret: Jeg tænker, ”OK, men hvad så nu?” Jeg er ikke en person, der står stille. Så er man Danmarks bedste faglærer, men hvad skal jeg så stile efter?
Dengang oplyste hun dog, at hun faktisk havde et nyt mål. Og det har hun nu opnået:
Luna Iburg er blevet landstræner og skal nu træne og føre anlægsstruktørlærlingene op til Skills!
Uddannelsesbladet har spurgt tre tidligere prismodtagere af Byggeriets Faglærerpris, hvordan det var at modtage prisen, hvad de har brugt beløbet på – og om det har bremset entusiasmen, at de nu har nået det ’mål’. De artikler kan du læse senere.
