Syv veje til større psykologisk tryghed

Adfærd, der fremmer psykologisk tryghed

• Gå efter bolden - ikke manden

Psykologisk tryghed får næring af, at man møder forståelse og støttende reaktioner, når man vover at sige det højt, der er svært eller sårbart. 

En god huskeregel er at gå efter bolden og ikke manden, når en kollega for eksempel har fejlet. Det kan du blandt andet forsøge ved altid at fokusere på intentionen bag en handling eller adfærd. 

Det kan være med formuleringer som ”jeg ved, at du normalt vægter X højt, derfor ved jeg også, at du ikke gjorde det her med vilje. Hvordan oplevede du situationen?” eller ”Jeg er sikker på, at du ikke mente det sådan, men i mine ører var det, du sagde før, ikke i tråd med vores elevsyn. Er der noget, der presser dig for tiden?

Tal gerne sammen i teamet om, hvilke vendinger I hver især synes er gode at bruge, hvis I vil spørge ind til en kollegas adfærd eller fejl uden at virke anklagende. Ad den vej kan I arbejde på at få formuleret et fælles sprog, når en kollega har brug for støttende feedback. 

• Lyt aktivt

Når du lytter til en kollega på et møde, så prøv at være bevidst om, hvilket øre du lytter med. 

Er du den kosmetiske lytter, der brummer her og der, men i virkeligheden kun hører det halve af, hvad der bliver sagt? Er du detektiven, der prøver at regne et bagvedliggende motiv ud? Eller måske den strategiske lytter, der søger efter huller i argumentationen, som du kan bruge i dit modsvar?

I alle tre tilfælde risikerer du at misse din kollegas budskaber. Prøv derfor at øve dig i den aktive lytning, hvor du er opmærksom og oprigtigt interesseret i det, din kollega fortæller.

Følg gerne op med nysgerrige spørgsmål, da de sammen med aktiv lytning fremmer psykologisk tryghed. En idé kan være, at I taler sammen om, hvilke spørgsmål, der giver jer lyst til at fortælle og åbne op. 

• Sig, hvad du mener - og sig fra

Når vi på et møde oplever en uønsket adfærd i gruppen, som hverken ledere eller andre kolleger reagerer på, har vi en tendens til at følge flertallets tavshed. 

Men det gør os også medansvarlige. 

Rikke Høgsted opfordrer derfor til, at du støtter op i situationen, hvor du oplever en kollega, som har modet til at sige fra eller sige sin mening. 

Øv dig også selv i at komme på banen med dine egne meninger og refleksioner.

En god øvelse kan være, at I på fællesmøder tager runder, hvor alle om bordet skal sige noget. Det kan være i forhold til en faglig udfordring, som I skal have løst, eller en idé, I vil udvikle på. 

I kan med fordel variere rækkefølgen fra gang til gang, men sørg altid for, at lederen afslutter runden. Det mindsker risikoen for, at der sidder medarbejdere, som ikke siger, hvad de reelt mener, fordi de ikke vil sige lederen imod. 

Bordet rundt-runder kan bidrage til, at det bliver naturligt og trygt for flere i gruppen at tage ordet i plenum og give udtryk for egne oplevelser eller holdninger. 

Øvelser, der fremmer psykologisk tryghed

• Røde og gule kort

Øvelsen går ud på, at alle om bordet får uddelt et gult og et rødt kort. 

Skriv nu hver især ned på både det gule og det røde kort, hvad du vil bruge af formuleringer eller signalere med dit kropssprog i situationen, hvis en kollega har gjort eller sagt noget, som du synes har været på kanten (det gule kort) eller over stregen (det røde kort).

Når I alle har udfyldt det gule og det røde kort, læser I dem op for hinanden. 

I kan nu opleve, at noget, som en person opfatter som gult, er et rødt kort for andre. Og hvad en opfatter som et gult kort, bliver opfattet som et kompliment af en anden. 

Øvelsen vil ifølge Rikke Høgsted ofte føre grin med sig, og dermed kan det være en god måde at få italesat et alvorligt emne.

Ud fra eksemplerne kan I snakke om, hvordan I får skabt et fælles feedbacksprog, som I kan gribe til, når der er behov for at trække et gult eller rødt kort.

• Djævlens advokat og undtagelsen

Djævlens advokat træner jeres evne til at være fagligt uenige. På møder kan I ved udvalgte punkter på dagsordenen aftale, at en af jer får rollen som djævlens advokat. 

Den person har nu ansvaret for at forholde sig kritisk og komme med indvendinger til det, der bliver sagt. 

Undtagelsen er et andet eksempel på en øvelse, der øver jeres evne til at være konstruktivt uenige og folde ting ud. Øvelsen kan I gennemføre enten to og to eller i grupper. 

Den foregår sådan, at I vælger et fagligt dilemma eller lignende, som I vil diskutere.

Nu skal I på skift indtage hver jeres standpunkt og fremføre argumenter for, hvorfor I mener, at I har ret. Mens den ene taler, øver modparten sig i at lytte aktivt - altså ikke strategisk, hvor man bruger mere tid på at forberede sit eget modsvar end på at lytte nysgerrigt. For når vi lytter strategisk, er der en tendens til, at vi kommer til at gå efter manden fremfor bolden.   

Når I begge har argumenteret for deres synspunkter, skal I nu på skift komme med én undtagelse, hvor jeres argumenter ikke gælder. 

- Øvelsen er god til at løsne op for den tendens, vi kan have til skrue os ned i hver vores position ved uenighed. Med undtagelsen får man lige lov at skrue sig selv lidt op igen, så vi ikke bliver for kategoriske, forklarer Rikke Høgsted.

• Giv hinanden et puf

I ’Håndbog i Psykologisk Tryghed’' foreslår Rikke Høgsted også, at I ser arbejdet med psykologisk tryghed som en ballonleg. Her hjælper I hinanden med at holde trygheden i spil ved at give hinanden små puf i hverdagen. 

Det kan være med spørgsmål som: 

• Hvordan går det?
• Hvad foreslår du? 
• Hvordan gik det med…? 

Eller tilkendegivelser som:

• Jeg har lavet en fejl.
• Jeg er usikker på…
• Jeg ved det ikke.
• Jeg tror på dig.
• Jeg har brug for hjælp.
• Godt gået.
• Sig noget mere om det, det lyder spændende.

Rikke Høgsted foreslår PUF-kampagner, hvor I sætter en uge af til for eksempel at have fokus på at bede om hjælp, sige undskyld, eller anerkende hinanden. 

Det skal bidrage til, at det bliver mere naturligt for jer at få ovenstående spørgsmål og tilkendegivelser til at blive en naturlig og fast del af den måde, I omgås hinanden på.