Står dine kolleger klar til at gribe dig?
Du kender det måske fra afdelings- eller teammøder på din arbejdsplads. Den betydning, stemningen har for, hvor trygt det føles at tage ordet.
Er luften i rummet anspændt, tavsheden larmende, og tonefaldene om bordet nervøse eller dømmende, så kan det være svært at give udtryk for egne oplevelser eller meninger. Og der skal vi helst ikke hen, slår Rikke Høgsted fast. Hun er krisepsykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi.
Psykologisk tryghed er nemlig en afgørende faktor, hvis vi skal undgå, at mentale belastninger i arbejdet får lov at udvikle sig til et psykisk usundt arbejdsmiljø.
- Problemet opstår, hvis vi havner i en situation, hvor vi faktisk ikke får sagt det, vi fagligt tænker, skal siges. Eller gjort det, der skal gøres. For så kommer vi til at være vores egen faglighed utro. Og vi begynder dels at svigte dem, vi går på arbejde med. Men også de mennesker, som vi hjælper, og som vores beslutninger har betydning for, siger hun.
Først og fremmest flokdyr
På bordet foran hende ligger hendes nyeste udgivelse ’Håndbog i Psykologisk Tryghed – Tør vi? Tør vi lade være?’. Med den ønsker hun at tale til modet i dig og andre, der arbejder i følelsesmæssige krævende jobs. For det kræver mod at opnå psykologisk tryghed på en arbejdsplads – særligt når arbejdet i perioder kræver mere af os, end vi har.
- Mit udgangspunkt er, at alle mennesker ønsker at sige og gøre det rette, forklarer Rikke Høgsted.
- Men, fortsætter hun:
- Det er virkelig vigtigt at forstå, hvor meget flokdyr vi også er. Vi har den her utrolige opmærksomhed på, hvad de andre tænker og mener. Det er iboende i os, at vi gerne vil være en del af gruppen, og det kan få os mennesker til at gå på kompromis med vores egen fornuft og gøre uhyrlige ting.
Værdier og normer under pres
Rikke Høgsted arbejder med farverne blå, grøn og rød, som symbol på de mentale slagsider, der udgør en trussel mod den psykologiske tryghed på en arbejdsplads.
Er der for eksempel for travlt, modstridende krav eller høje følelsesmæssige belastninger, så kan man ryge ud af den afbalancerede grønne zone og ende enten i den blå zone, hvor vi underinvolverer os – det er her forråelse og omsorgstrætheden hersker. Eller vi kan ryge over i den røde overinvolverende zone på modsatte side, hvor man med for eksempel skyggearbejde forsøger at tøjle afmagt og moralsk stress i det skjulte ved at arbejde i pauser eller efter endt arbejdstid.
Både under- og overinvolvering truer den psykologiske tryghed i en medarbejdergruppe. For det kan få kollektivet til at give køb på fælles normer og værdisæt - og dermed gøre det utrygt at sige højt, hvad der er svært eller forkert.
Derfor er psykologisk tryghed vigtig
Graden af psykologisk tryghed i en gruppe er med til at afgøre, om medlemmer af en gruppe:
- Spørger hinanden til råds, når de er i tvivl.
- Beder om hjælp, når de har brug for det.
- Siger, hvad de mener.
- Får delt deres observationer og idéer.
- Siger det højt, når de bliver fagligt bekymrede.
- Indrømmer, hvis de har mistet overblikket på grund af for eksempel tidspres eller uklare krav i arbejdet.
Kilde: ’Håndbog i Psykologisk Tryghed – Tør vi? Tør vi lade være?’
Psykologisk tryghed handler om tro
I sit arbejde er Rikke Høgsted inspireret af den amerikanske psykolog Amy Edmondson, der har defineret psykologisk tryghed som troen på, at man ikke vil blive straffet eller ydmyget for at tale om sine idéer, spørgsmål, bekymringer eller fejltrin.
I den optik handler psykologisk tryghed på den ene side om, at du skal turde stå imod frygten for at falde igennem, og på den anden side om de reaktioner, du får fra dine kolleger og din leder.
Skal det blive naturligt og trygt at bede om hjælp, komme med idéer, erkende fejl eller påpege mangler, så kræver det et fællesskab, der griber både dig og dine input.
- Det vigtigste, vi kan gøre, er at være loyale og solidariske. Når vi har en kollega, der gør og siger det rette, SÅ BAKKER DU OP, kommer det med eftertryk fra Rikke Høgsted.
Din leder har hovedrollen
Selvom psykologisk tryghed på papiret kan være en lidt uhåndgribelig størrelse at beskrive, så tyder noget på, at man mærker og fornemmer det, hvis den ikke er til stede i et rum.
- Det sjove er, at spørger man en gruppe efter et møde, hvor psykologisk trygt der var i gruppen, så scorer de stort set det samme uden at have talt sammen om det, forklarer Rikke Høgsted.
Der er dog en tendens til, at ledere vurderer graden af psykologisk tryghed højere, fordi de glemmer deres egen position. De har mindre på spil og kan derfor lettere sige deres mening.
Netop lederen er dog en central brik at få med på holdet, når I skal højne den psykologiske tryghed. Skal I skabe en kultur, hvor medarbejdere kan åbne munden uden repressalier, og hvor der bliver handlet på uønsket adfærd, så kræver det, at ledelsen går forrest. Som Rikke Høgsted skriver i sin bog: Kulturen på arbejdspladsen er lig med den dårligste adfærd, som lederen lader passere.
Belastninger giver blinde vinkler
At skabe psykologisk tryghed handler først og fremmest om at forebygge belastningerne i det psykiske arbejdsmiljø.
- Når høje følelsesmæssige krav er en del af vores arbejdsvirkelighed, så vil vi igen og igen miste balancen. Det er der ikke noget at sige til. Vi har alle sammen et breaking point. Fidusen er at få øje på det, så vi kan hjælpe hinanden tilbage, siger Rikke Høgsted.
Ender I der, hvor nogle af jer tyr til nødløsninger ved at overinvolvere jer, mens andre trækker sig, så opstår risikoen for ekkokamre i både den ene og anden lejr. Med ekkokamre kan en uhensigtsmæssig kultur gå i selvsving og få skabt blinde vinkler, der for eksempel lader fejl, upassende sprogbrug og slæk i faglighed passere uimodsagt.
10 tegn på en kollektiv overbelastning
- Tab af motivation og mangel på initiativ.
- Handlingslammelse og besvær med at træffe beslutninger.
- Lav produktivitet.
- Konflikter og klikedannelse.
- Udpegning af syndebukke – en kollega eller lederen.
- En forrået tone og nedladende måde at tale om for eksempel elever og kursister.
- Øget sygefravær og hyppig udskiftning af personale.
- Vrede, brok og utilfredshed.
- Destruktiv humor.
- Dårligt forhold til samarbejdspartnere og devaluering af deres bidrag.
Kilde: ’Grundbog i Belastningspsykologi – forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde ’
Lad flere skuldre bære tungt
En vej mod forebyggelse kan være Rikke Høgsteds tommelfingerregel om, at ingen medarbejder må være alene om at løfte de ti procent sværeste opgaver i et team. Dem skal man være mindst to om. Hvis kun én person kan udføre en opgave, så skal en kollega have ansvar for at støtte før og efter.
- Når vi snakker sygefravær og mental slitage, så er det at stå alene noget, der i den grad koster på vores energikonto. Derfor vil det virkelig rykke på sygefraværet, hvis vi sætter ind her, siger Rikke Høgsted.
Og hvordan får I så defineret de ti sværeste opgaver? Her foreslår Rikke Høgsted, at I hver især skriver ned, hvilke opgaver, I synes, er de sværeste og mest krævende. Når I sammen har udpeget opgaverne, skal I klart beskrive formål, forventninger, ansvar og roller for de enkelte opgaver. I kan opleve, at der er stor forskel på, hvad I oplever som svært. Derfor kan denne øvelse også åbne op for, at opgaver bytter hænder.
Gør noget
Rikke Høgsted pointerer, at psykologisk tryghed ikke bare er noget, man som gruppe kan beslutte at have eller beordre andre til at føle. Det kræver, at I får skabt et psykisk arbejdsmiljø, som er sikkert, behageligt og tillidsfuldt.
Måske har du oplevet, at upassende eller uønsket adfærd har fået lov at foregå i kollegagruppen, uden at hverken leder eller jer kolleger sagde noget.
I et sådan tilfælde anbefaler Rikke Høgsted, at du rækker ud til en kollega, du er tryg ved, for at høre, om han eller hun oplevede og tænker det samme. Herefter kan I dele jeres tanker om adfærden med andre kolleger, en mellemleder eller en tillidsvalgt og ad den vej prøve at skabe en større tryg base. Det kan måske være med til at bane vejen for, at I som kollektiv bliver i stand til at reagere på adfærd, der strider imod jeres fælles idealer og værdier.
- At tale om dine oplevelser med en kollega, du føler dig tryg ved, er en virkelig god start. Hvis du lader stå til, vil du sandsynligvis gå hjem med dårlig samvittighed. For så er du faktisk selv blevet lidt medansvarlig for det, der foregår, siger Rikke Høgsted.
Få konkrete råd og øvelser, som I kan arbejde med – både som enkelt medarbejder og som gruppe – i artiklen herunder.
Om Rikke Høgsted
- Krisepsykolog, organisationskonsulent og autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
- Stifter og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi, som blandt andet tilbyder digitale gør-det-selv-gruppekurser til fagfolk med et psykisk krævende arbejde.
- Forfatter til selvhjælpsbøgerne ’Grundbog i belastningspsykologi’ og senest ’Håndbog i Psykologisk Tryghed – Tør vi? Tør vi lade være?’.
- Har bred erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv fra ansættelser i Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det Danske Forsvar, Falck Healthcare og Region Hovedstadens Psykiatri.
Læs mere på belastningspsykologi.dk
Om ’Håndbog i Psykologisk Tryghed’
Rikke Høgsteds ’Håndbog i Psykologisk Tryghed – Tør vi? Tør vi lade være?’ er i både form og indhold baseret på Institut for Belastningspsykologis digitale grundkursus i psykologisk tryghed. Et gørdetselv-gruppekursus til grupper, der ønsker at træne den psykologiske tryghed i hverdagen.
