Sådan spotter du vaklende elever og kursister
Når elever og kursister er tæt på at droppe ud, er der signaler. Hvordan spotter man dem, når signalerne kan betyde vidt forskellige ting, og den kontekst, eleven er i, betyder noget?
Det findes der ikke én opskrift på. Men den metode, som forskerne bag ”At blive på sporet”-projektet for elever på EUD og VUC har udviklet, og som de mener også kan bruges på FGU-elever, handler om at få øje og systematiseret sit blik på, hvorfor en elev eller kursist vakler, og hvilken strategi det kan være udtryk for. Det blik kan trænes, ligesom en struktur i spørgsmålene og minianalyser kan træne lærere og vejledere i at blive mestre.
Spot en vakler
Træn analysen
Afhold et mindre kompetenceforløb på skolen. For eksempel ved at programsætte, at lærerne mødes en gang om måneden og tager en time, hvor de sammen analyserer de enkelte elever og taler ud fra et struktureret skema om dem. I ”At blive på sporet”-projektet lavede lærere og vejledere øvelser, hvor de skulle tænke på en elev i klassen og på, hvad "Sofie" gør, hvorfor og hvordan. Ud fra det lavede de plancher og fik mulighed for at prøve at bruge det her blik – altså lave nogle minianalyser. Og det bliver man bedre til undervejs. Efterfølgende havde man pludselig et kognitivt beredskab. For selv om signalerne er individuelle og subtile, kan man som lærer og vejleder pludselig se mønstre i dem og efterhånden få blik for, hvad der sker.
Lav en før-, under- og efterdel
En måde at komme i gang med at strukturere arbejdet på er at bruge et A3-ark med en slags før-, under- og efter-inddeling. Før er at skrive, hvad den helt specifikke unge har med i rygsækken, når han eller hun træder ind ad døren. Under er at se på, hvordan den unge vakler mellem at forlænge eller afbryde sin uddannelse. Og Efter er at analysere eleven med den viden, man har om den unge. Hvorfor gør han, som han gør, og er det forlængelses- eller afbrydelsesstrategier, der ligger bag? Hvis man forstår det, kan man bedre gribe ind.
Brug grupper
Man kan også indføre gruppesamtaler som alternativ til, at vejlederen sidder med den enkelte elev. Det har vist sig meget virkningsfuldt i projektet ”At blive på sporet”.
I gruppesamtaler deltager vejleder samt en gruppe elever i en mere styret samtale. Indledningsvist kan man for eksempel bede eleverne fortsætte sætningen: ”Jeg kan rigtig godt lide at gå i skole, fordi…” Og undervejs i samtalen kan man bede eleverne fortsætte sætninger som: ”Når jeg synes, det er svært at gå i skole, så kan det være fordi…
I stedet for udelukkende at gøre det til en relation mellem lærer og elev, kan man udvide det til en gruppe i klassen. Gennem det arbejde kan eleverne spejle sig i hinanden og få øje på hinandens svagheder, men også styrker. I ”At blive på sporet” betød det, at de udsatte elever opdagede, at de ikke var alene med deres tvivl. Det gav dem tryghed og styrkede deres sociale tilhørsforhold. Dermed er gruppesamtalerne med til at sætte en afklaringsproces i gang i forhold til uddannelse og personlig udvikling og gøre uddannelsen mere attraktiv for eleverne. Det havde en indirekte effekt på fravær.
Kilder
Lektor og projektleder Kristina Mariager-Anderson og projektmedarbejder Susanne Gotlieb (øvrige forskere bag "At blive på sporet" er professor Bjarne Wahlgren og lektor Vibe Aarkrog.
