Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse har slået fejl

Eksempelvis er det blot omkring hver tredje udsatte unge, der er startede på en erhvervsuddannelse i perioden 2014 til 2019, som også gennemførte uddannelsen. Det viser en undersøgelse, som Rigsrevisionen har foretaget.

Og det er ikke godkendt, lyder det fra Statsrevisorerne, som på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang har rettet skarp kritik mod Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

- Det er stærkt bekymrende, at så få udsatte unge får en uddannelse og efterfølgende et job, skriver Statsrevisorerne i en beretning på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse.

Overgange kan blive udgange

Ifølge Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er en af de helt store udfordringer at få skabt sammenhæng mellem de indsatser, der skal hjælpe de unge videre. Hun peger på, at det ofte er i overgangene, det går galt.

- Det handler om, om der er nogen til at samle den unge op mellem de forskellige forløb, den unge kommer ud i. Hvad sker der, når man begynder ikke at dukke op på erhvervsuddannelsen? Får man hjælp, når man er i jobcenteret og skal starte på noget nyt? Får man en hjælp, der går på tværs? Eller starter man forfra hver gang? påpeger Noemi Katznelson.

En af de første faldgruber for de unge er ofte at finde ind på et uddannelses- eller aktiveringstilbud, der faktisk passer til, hvor den unge er.

Da FGU i august 2019 blev åbnet som afløser for blandt andet produktionsskoler, var en af ambitionerne ellers at forsimple og forenkle valget af forberedende tilbud for de unge.

- Men det er vi ikke i mål med i den forstand, at der stadig er et vigtigt koordinations- og understøttelsesarbejde både i forhold til, at alle de professionelle, der er omkring den unge, får koordineret deres støtte, og også at der over tid skabes sammenhæng til der, hvor den unge kommer fra og er på vej til. Det er stadig en jungle derude, mener Noemi Katznelson.

Fra tilbuds-jungle til kulturchok

Hun og Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, mener, at der også skal arbejdes med overgangen fra FGU til eksempelvis starten på erhvervsuddannelserne, der typisk er den næste faldgrube for de udsatte unge.

- For mange unge bliver det lidt et kulturchok at starte på en ungdomsuddannelse. Risikoen for frafald øges, når de skal starte helt forfra i helt nye miljøer, hvor ingen kender deres problemer, forklarer Camilla Hutters.

Kommer de udsatte unge først i gang med en erhvervsuddannelse, ligger de næste faldgruber i overgangene fra for eksempel grundforløb til hovedforløb eller fra skole til praktik og tilbage igen.

- Der er en del af de her unge, som ikke kommer videre i praktik. De synes selv, at det er svært at fortælle en arbejdsgiver, at de i øvrigt er ramt af for eksempel OCD eller angst, forklarer Camilla Hutters.

Næste forhindring bliver at fastholde en eventuel praktikplads.

- Arbejdspladserne er ikke nødvendigvis gearet til at tage imod dem. Arbejdspladserne mangler ofte ekspertise og ressourcer, mens de unge ofte mangler støttemuligheder, pointerer Camilla Hutters.

Slår sig ofte på det høje tempo

Ifølge Noemi Katznelson slår mange af de unge sig også på tempoet i det uddannelsessystem, de skal videre i, og på at kunne være med på ordinære vilkår.

- De skal eksempelvis kunne orientere sig i et digitalt system, som fortæller, hvor eleverne skal være henne. De skal kunne følge med i samme tempo som de andre – både socialt og fagligt – og det kan være voldsomt for nogle af de her unge, som måske kæmper med overhovedet at møde op på uddannelsen, fortæller Noemi Katznelson.

Samtidig består erhvervsuddannelserne af relativt korte forløb: først 20 uger på Grundforløb 1, så 20 uger på Grundforløb 2, og så er det videre i praktik.

- Det er svært for de udsatte unge at opbygge gode relationer til de andre unge. Og det giver de fagprofessionelle ret kort tid til at nå at fange dem ind, forklarer Camilla Hutters.

For mange ministerielle kokke

I sin beretning konstaterer Statsrevisorerne, at hverken Børne- og Undervisningsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet ”har sikret, at kommuner og erhvervsskoler yder den støtte, som de udsatte unge har brug for og har ret til ifølge loven”.

At pilen for ansvaret peger i flere retninger er ifølge Noemi Katznelson et underliggende strukturelt problem, som ikke gør det nemmere at fastholde de udsatte unge. De er det levn fra, at uddannelse var én sektor, mens beskæftigelse var en anden – både på ministerielt og kommunalt plan.

- Men sådan er den enkelte unges liv jo ikke opdelt. Der fletter det sig sammen. Det bedste for den unge ville være, at der var én kontaktperson og én retning. Vi taber for mange på, at der er for mange forskellige kokke og for mange forskellige veje, slår Noemi Katznelson fast.

Børne- og Undervisningsministeriet kritiseres – ud over ikke at støtte kommuner og erhvervsskoler i tilstrækkelig grad – også af Statsrevisorerne for ikke at have ”sikret sig viden om erhvervsskolernes manglende efterlevelse af lovkravene” og for ikke at have undersøgt eller nedbragt det høje frafald blandt udsatte unge.

Regeringen tager kritik alvorligt

På et åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget siger Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han tager Statsrevisorens kritik ”meget alvorligt”, og at han allerede har igangsat en række initiativer, der adresserer problemstillingerne.

Han nævner blandt andet, at der er nedsat et tværministerielt koordineringsråd, som skal sikre et tæt samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Der vil desuden blive ført skærpet tilsyn med indberetningerne fra skolerne. Og så skal kommunerne og uddannelsesinstitutionerne klædes bedre på til at samarbejde med hinanden.

På samrådet erkender også børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at ”indsatsen ikke har været god nok”, og at indsatsen er for delt mellem flere myndigheder.

- At ting falder imellem flere stole, tror jeg er noget, som vi skal være enormt opmærksomme på, for rigtigt ofte er det sådan, at der hvor der er siloer – altså hvor man går på tværs af forvaltninger eller ministerier – der sker der fejl, lyder det fra børne- og undervisningsministeren.

Hun vil derfor blandt andet indskærpe reglerne om støtte og vejledning over for uddannelsesinstitutionerne, gennemføre tematiske tilsyn og indføre sanktioner, hvis det konstateres, at der er skoler, som ikke overholder reglerne.