Sådan kommer du godt tilbage på job efter ferien
Tiden efter sommerferien er højsæson for stress og sygemeldinger.
For at passe bedst muligt på dig selv i de første uger efter ferien får du her nogle råd.
De gælder både, hvis du har haft stress-symptomer inden ferien, men også hvis du er blandt dem, som oplever ferieblues og en tristhed over, at en god ferie har nået sin ende.
Her får du fem gode råd til, hvordan du kommer godt tilbage efter ferien.
Giv dig selv god tid til at lande
Allerede inden ferien kan du planlægge en så blid opstart som muligt. Mange har for eksempel glæde af at vende retur midt på ugen, så weekenden ikke er så langt væk. Undgå også gerne at fylde kalenderen med for mange aftaler og lange møder de første uger. Hjernen skal op i gear igen, og det tager noget tid.
Det er en god idé at starte med håndgribelige og konkrete opgaver. Så lad så vidt muligt de mere krævende opgaver og projekter vente.
Har du mulighed for det, så tag nogle lidt kortere arbejdsdage den første uge, og husk pauserne.
Om Sarah Beg
Sarah Beg er erhvervspsykolog og trivsels- og ledelsescoach hos AS3 Transition, hvor hun arbejder med trivsel på arbejdspladser og ledelsesudvikling. Hun har blandt andet hjulpet offentlige og private kunder med at opnå adfærdsændringer blandt medarbejdere og har også erfaring fra klinisk psykologisk regi og samtaleterapi.
Vil du have flere pointer fra Sarah?
Læs hendes blogindlæg her
Giv dig selv god tid til at lande
Allerede inden ferien kan du planlægge en så blid opstart som muligt. Mange har for eksempel glæde af at vende retur midt på ugen, så weekenden ikke er så langt væk. Undgå også gerne at fylde kalenderen med for mange aftaler og lange møder de første uger. Hjernen skal op i gear igen, og det tager noget tid.
Det er en god idé at starte med håndgribelige og konkrete opgaver. Så lad så vidt muligt de mere krævende opgaver og projekter vente.
Har du mulighed for det, så tag nogle lidt kortere arbejdsdage den første uge, og husk pauserne.
Tank social energi
Det kan betale sig at bruge lidt ekstra tid på det kollegiale samvær i denne tid. Det kan booste både arbejdsglæde og trivsel og dermed være med til at skubbe længslen efter den netop overståede ferie på afstand.
Dyrk dine kollegaer. Spørg ind og del for eksempel ud af dine ferieoplevelser.
Se på jobbet med friske øjne
Tiden efter ferien er en oplagt mulighed for at se på jobbet med nye øjne. I psykologien kaldes sådanne øjeblikke moment of power, forklarer Sarah Beg. Det er øjeblikke, hvor vi har kastet vores tilværelse lidt op i luften og er åbne og motiverede for små forandringer.
Ved at være væk fra arbejdsrutiner og opgaver i mange dage kan du opleve en fornyet energi og inspiration til dit arbejde. Eller måske står det nu klart for dig, hvad der ikke fungerer og med fordel kan forandres i dit arbejdsliv.
Sarah Beg anbefaler, at du udnytter dit moment of power, altså din motivation for at gøre noget nyt lige nu, til at give dit job et grundigt eftersyn.
Tænk for eksempel over:
- Er der opgaver, du vil løse på andre måder?
- Har du fået gode idéer under ferien, som skal prøves af?
- Er der relationer på jobbet, du gerne vil forbedre eller ændre?
(Gen)skab flowoplevelser
Har din ferie budt på en følelse af nærvær, balance, ro, overskud og tid til fordybelse, så har du måske oplevet den tilstand, man kalder flow.
Flowoplevelser er der, hvor din tidsfornemmelse og dine tanker glider i baggrunden, og du kun har fokus på det, du laver nu og her.
Flow er stressforebyggende. Derfor kan det være værdifuldt for dit arbejdsliv, hvis du overføre sommerferiens begejstring og engagement til dit arbejdsliv, der hvor det er muligt, fortæller Sarah Beg.
Når arbejdet skal passes ind i et undervisningsskema eller en vagtplan, og man ikke har fuld indflydelse på hverken opgaver eller arbejdstid, så kan det være svært at følge ovenstående råd. Men har du mulighed for det, så kan det være godt givet ud at jagte flow, og med træning bliver det lettere at nå derhen.
Du kan forsøge at træne flow ved at:
- Prioritere arbejdsopgaver, som du nyder, og som er mere energigivende end andre.
- Dedikere tid til særligt krævende arbejdsopgaver og løse dem et roligt sted uden afbrydelser.
- Blive skarp på, hvornår du arbejder bedst og mest effektiv, og forsøge at lægge forberedelse af undervisning, møder og andre opgaver i de tidsrum.
Introducer gode vaner - og tag dit helbred alvorligt
Sidste råd er særligt til dig, der oplever for eksempel symptomer på stress og psykiske belastninger i arbejdet.
Brug starten efter ferien til at introducere gode vaner, som både kan forbedre din arbejdsdag og være med til at reducere risikoen for stress. Ifølge Sarah Beg kan selv små effektive greb bidrage til at forbedre din arbejdsdag.
- Bliv ved med at dyrke dine kolleger. Særligt i følelsesmæssigt krævende jobs er det en god idé at sørge for, at relationerne bliver plejet og bygger på andet end blot det faglige samarbejde.
- Hold fast i pauserne – også de korte. En hurtig gåtur om skolen eller en kort mindfulnessøvelse kan give hovedet vigtig ro. Det kan være vigtigt at planlægge pauserne på forhånd og fastholde dem. Når hverdagens travlhed tager over, er det typisk pauserne, vi skærer fra.
- Få bevægelse ind i din hverdag. Har du et snakkemøde med en kollega, så tag det på gåben i stedet for at sidde indendørs. Aftal at holde alle møder under 15 minutter stående. Eller tag en lidt længere cykeltur til eller fra arbejde.
- Gør overgangen til og fra arbejde tydelig i din adfærd. For eksempel ved at gå en runde på lærerværelset eller værkstedet for at sige godmorgen eller vi ses. En aktiv handling som at skifte sko, når du tager hjem fra arbejde, kan også også hjælpe dig med at markere overgangen, så kroppen mærker den. Det kan være en hjælp til at adskille privat- og arbejdsliv.
Hvis du oplever stress
Det kan være godt at huske på, at stress er en naturlig og sund reaktion, så længe den er kortvarig. Det kan for eksempel være, hvis du skal yde lidt ekstra i en periode i forbindelse med planlægning af undervisningsforløb, eksamener eller deadlines. Det er dog sundhedsskadeligt at opleve symptomer på stress over en længere periode.
- Vær derfor opmærksom på, hvor længe du har oplevet stress-signaler fra din krop og dit sind. Har din appetit, søvn eller dit humør ændret sig til det dårlige? Har du dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, eller trykker det for brystet? Det kan være vigtige signaler at være opmærksom på, siger Sarah Beg.
Husk at kontakte din læge for at få hjælp, hvis du oplever stress. Du kan også altid tage fat i arbejdsmiljørepræsentanten eller din tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Stress skal håndteres.
