Rosenkrantz-Theil: Behov for ro på FGU efter første år med turbulens

Hvad er din vision for FGU?

- FGU skal have lov til at fungere som FGU. Jeg tror ikke, at jeg kan pege på et sted hele vejen hen over børne- og undervisningssektoren, hvor der har været så meget rummel som det seneste år på FGU. Dels fordi vi startede med nogle IT-vanskeligheder, som gjorde hele opstartsfasen utrolig vanskelig, dels fordi corona ramte, efter at man lige havde fået ro på i et par måneder. Så min primære vision er, at nu skal der simpelthen ro på, så FGU kan fungere, sådan som det var meningen med den.

Hvor vil du primært sætte ind for at skabe ro?

- Man skal ikke sætte ind for at skabe ro. Der skal være ro. At sætte ind med alt muligt lige nu vil simpelthen være det værste, man kan gøre. Der skal ro til at starte tingene op igen efter ferien og forhåbentligt at få et stille og roligt år næste år, hvor IT-systemerne fungerer, og hvor der ikke er en ny pandemi. Og hvor man kan få ro til at få hele den faglighed, der var meningen skulle smelte sammen, også til at smelte sammen.

Vi er vel stadig ret langt fra at være i mål med den nye pædagogiske retning for FGU?

- Det må man sige. Jeg tror, at man som FGU-sektor i meget høj grad må se det som at: Nu starter vi forfra efter ferien. Ikke med noget nyt, men med det der egentlig har været opgaven. Det har været meget, meget hårde betingelser.

- Allerede inden jul meldte vi ud, at med de vanskeligheder, der havde været til at starte med, var vi helt bevidste om, at man i meget høj grad havde ageret fra hånden til munden og derfor ikke havde kunnet implementere de pædagogiske ting, der var tænkt med det.

Hvad er dit tids-perspektiv for, at FGU når i mål med den nye, sammensmeltede pædagogik?

- Det har jeg ikke lyst til at sætte tid på. Sådan som jeg hører FGU-lærerne, har de bare brug for ro. Så jeg skal ikke sætte en eller anden deadline op for hvordan, hvornår og hvorledes.

På nogle FGU-institutioner har det haltet med den kompetenceudvikling af lærerne, som de jo skal bruge som afsæt for at skabe den nye pædagogik. Hvordan oplever du, at det går med det?

- Det skal vi have dannet os et overblik over. Her oven på corona-tiden synes jeg, at vi har rigtig meget brug for at samle op på det hele. Det har været rigtig mange sygemeldinger. Selvfølgelig. En del af det har også betydet, at der er forvundet nogle (lærere, red.) fra FGU-verdenen. Men det har vi brug for at danne os et overblik over her på den anden side af corona. Så det kan jeg ikke svare dig på endnu.

Men du vil skubbe på, for at det bliver gennemført mere kompetenceudvikling af FGU-lærerne?

- Selvfølgelig vil jeg det.

Hvordan vil du sikre, at de får den nødvendige kompetenceudvikling, samtidig med at du vil skabe ro på området?

- Det skal man være utrolig varsom med. Og det har jeg tænkt mig at være. Der, hvor det kan lade sig gøre, uden at det skaber uro, skal man gøre det. Men jeg mener det faktisk, når jeg siger, at der primært er behov for ro.

Hvordan vil du sikre, at FGU’erne går i samme retning rent pædagogisk på nationalt plan?   

- Det er simpelthen for tidligt. Vi bliver nødt til at komme ind i et stræk med ro og stabilitet, således at man på institutionerne faktisk har det overskud, der skal til for at få skabt en ny pædagogisk retning. De betingelser har simpelthen ikke været til stede endnu. Jeg synes, det værste, man kan gøre, i den sammenhæng er at lave alt muligt om.

Den følgeforskning, partierne bag FGU var blevet enig om, og som blandt andet skal se på den nye pædagogiske tilgang, sløjfede du for senere at genoplive den igen. Hvorfor skiftede du mening omkring følgeforsknings-gruppen?

- Jeg skiftede absolut ikke mening. Jeg fik det stoppet ned i halsen af et flertal i Folketinget.

Så du vil fortsat have sløjfet den, hvis du ikke havde et flertal imod dig? Hvorfor det?

- Jeg mener, at der er langt mere effektive måder at skaffe viden på end de der store følgeforskningsprogrammer. Jeg vil gerne have meget mere praksisorientering ind i den måde, vi opsamler viden på. Det vil sige også andre produkter, end at man gør det samme, som man gør på alle mulige andre områder, hvor man laver nogle kæmpestore, lange rapporter, som ikke kan bruges i praksis. Men jeg har selvfølgelig respekt for, at der er et flertal i Folketinget, der vil noget andet.

- Det er ikke, fordi jeg ikke vil videnopsamle. Det er simpelthen metoden. Der kan jeg bare se, at nogle praksisforskningsprojekter, som man blandt andet laver i Norge, er langt mere anvendelsesorienterede og en langt mere effektiv og hurtig måde at få opsamlet viden på.

Hvordan vil du få virksomhederne med på EGU’en – altså den del af FGU’en, som bygger på virksomhedspraktik?

- Det, vi har sat pengene af til, er, at virksomheder kan få 90 procent af lønnen dækket. Det, må man sig, er en relativ stor gulerod for at tage lærlinge ind.

Har du i størstedelen af din tid som minister glemt FGU til fordel for især folkeskolen og gymnasierne?

Jeg har holdt flere møder med FGU-sektoren end de andre, fordi jeg har været utroligt bekymret for særligt STU, FGU og TAMU, der blev helt undtaget fra nedlukningen. Så jeg tænker, at du nok lige skal dokumentere den påstand, inden det kommer til at stå som en påstand.

Jeg ved jo ikke, hvilke møder ministeren har i sin kalender, jeg ser kun, hvad der står i pressen.

- Så må du tale med journalisterne om deres prioriteringer af, hvilket stof de bringer. For facts on the ground er noget andet.

- Det er ikke et udtryk for mine prioriteringer. Det er udtryk for Politiken, Jyllands-Posten og Berlingskes prioriteringer.

Men de møder, du taler om, har været under corona. Hvad med inden corona?

- FGU har for mig været den største implementeringsopgave, der overhovedet ligger på mit bord.