Prisvindende faglærer vil kode dannelse ind i eleverne
Man skal have styr på det faglige, være kreativ og entreprenant, og så skal man kunne fungere sammen med andre mennesker. Sådan lyder nogle af kodeordene for Heinz Kanstrup. Det gælder både i hans undervisning, i hans egen faglige karriere og i hans afgangsprojekt fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som forlaget Praxis har kåret til ”Årets diplomopgave i erhvervspædagogik”.
Mere om Heinz
Heinz Kanstrup underviser i programmering på uddannelsen til webudvikler på Tech College i Aalborg. Hans opgave ”I morgen er der atter et fag” er udnævnt til årets diplomopgave i erhvervspædagogik.
I opgaven sætter faglæreren fra Tech College i Aalborg de såkaldte 21. century skills sammen med en model for entreprenørskabsundervisning og FN's verdensmål. Han afprøver dem i undervisningsforløb, hvor dannelse og livsduelighed står lige så højt på dagsordenen som de erhvervsfaglige kompetencemål.
Praktikforløb kan være dannende
Det er særlig vigtigt at sætte fokus på dannelse for de kommende webudviklere, som Heinz Kanstrup underviser i programmering.
- Hele uddannelsen er baseret på, at eleverne ikke skal i reel praktik. Det har sine fordele, men der er også ulemper. Hvis en lærling er i en virksomhed, er han en del af et praksisfællesskab, hvor han måske er omgivet af 20 dygtige håndværkere. I den skolebaserede udgave er det omvendt. Her er der 20 til 30 novicer og én faglig kompetent lærer. Det er en stor forskel, siger faglæreren.
Det har langt fra kun betydning for det rent faglige.
- Det handler ikke bare om at imitere et håndværk. Du skal også lære omgangstonen, lære et etisk kodeks, lære at fejl har konsekvenser, og lære at det også har konsekvenser, når du gør det godt. Du skal også kunne tale med kunder og vide, hvordan du tilgår en opgave og så videre. Det handler alt sammen om dannelse, siger han.
Ville arbejde med mennesker igen
Netop den dannelse og de erfaringer, det kan give at være på en arbejdsplads, har Heinz Kanstrup tilegnet sig masser af, siden han midt i 1990'erne blev udlært som grafisk trykker i fødebyen Aalborg. Her stod han i lære, men under uddannelsesforløbet havde han hele tiden en tanke om, at han i virkeligheden skulle være noget andet på et tidspunkt.
Han begyndte dog at arbejde inden for faget og fik sine første erfaringer med at tjene penge som faglært. En del af dem blev brugt på en ny computer – en Pentium 2 som i 1996 var en af de gode og dyre – og han begyndte at lege med at lave grafik i programmet Photoshop. En kammerat så hans arbejde, og det førte til flere opgaver på freelancebasis for Danmarks Radio.
- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at når der ikke skulle mere til, så kunne det blive stort. Jeg kunne lugte guldet, griner han.
Det endte med, at han skiftede Nordjyllands største by ud med København, hvor han i ti år arbejdede som webmaster for NGO'en IBIS, mens han ved siden af havde sit eget firma, hvor han byggede hjemmesider.
Om årets vinderopgaver
- Lærere på EUD skal inden for de første fire år, hvor de er ansat som undervisere, gennemfører en diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP), som skal supplere deres faglige baggrund.
- Forlaget Praxis sponsorerer sammen med Uddannelsesforbundet, Danske Erhvervsskoler og ACHITECTMADE en række priser til erhvervsskolelærere, der i løbet af det seneste år har skrevet deres afsluttende diplomopgave på DEP. Formålet med priserne er at udbrede viden om praksis på erhvervsuddannelserne.
I 2008 gik turen tilbage til Jylland, nærmere bestemt Skørping syd for Aalborg. Familien var blevet udvidet med børn, og han blev enig med sin kæreste om, at det var på tide at skifte storbyen ud med livet på landet.
- Det var lidt af et sats. Hele mit netværk var på det tidspunkt i København, så det var noget helt nyt, men det gik jo meget godt, siger Heinz Kanstrup.
Han fik job som udvikler i et privat firma i Aalborg, hvilket han syntes var både spændende og fagligt udviklende, men i løbet af de seks år han var ansat, sneg der sig også en trang til i højere grad at arbejde med mennesker ind på ham. Han havde tidligere ved siden af sit job undervist på DR Uddannelse, så han vidste, at det kunne give ham noget, og derfor slog han til, da der viste sig en mulighed for at blive faglærer.
Stigende hastighed er et vilkår
- Jeg ville gerne have mig selv mere i spil, end jeg havde som udvikler. Jeg ville gerne have både den menneskelige og pædagogiske dimension med, siger han.
De nye dimensioner er nu en del af hans arbejde, men det betyder ikke, at det faglige arbejde med computeren bliver nedprioriteret. Det er der ikke plads til i et fag, hvor det, der var hot sidste år, kan være forældet i dag.
- Det går rasende hurtigt. I begyndelsen var den faglighed, jeg havde med fra mit arbejde som udvikler, nok. Men der kommer hele tiden ny teknologi og nye trends, jeg skal forholde mig til. Og opdager jeg dem ikke selv, kommer eleverne med dem, siger han og tilføjer, at det derfor kræver, at han sammen med sine kolleger skal gøre en dyd ud af at have opdateret viden og alligevel acceptere, at de ikke har en chance for at agere alvidende orakler.
Passioneret person
Spørger man Rasmus Nygaard, der er uddannelsesleder for Media på Tech College om, hvordan Heinz Kanstrup er som underviser og person, bliver ordet ”passioneret” nævnt flere gange.
- Det gælder både det fagfaglige – altså webudvikling, programmering og den slags – og også den anden del af hans fag, som jo er at undervise. Det er lige sådan nogle egenskaber, jeg kigger efter, når jeg skal ansætte undervisere, siger han og tilføjer, at han dog ikke selv har ansat Heinz Kanstrup.
Passionen gælder også musik, som Heinz Kanstrup har spillet det meste af sit liv og også er god til. Måske har musikken dog fået konkurrence de senere år, vurderer Rasmus Nygaard.
- Han går meget op i musik. Det bliver der talt meget om, og det brænder han helt bestemt for. Men jeg synes også, han brænder mere og mere for pædagogik, hvilket jo også passer godt med hans uddannelsesforløb. Jo mere viden man får, desto flere muligheder får man øje på, siger han.
Et andet prædikat, uddannelseslederen vil sætte på Heinz Kanstrup, er ”rummelig”.
- Han har en måde at gå til tingene, som betyder, at han kan favne mange elever, også de lidt skæve. Han har sin force som menneskekender. Nogle gange ser man som underviser en barriere i sig selv i forhold til nogle af eleverne, men jeg oplever ikke rigtigt, at det sker hos ham, siger Rasmus Nygaard.
Heinz Kanstrup peger også selv på, at det som underviser på webudvikler-uddannelsen er afgørende at kunne differentiere undervisningen.
- Det er forholdsvist nemt at komme ind på uddannelsen, så eleverne er en blanding af nogle, som virkelig vil det, mens andre har sagt: ”Ok. Så prøver jeg det”. Det betyder, at jeg bruger lang tid på at forberede opgaver, der både kan udfordre de vildt talentfulde, og de elever der er knap så langt fremme. Samtidig bruger jeg også de dygtige som en slags ambassadører. De forklarer nogle gange tingene for de andre og er rigtig gode til at hjælpe. Det fungerer godt, men det kræver, at jeg som lærer er klar til at slippe styringen, siger han.
