Lad ikke grundfagene i stikken!
Erhvervsskolerne har i mange år været underprioriteret, manglet elever, og er i det hele taget blevet fravalgt. Mellem 2016 og 2018 blev der sparet gevaldigt på skolernes budgetter via fald i tilskud, ændrede taxametre og omprioriteringsbidrag. Det har man nu endelig gjort forsøg på at rette op på med et milliontilskud. Samtidig har Industriens Uddannelser og regeringen barslet med ændringer, der i en pressemeddelelse fra Metalindustriens Uddannelser proklamerer, at ”Ændrede overgangskrav skal styrke erhvervsuddannelserne”:
”Antallet af grundfag bliver nu reduceret, så typisk engelsk og dansk fjernes. Dele af de to grundfag indarbejdes i stedet i den fag-faglige, praktiske undervisning, således at uddannelsernes samlede slutmål ikke ændres.” (…) Derfor går vi nu skridtet videre og fjerner dansk og engelsk helt som grundfag på de fleste af vores uddannelser. I stedet integrerer vi den relevante teori fra fagene i den praktiske undervisning.”
Så kvaliteten skal åbenbart højnes ved som udgangspunkt at fjerne grundfag?
Dannelsesfagene er vigtige
Vi har en 37 timers arbejdsuge, og der er også et liv bagefter. Vi skal gøre de unge mennesker til gode samfundsborgere i et demokratisk land og ikke en flok arbejdskvæg i et produktionsapparat. De skal være konstruktivt kritisk deltagende. Så hvordan skal kvaliteten højnes ved at fjerne dannelsesfagene? Danskerne er da ikke blevet bedre til at læse og skrive. Heller ikke alle unge.
Der har i længere tid været talt en del om, at dannelsesfaget dansk skulle gøres fagligt rettet, og at eleverne, som søger erhvervsskolerne, ikke skal sidde og læse noveller og analysere tekster. Vi er mange, der har været helt klar over problematikken og har tænkt faglig dannelse ind og omhyggeligt valgt tekster, der afspejler både arbejdsdagen OG hverdagen i relation til det faglige arbejde.
Pressemeddelelsen ovenfor kunne ellers give det indtryk, at eleverne har været tvunget til at læse ’klassisk’ dansk. Sådan er det ikke – selv om det for os alle vel gælder, at det er en ganske god færdighed at kunne analysere tekster? Det er faktisk en færdighed, vi alle sammen bruger dagligt.
Derfor ser jeg det som en forringelse af – og ikke en styrke for – erhvervsuddannelserne.
De nye bekendtgørelser giver ikke meget håb
Da rygterne om, at Industriens uddannelser ville have overgangskravet på 02 væk, troede vi, at grundfagene skulle gøres mere fagrettede – det vil sige, at de kunne blive en integreret del af områdefagene. Det ville have været kærkomment for mange grundfagslærere, der i årevis selv har skullet arbejde på at gøre for eksempel engelsk mere fagligt orienteret.
Desværre levner de nye faglige bekendtgørelser, hvor grundfagene er (delvist) indskrevet, ikke meget håb for at arbejde med en sådan integration: De lægger det over på faglærerne at udfylde grundfagene.
Jeg vil ikke nedgøre kollegerne, men de er specialister på deres felt, ligesom vi grundfagslærere er det på vores.
Det fastlagte timetal fra før for blandt andet dansk og engelsk på de forskellige niveauer er nu væk. Det betyder reelt en nedprioritering af de humanistiske fag, og det ser jeg som grundfagslærer på med en vis skepsis.
Vi arbejder som udgangspunkt ud fra bekendtgørelser, der danner grundlag for vores arbejde. Men for eksempel har smede og industriteknikere nu fået indskrevet engelsk som en parentes. Det gør, at engelsk-faget bliver reduceret til noget sekundært. Det samme gælder i øvrigt personvognsmekaniker-uddannelsens bekendtgørelse.
Man skal også huske, at hvis man – som industrien ønsker – fjerner adgangskravet, kan elevmassen generelt forventes at blive svagere. Intet ondt ord om disse elever, men hvorfor fjerne fag som dansk og engelsk, når fagene vil kunne bruges til at styrke dem? Rigtig mange elever har behov for ekstra dansk og engelsk – også efter folkeskolens 9. klasse. Vil man ’højne kvaliteten’, er det efter min mening et helt forkert greb at fjerne disse fag.
Millioner, ja?
Skolerne får ganske vist tildelt flere midler. 900 millioner kroner. De gives dog ikke på en gang, men i perioden 2024-30. Undervisningsministeren har i tv-indslag den 15. august 2023 givet udtryk for, at ”højere kvalitet har betydning”. Og hvem kan være uenig i det?
Ministeren lover efteruddannelser af lærere, opgradering af udstyr, udlandsrejser, ekstra indsatser til fastholdelse af elever. Men er det ikke at stikke blår i øjnene på os, når der i foregående periode fra 2015 til 2022 er fjernet 1,2 milliarder kroner fra skolernes budgetter? Og når de annoncerede millioner leveres i portioner? Den første er på 300 millioner, hvilket svarer til, at hver af de 53 af landets erhvervsskoler vil få tildelt 5,7 millioner kroner her i 2024. Hvor langt rækker mon de gode intentioner her?
Selvfølgelig vil en økonomisk opgradering gavne, men set i et større perspektiv hænger det slet ikke sammen med de visioner, som undervisningsministeren lægger frem i tv-indslagene.
Som grundfagslærer kan man i det hele taget frygte, at det, at grundfagene nu er blevet en del af den faglige bekendtgørelse, giver uddannelsesledere og chefer muligheden for at nedprioritere og eventuelt helt udelade både dansk og engelsk på skemaet. I sidste ende kan det betyde, at lederne opsiger de berørte grundfagslærere – også for at kompensere for de begrænsede midler, regeringen har lovet erhvervsskolerne.
Nu, hvor ændringerne er sket…
… kan man kun appellere til, at der bruges ressourcer på at undgå at svække grundfagene, så man kan støtte den elevgruppe, der må forventes at komme på erhvervsskolerne.
Det kan man gøre ved at lade grundfagslærerne indgå i tættere samarbejde med områdefaglærerne om dette arbejde. Man kan vælge at betragte de afviklede gamle grundfagsbekendtgørelser som en frisættelse for lærerne, men ikke en fritstilling! ’Frisættelse’ betyder her, at vi som grundfagslærere nu kan koncentrere os om at målrette undervisningen til områdefaget. Både grundfags- og faglærernes udfordring bliver dog nu – frisat fra den gamle grundfagsbekendtgørelse – at arbejde meget tættere sammen om at fremstille et undervisningsmateriale, som imødekommer eleverne og får bragt dansk og engelsk tæt sammen med det pågældende områdefag.
Dermed kommer der både fokus på det specifikke områdefag OG de humanistiske aspekter, som også er så vigtige i (ud-)dannelsen af de unge.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk.
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
