Kære Tesfaye, hvad med AMU-centrene?
Jeg har netop læst interviewet med børne- og undervisningsminister Mattias Tefaye i Uddannelsesbladet, hvor han forsøger at betrygge ansatte inden for voksen- og efteruddannelse.
Jeg føler mig ikke tryg, for jeg kan ikke se, at ministeren omtaler AMU med mange ord.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk.
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
Han omtaler nedlæggelsen af en toårig HF og FVU, der hovedsagelig handler om dansk, matematik, engelsk og ordblinde-undervisning samt almen voksenuddannelse – AVU – som er et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres almene kundskaber.
Men hvad med værdien af arbejdsmarkedsuddannelserne for de voksne? Hvem tager sig af dem, mens alle kræfter og penge bliver brugt på en ny ungdomsuddannelse?
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er nødvendige uddannelser for ufaglærte og faglærte, der ønsker erhvervsrettede kompetencer og kvalifikationer. Det er certifikat-uddannelser, hvor mennesker der skal passe deres job – for eksempel chauffører, havne- og terminalarbejdere, svejsere, vindmølle-opsættere og -vedligeholdere eller kloakmestre – får vedligeholdt deres kompetencer. For nogens vedkommende er det folk, som kommer hvert tredje eller femte år for at få de certifikater.
Det er noget, som er pålagt af EU, for at disse mennesker skal kunne udføre deres arbejde efter nutidens standarder.
Skal omstilles til nye arbejdsområder
Andre af vores kursister er dem, der mister deres arbejde. Måske fordi en stor virksomhed vælger at flytte deres produktion til et andet område. Det betyder meget for den enkelte og et lokalsamfund i tabte indtægter, og her kræves, at mange skal omskoles til andre brancher. Det kan være fra slagter til chauffør. Og inden det blev slagterierne, der lukkede, har vi set, hvordan det samme er sket med produktionen af tøj, vinduer eller døre i Danmark.
Det er blevet lukket ned, fordi det ikke var rentabelt at producere her længere. Og det betyder, at mennesker mister deres levebrød. Derfor kommer de ofte igennem kortvarige kurser/uddannelser på AMU, hvor de omstilles til nye arbejdsområder. Herefter kan de sendes tilbage på arbejdsmarkedet med forhåbentlig lavest mulige tab af indtægter.
Hvorfor taler ministeren ikke om værdien af dette eller siger noget om, hvad han vil gøre for disse mennesker her og nu? Er det, fordi de ikke passer ikke ind i planen om en ny ungdomsuddannelse? Er det, fordi man fremover skal tage en treårig studentereksamen for at kunne blive renovationsarbejder?
De fleste AMU-skoler bløder lige nu økonomisk, men også medarbejdermæssigt: Når vi skal skære ned og tilpasse til konjunkturerne, så betyder det faktisk også, at den viden, de lærere, vejledere og kontorpersonaler har oparbejdet på AMU, kan blive tabt i det interim på fem-seks år, der måtte blive, mens den nye uddannelse bliver skabt.
Det er er en luksus, som mange udenfor det politiske system ikke har råd til.
Med andre ord: Jeg føler mig ikke betrygget i forhold til de vigtige arbejdsmarkedsuddannelsers fremtid i det, Mattias Tesfaye siger i interviewet. For mens vi bruger kræfterne og ressourcerne på en ny ungdomsuddannelse, kan vi risikere at miste hele det værdifulde og nødvendige snart 65-årige AMU-system.
