”Jeg kan blive vejet på guldvægten fem gange i løbet af en uge”
Har du prøvet at blive målt og vejet på din lærergerning hver af ugens dage? Det har faglærer Gitte Bech Larsen fra AMU Fyn. Hun har lige været igennem fem éndagskurser på en uge, hvor kursisterne hver dag har skullet rate hende og hendes undervisning med et evalueringsskema.
– Det påvirker én, at man hele tiden bliver vurderet og vejet på en guldvægt. Jeg har været AMU-lærer i 34 år, og alligevel bliver jeg usikker, når jeg skal evalueres hver eneste gang på blandt andet min lærerpersonlighed, siger Gitte Bech Larsen.
Gitte Bech Larsen er del af AMU-netværket, hvor man længe har ønsket at kvalificere evalueringsskemaet AMUkvalitet. For selv om netværket mener, det er vigtigt at evaluere, er skemaet efter deres mening ikke det rette værktøj for målgruppen. Blandt andet fordi AMU-kurserne i langt højere grad har fået andre grupper af kursister end før.
Der er for eksempel flere kursister, som ikke er motiverede for uddannelse, eller som har så store sproglige udfordringer, at de ikke forstår at udfylde skemaet. Samtidig er der mindre tid end før til undervisning, og her tager skemaerne uforholdsmæssigt meget af tiden at forklare og udfylde. Men ikke mindst mener netværket, at evalueringerne er for fokuserede på deres lærerpersonligheder, hvilket kan gå ud over arbejdsmiljøet.
Alle kan se scoren
Gitte Bech Larsen forklarer, at hun selv er vant til at få evalueringsskemaer, når hun er på kurser:
– Men her bliver vi ikke spurgt, om læreren for eksempel var god til at lære fra sig. Vi bliver spurgt, om vi kan bruge kurset eller oplægget til noget, og hvad vi kan bruge det til. Det er det, der i min verden er forskellen.
Udfordringen er, at alle og enhver kan se den samlede ’lærertilfredsheds’-procent på de enkelte skoler ud fra spørgsmål i AMUkvalitet. Og hvis en leder for eksempel ønsker ”at have noget på dig”, kan vedkommende gå helt ned på enkeltlærerniveau og se, hvad kursisterne har svaret om lærerens indsats samt formen og indholdet på undervisningen, forklarer Kjeld Jakobsen, der er faglærer på AMU Nordjylland. Det giver et stærkt pres på læreren.
Han tilføjer, at de ikke har haft tradition for at bruge evalueringerne aktivt på hans skole. Men han har eksempler fra andre skoler på, at de bliver brugt til rangering af lærerne:
– Det betyder jo, at hvis eleverne ikke giver høj score, kan det få konsekvenser for læreren. Blandt andet også i forhold til lønforhandlinger og karriere.
AMU-netværket
Er dannet for at gøre opmærksom på de særlige arbejdsbetingelser og udfordringer, som AMU-skolerne og lærerne har. De er ofte kun en lille del af aktiviteterne på erhvervsskolerne.
Skudt for højt i forhold til målgruppen
Der kan være mange grunde til, at en lærer ’dumpes’ i en tilfredshedsevaluering. Hvis en kursist ikke består en prøve for eksempel og skal evaluere undervisningen bagefter:
– Så bliver det i min optik en evaluering af, om kursisten bestod – for så er vedkommende nok rimelig positiv over for kurset og læreren. Er vedkommende dumpet, har han nok svært at give en lærer topkarakter for undervisningen, siger faglærer og projektleder Jørgen Nielsen fra College360 i Silkeborg, som også er del af netværket.
De peger på, at kursistgruppen og vilkårene for undervisning på AMU i høj grad har ændret sig. Blandt andet er flere kursister ikke specielt motiverede, hvis de er blevet sendt afsted af virksomhederne og har ”modstand fra starten”, som Jørgen Nielsen siger. Og i dag er der ikke så meget tid til det motiverende arbejde som førhen, påpeger Kjeld Jakobsen. Mange sidder mest med næsen i mobilen.
Om skemaet
Det spørgeskema, som kursisterne skal udfylde, indeholder blandt andet følgende spørgsmål, der handler om læreren. Her kan der gives en karakter fra nul til syv:
- Læreren var god til at forklare indholdet
- Læreren var god til at vise, hvordan kursus og arbejde hænger sammen
- Det var tydeligt for mig, hvad jeg skulle lære på kurset
- Undervisningen var godt planlagt
Kursisterne får også mulighed for at skrive mere om, hvad de mener om lærerens undervisning.
Hvem kan se det?
Det er skolerne selv, der bestemmer, hvem der skal have adgang til at se skolens
data på evalueringerne af de enkelte lærere. Alle, der er knyttet til skolens cvr-nummer under MitID Erhverv, har ret til at se de enkelte evalueringer. Det er skolens MitID-rettighedsadministrator, som kan tildele rettighederne til at se dette.
Alle kan dog gå ind på amukvalitet.dk og se Lærerens indsats overordnet.
One size fits all
Det er også en udfordring, at læreren ikke altid har kontrol over det, som kursisterne skal lære – og som lærerne evalueres ud fra.
– Når der er et spørgsmål som, om læreren var god til at vise, hvordan kurset og arbejdet hænger sammen, hvordan skal jeg så vise det i undervisningen, når 90 procent er regler og lovgivning? Lovregler er ikke særligt spændende, men vi skal bare igennem det, forklarer Jørgen Nielsen og siger, at en anden anke er, at de samme skemaer bliver brugt til alle slags kurser:
– Jeg kunne godt tænke mig, at man ved evalueringerne tog stilling til, om det var en AMU-prøve, en certificerings- eller lovkravsprøve, kursisterne skal evaluere, og at man ikke skulle evaluere på hvert enkelt hold, siger han med henvisning til de mange korte kurser, man kan tage på AMU af en dags varighed.
– Der skal være mere fleksibilitet i evalueringsskemaer, mener han.
Hvad siger STIL?
Styrelsen for IT og Læring, STIL, svarer her på mail på spørgsmålene fra AMU-netværket
Hvorfor har man valgt at gøre ”lærertilfredsheden” offentlig tilgængelig?
Svar: For at sikre gennemsigtighed omkring kurserne, så borgerne enkelt og hurtigt kan vurdere kvaliteten. Men de enkelte lærere bliver ikke eksponeret, og AMU-deltagerne sikres anonymitet. Det er AMU-udbyderne, der har brug for og kan se alle informationer.
Hvorfor er vurderingerne af lærernes indsats så stor en del af spørgeskemaet?
Svar: Det er vigtigt, da lærerne er helt afgørende for kursernes læring og for deltagernes oplevelse af undervisningen i det hele taget, lyder det i mailen, som forklarer, at to af evalueringens otte spørgsmål angår lærerens indsats. Derudover er der to spørgsmål om undervisningens tilrettelæggelse, som lærerne også har andel i, og fire spørgsmål om kursusudbyttet.
Det er tilstræbt at holde alle evalueringsspørgsmål enkle og præcise. De er løbende blevet testet og tilpasset efter den oplevelse, kursisterne ønsker at formidle. De nuværende spørgsmål blev testet grundigt hos AMU-udbydere, lærere og deltagere forud for lancering af AMUkvalitet 1. januar 2024.
Hvorfor er AMU-skolerne pålagt denne evaluering?
Svar: Alle Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesområder skal løbende arbejde med deres uddannelseskvalitet, hedder det i mailen fra STIL, som forklarer, at evalueringerne ikke kan og skal stå alene, men – suppleret med andre tilbagemeldinger – skal drøftes lokalt mellem lærerne, mellem lærere og ledelse, og i ledelsen.
Hvorfor har man valgt samme evalueringsmodel for alle slags AMU-kurser?
Svar: Det skyldes dels ønsket om at anvende få, centrale spørgsmål, som opfylder alles grundlæggende informationsbehov, dels at holde evalueringerne korte og enkle. Men en AMU-udbyder kan vælge at stille supplerende og mundtlige spørgsmål til deltagerne.
