Her viser de, hvad faglig stolthed er
Forhallen til smedenes værksted på Mercantec i Viborg er selve billedet på det gode håndværk: Lamperne i loftet, de specialdesignede caféborde og svævehylderne på væggen i sort, glat smedejern signalerer alle veludført kvalitet.
– Ja, her er nok at være stolt af, siger faglærer Finn Sønnik, før han tager os med videre ind i smedenes værksted.
Det er hans elever, der har lavet det hele.
Finn Sønnik har været lærer på Mercantec i 20 år. De seneste tre har han sammen med sine kolleger været del af et forskningsprojekt om faglig stolthed. Projektet er støttet med fire millioner kroner af Tietgenfonden, og formålet er kort fortalt at hjælpe elever med at ranke ryggen, når de fortæller andre om deres uddannelsesvalg.
En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Skills Danmark, viser, at mange fortsat har fordomme om erhvervsuddannelserne, og at fordommene især trives blandt de unge. For eksempel mener 59 procent af de adspurgte 16-24-årige, at det faglige niveau på erhvervsuddannelserne er lavere end på andre uddannelser.
Faglig stolthed i erhvervsuddannelserne
Mercantec er en af fire erhvervsskoler, der sammen med VIA University College og Københavns Professionshøjskole netop har afsluttet et forskningsprojekt om faglig stolthed.
Projektets overordnede mål har været at understøtte og udvikle den faglige stolthed hos elever og medvirke til en øget samfundsmæssig respekt for håndværksuddannelserne.
Mercantec har arbejdet med at implementere og forankre faglig stolthed blandt eleverne på grundforløb 1 og i brobygningsforløb med elever fra 9. og 10. klasse.
– Vi har en samfundsmæssig hurdle, der hedder, at EUD’erne er dem, der ikke kan andet, og det passer simpelthen ikke, siger Rasmus Ruby.
Han er faglærer på auto og kollega til Finn, og så er han ked af, at hans elever oftere bliver talt ned end op. Derfor går han kontra. Hver dag gør han sig umage for at møde eleverne, hvor de er, rose, anerkende – og give dem lov til at lave de fedeste projekter.
Sådan blev han selv mødt, da han var elev på skolen, og det gjorde en verden til forskel for ham. Det med at møde et voksent menneske, der så ham på en anden måde, end han var vant til. Den følelse vil han gerne give videre.
Ikke noget, vi taler om
For de to faglærere er faglig stolthed noget, der ligger mellem linjerne, på arbejdsbordene og i det fælles sprog på værkstederne.
På en af opslagstavlerne ved kantinen hænger der et printet screenshot fra dengang Kongen i sin første nytårstale sagde tak til elektrikeren, der har lagt strøm ind i den halve by. Men ellers er det ikke rigtig noget, man går og flager med.
– Det er jo ikke sådan, at vi går rundt i det daglige og siger, at nu er det og det faglig stolthed. Det er ikke noget, vi på den måde taler om. Men vi gør vores bedste for at vise det. Både i vores egen begejstring for vores fag og i anerkendelsen af vores elever og deres arbejde, siger Rasmus Ruby.
3 råd fra Rasmus og Finn
Sådan styrker du de unge elevers faglige stolthed
- Vis de unge, at du brænder for dit fag. Vi er lærere, men vi er også rollemodeller
- Giv dem lov. De skal have lov til at prøve det hele, lave fejlene og lære af dem
- Sig det til dem, når de laver noget sjusk – og anerkend, når de gør sig umage.
Temaet er ikke et fast punkt på nogen dagsorden, men man er alligevel ikke i tvivl om begrebets betydning her på erhvervsskolen. Du kan stoppe en hvilken som helst lærer på gangen og spørge, hvad de laver og få faglig stolthed for fuld udblæsning. Hver gang. Hele tiden. For deres fag, deres håndværk og deres unge mennesker ude i værkstederne er noget, de gerne taler om.
Og det er også præmissen i hele forskningsprojektet: Vi ved allerede, hvad der skal til for at styrke den faglige stolthed blandt eleverne: Inspirerende rammer, anerkendelse, mestringsoplevelser og synlig læring. Nu handler det om at få det til at leve i den pædagogiske praksis gennem faglærerne som Rasmus og Finn og alle deres kolleger på erhvervsskolerne.
De allerstolteste dage på job
Finn Sønnik og Rasmus Ruby er altid med, når der er dimission på Mercantec. Det er en stor dag – også for dem. Faktisk er dimissionerne nogle af de dage, hvor de to er allermest stolte af deres eget arbejde, som ellers kan være nok så hårdt. Det hele er jo ikke ligetil, når man har med unge, uafklarede mennesker at gøre, minder de om. Men de vil ikke bytte med noget, for de er helt enige om, at det er de unge, der er de sjoveste at arbejde med.
– Vi får lov at se udviklingen i eleverne. Den faglige og den menneskelige udvikling fra de er helt nye på grundforløbet, til de står der den sidste dag som stolte faglærte. Det er bare det hele værd, siger Rasmus Ruby.
– Ja, den dag kan du virkelig tale om at måle faglig stolthed, understreger Finn Sønnik.
”Jeg er fandme stolt af mit fag”
18-årige Gry Madsen er kommende personvognsmekaniker og går hjemmevant rundt mellem store Audi’er på 2. hovedforløb på Mercantec.
Hun synes, det er fedt at kunne lave sin egen bil og fikse problemerne selv. For eksempel er der lige gået to pakninger i den derhjemme, og det behøver hun ikke køre på værkstedet for at få lavet, hun skifter dem bare lige.
– Det kan næsten være helt tabu at sige, at man går på en erhvervsuddannelse, men jeg synes, man får mere ud af EUD end af alt muligt andet. Jeg er fandme stolt af mit fag, især som en af de få kvinder, der går her. Der er også mange, der er sådan ’wauw’, når jeg fortæller, hvad jeg faktisk laver.
Yakitori – det skal bruges til noget
Det er de helt unge elever, Finn og Rasmus arbejder med på Mercantec. De uafklarede. Grundforløbseleverne og alle dem, der kommer forbi på brobygning. Nogle gange har de ’ild i røven’ fra første dag, men for det meste er de lidt tilbageholdende, skeptiske og skoletrætte.
– De kommer måske fra noget, hvor en skoledag gik ud på at få ballade eller sidde og hænge, fordi de ikke helt kunne se meningen med alt deres matematik og fysik. Når de kommer her, så vasker vi tavlen ren, og matematik – det er noget, vi skal bruge ude på værkstedet, siger Finn Sønnik.
Det gør noget. Ligesom det gør noget, at han giver de unge lov til at bruge alle de maskiner, de kan finde, og lave projekter, der rent faktisk skal bruges til noget.
Som den japansk-inspirerede grill, Yakitori’en, som alle brobygningselever laver fra bunden – med gevind og grillspyd og det hele. Fra værkstedet tager de den med videre i brobygningsforløbet og over på gastronomi-linjen, hvor den skal stå sin prøve, smøres i madolie og tages i brug.
Ligesom hytten til julemarkedet, de byggede ved tømrerne. Og den racer, Rasmus Ruby planlægger, at eleverne skal bygge og køre i som et af projekterne til næste år.
Fra skoletræt til ’vågen’ elev
I 7. klasse hadede Albert Retoft Johansen skolen så meget, at han droppede ud. I stedet fandt han sig et arbejde på et smedeværksted, og pludselig var det intet problem at stå op med vækkeuret klokken fire om morgenen og tage den 50 kilometer lange tur fra drengeværelset i Viborg til værkstedet i Randers.
Nu har han gennemført grundforløb 2 og fået læreplads lidt tættere på.
– Den her, den er min egen idé. Det er en grillrist til at hænge over et bål, og jeg har også lavet sådan en holder til den, eller et stativ, hvor du nemt kan sænke risten op og ned. Jeg har før lavet en lidt mindre model til min mor og far, men den her er lige nummeret større.
”Vi laver ikke skrammel”
I smedeværkstedet er Finn Sønnik i gang med at line op. Der er en pizzaovn, et solur, en vejskraber og en lille lift. Han kan fortælle en røverhistorie om hvert emne i rækken, og hvordan det er blevet til, men den store fællesnævner er, at alting er lavet af eleverne – og at det er lavet ordentligt.
– Vi laver ikke skrammel. Vi laver emner, som eleverne gerne vil have med hjem og vise frem. Hvis det er gået skævt eller måske lidt for hurtigt, så prøver vi en gang mere, indtil den er der. Også selvom eleven i første omgang siger ”det er godt nok til mig, Finn”, så bliver de alligevel lidt højere, når de ser, at andet eller tredje forsøg er blevet meget bedre.
Eleverne skal forstå, at det, de laver, er noget, andre skal bruge og betale penge for. Det er vigtigt for den faglige stolthed, understreger Finn Sønnik. Og når den tiøre falder ude i værkstedet, begynder der at ske noget.
– Faglig stolthed begynder den dag, de unge finder deres retning, siger Finn Sønnik.
– Og den træder helt i kraft, den dag de bliver udlært, tilføjer Rasmus Ruby.
