Her har EGU’en høj prioritet
På FGU Vendsyssel arbejder man hårdt på at få dobbelt så mange EGU-elever, som man har i dag. Til det arbejde kræves EGU-vejledere, og dem har man nu ansat fem af på fuldtid.
- Når jeg fortæller det til andre EGU-vejledere rundt om i landet, er de ved at falde ned ad stolen, siger Ib Christensen, der er EGU-vejleder på FGU Vendsyssel.
Han er meget nervøs for EGU på landsplan, hvor der er et kæmpe problem med at give det rigtige tilbud til EGU-elever og få EGU-elever nok. Det skyldes i høj grad tilskudsmodellen i FGU, mener han.
Mens der er et særligt kombinationsforløbstilskud til eleverne på den almene AGU og produktionsgrunduddannelsen, PGU, gælder det ikke EGU-eleverne. Og det betyder, at det er mindre attraktivt økonomisk for en skole at have EGU-elever.
Men, forklarer Ib Christensen, på hans arbejdsplads er situationen en anden.
- Vores direktør har valgt at sige, at det ikke nytter at sidde og kigge på, hvilken økonomi, der er på EGU-sporet, og hvordan det hænger sammen. For det hænger ikke sammen. Hun har kigget på, hvordan vi kan hjælpe de unge og arbejdsmarkedet bedst, og der kan hun se, at det er EGU’en, vi skal satse på heroppe, siger Ib Christensen.
Forskellen på EGU og PGU
EGU-en er rettet mod erhvervslivet. Hele idéen er, at eleven går en tredjedel af tiden på skolen, og er to-tredjedele i virksomhedsforløb. Og bagefter bliver man ansat i virksomheden i et rigtigt arbejde.
- Det stærke ved EGU-en er, at de unge bliver mødt med, at nogen har brug for dem. Det har mange af dem ikke oplevet før. Det kan være, at de koster noget ekstra tid, men det er godt givet ud at få noget relationsarbejde og noget positivt opdragende ind i EGU-eleverne. De har brug for folk, der tror på dem, og arbejdsmarkedet har brug for dem, siger Hans Albert Pedersen, EGU-vejleder på FGU Nyborg, byrådsmedlem og bestyrelsesmedlem i FGU Danmark.
Det kræver virksomhedspleje
På FGU Vendsyssel har man regnet på, hvor mange EGU-elever, der skal være, for at det økonomisk kan løbe rundt med det lavere tilskud. Lige nu går der 96 EGU-elever, hvoraf de 33 er fra den gamle ordning. Men tallet skulle gerne op på 130-140. Det er den indsats, som den udvidede styrke af EGU-vejledere skal stå for, forklarer direktøren Karen Marie Schytter.
- Det kræver rigtig meget arbejdskraft og tid at køre ud og holde fast i de unge og snakke med virksomhederne og opsøge nye virksomheder. Det bliver vi nødt til at gøre hele tiden, siger hun og forklarer, at nogle af virksomhederne får de med i overleveringen fra den Kommunale Ungeindsats, KUI, men dels er der pleje af dem, dels pleje af eleverne, ligesom vejlederne selv skal finde virksomheder til elever, som skifter fra et af de andre to spor til EGU.
- Erhvervsskolerne heroppe har skabt en tradition for et tæt samarbejde med virksomhederne på uddannelsesfeltet. Så der er ret gode tal i forhold til at finde praktikpladser i sammenligning med mange andre steder i landet. Men det kræver mandskab at fortsætte den gode tradition, understreger Karen Marie Schytter.
EGU er en del af vores grundlag
Hvad er din forklaring på, at I går den vej, når andre FGU-er tilsyneladende ikke gør?
- Vi har fuldstændig forskellige økonomiske forudsætninger på de enkelte skoler, og så kan der jo være nogle punkter, hvor jeg ikke tilgodeser eleverne så godt, som man gør andre steder, siger Karen Marie Schytter.
- Her ser vi på vores økonomi samlet. Og i nogle hjørner render det godt rundt, mens der andre steder er større udfordringerne. Sådan er det jo. Indtil videre har vi sagt, at EGU er en del af det, der skal være med i vores grundlag i FGU Vendsyssel. Og det er accepteret – også ude i organisationen. Vi skal hjælpe erhvervslivet med at få arbejdskraften dækket. Og her er EGU’en en rigtig god vej. Det hører vi i hvert fald. Virksomhederne er glade for vores EGU-elever og vores vejledere, fortæller direktøren.
Karen Marie Schytter mener, at der ligger en forpligtelse for hende i at fortsætte ”de hamrende dygtige EGU-vejlederes arbejde” fra før, FGU-en tog over.
- De har opbygget et netværk, som vi for himlens skyld må arbejde videre med. Så det handler om at bygge på det, vi fik overdraget med FGU’en – med afsæt i at vi har fire år til at implementere FGU’en, og at det er inde i vores økonomi nu, siger hun, men tilføjer, at lykkes det ikke, kan de blive nødt til at se på det igen, alt efter hvad der kommer til at ske på EGU-området.
- Jeg kan jo komme til at stå tilbage i en situation, hvor jeg økonomisk ikke har mulighed for at fortsætte, siger Karen Marie Schytter.
