Grimme rygter om en lærer blev taget i opløbet
En lærer – her kaldet Søren – blev af en elev kaldt for en, der ’var glad for små piger’. Eleven henviste over for to andre elever til en bestemt situation, som skulle bevise påstanden.
Sørens kollega overhørte denne samtale.
– Hun fortalte det til vores teammøde samme dag, hvor vi var sammen med -vores leder. Jeg blev selvfølgelig ret chokeret. Det var jo potentielt min profession, der stod på spil, så jeg tog det rimeligt alvorligt, fortæller Søren.
Det gjorde hans leder på den ungdomsskole, hvor han arbejder, også
Begge har indvilget i at fortælle om forløbet, som måske kan give andre skoler inspiration til, hvordan den slags sager kan takles, så både medarbejder og elever føler, at de bliver taget alvorligt. Søren ønsker dog at være anonym, og af samme grund er hans leder det også i artiklen.
Sørens leder tænkte umiddelbart to ting, da hun på teammødet hørte om sagen: Hvordan hun fik passet på sin medarbejder nu og fremover, OG hvordan hun kunne få sagen undersøgt mere grundigt fra også elevernes side:
– Jeg var meget opmærksom på, hvorfor eleverne havde den oplevelse, hvad der var på spil, og hvordan jeg bedst tog hånd om det, understreger hun.
SSP var med hele vejen
Umiddelbart efter teammødet tog lederen fat i SSP-medarbejderen, som er tidligere politibetjent, for at høre, hvordan hun bedst taklede sagen.
– Ligegyldigt hvilken vej, det gik, havde jeg brug for at have SSP-medarbejderen med hele vejen. Jeg havde brug for at vide, hvordan vi gjorde det, så eleverne kunne fortælle deres historie, men også forklare dem, at hvis der ikke var en historie, skulle de kende alvoren af at udbrede rygtet, forklarer lederen.
Søren talte også både med lederen og SSP’eren på skolen. Han fik senere tilbudt og tog imod psykologhjælp, ligesom arbejdsmiljørepræsentanten sendte sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervsstyrelse, hvis Søren senere får psykiske mén af den alvorlige oplevelse.
Drejebogen
Søren har her opsummeret, hvad der skete - hvornår - som har hjulpet ham, og som andre skoler måske kan blive inspireret af:
Samme dag:
- 1. Orientering fra ledelsen af kolleger.
- 2. Melding til de medvirkende elever om ikke at komme i skole, før der er afholdt møde med dem, deres forældre, lederen og SSP-medarbejderen.
- 3. Indkaldelse til eleverne og forældrene om møde.
- 4. Orientering af arbejdsmiljørepræsentanten.
Senere på ugen:
- 5. Møde med forældre, elever, ledelse og SSP.
- 6. Kontant til psykolog til Søren. Samtale hurtigt - men ikke for hurtigt (I Sørens tilfælde var ni dage passende).
- 7. Orientering af elevgruppen i Sørens klasse.
- 8. Orientering til politiet.
Senere:
Opfølgning på MED-mødet - hvordan er det videre gået med sagen?
Hvad skete der?
Den konkrete anledning til rygtet var en episode ved elevernes terminsprøve. Eleverne sad i to forskellige rum. En pige var færdig med prøven, havde pakket sammen og var gået. Der stod en energidrik på hendes plads, og dem må eleverne ikke drikke på skolen.
– Så jeg siger til pigen ved siden af, at ”Hov, det var en smutter”. Jeg snuser tæt til drikken, siger, den dufter af blåbær, kigger hen på pigen ved siden af og spørger, om det er hendes? Det er, hvad der bliver sagt, siger Søren og forklarer, at den elev, der havde udbredt rygtet, slet ikke var i samme rum som ham:
– Så han må have fået det fortalt og selv brygget videre på det, siger Søren.
Han forklarer, at det er en elev, der konstant har forsøgt at oparbejde konflikter med ham. Lederen har overvejet, om de skulle have en konfliktmægling mellem ham og Søren.
Det kom dog aldrig dertil.
Elev bortvist
Den elev, der havde udbredt rygtet, mødte med sin far til samtale med Sørens leder og SSP-medarbejderen.
– Alvoren i at sidde med SSP og sine forældre var også en del af det. Eleven skulle vide, at hvis man siger den slags, skal man sige det de rigtige steder, forklarer lederen:
– Men det virkede ikke til, at han eller faderen ønskede at samarbejde.
Hun valgte herefter at bortvise ham. Det skete dog ikke kun på baggrund af denne sag, men handler meget om hans historik og om, at han ikke ville følge skolens retningslinjer, understreger hun:
- For mig er tillid og tryghed nogle af vores vigtigste værdier – også mellem elever og lærere. Når det ikke længere er muligt, ophører samarbejdet i min verden. Men hvis hændelsen var den første, havde beslutningen måske været en anden.
De to andre elever, som hørte på, har også været til samtale med deres forældre. Lederen har også orienteret eleverne i Sørens klasse om sagen.
Meldt til politiet
Lederen valgte på Sørens forslag at orientere politiet om sagen. I politiets døgnrapport forklarer hun, hvad drengene har sagt, og hvad de har fået at vide.
– Det er ikke mig, der skal gå ind og vurdere, om noget er sket eller ej. Jeg har givet politiet en orientering, og så er det dem, der skal vurdere, om nogen er uskyldige eller ej. Og i og med at de ikke er gået videre, tænker jeg, at der ikke er nogen grund til at fortsætte i en bekymrende retning.
Søren ønskede en ’hvilende’ politianmeldelse for at stoppe yderligere rygter. Den kan blive aktiveret, hvis det fortsætter, fortæller han.
Han er nu i gang med en proces ovenpå den ubehagelige oplevelse, men har det ellers godt.
- Alle mine gode kolleger, ledelsen, SSP og UU’erne – som har været involveret – har bakket mig fuldt op. Der har ikke været noget om, at andre sidder og pipper om det, svarer Søren.
Redaktionen kender Sørens, lederens og skolens navn, men ud fra et ønske fra ham er både
han og skolen anonymiseret.
