Flugt, frys eller fight – hvad skal man gøre?
Det kan være svært at vide, hvad man skal stille op som medarbejder, hvis man er ansat på en arbejdsplads, hvor forråelsen er trængt ind i omgangstonen og kulturen.
Spørger man Dorthe Birkmose, psykolog og ekspert i forråelse, så er det med god grund. Der findes nemlig ikke et simpelt råd, der kan rede de forråede tråde ud.
Om Dorthe Birkmose
Dorthe Birkmose er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet med speciale i manglende erkendelse. Som selvstændig psykolog superviserede hun fra 2004 professionelle, der arbejder med mennesker med problemskabende adfærd. Det gav hende indblik i den psykiske slitage, som kan få værdierne til at skride for professionelle. Hun fik med andre ord øje på forråelsen.
I 2013 udgav hun bogen ’Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse’ som sin øjenvidneberetning om forråelse og krænkelser, hvor hun trak ondskabens psykologi og socialpsykologien ind i forståelsen af, hvordan forråelse kan blive en mestringsstrategi. Sidste år udkom hendes anden bog ’Mennesket er motiveret - derfor er vores arbejde så meget mere end styring’.
I dag arbejder Dorthe Birkmose med at sætte forråelsesrisikoen på dagsordenen som foredragsholder.
Vil du anbefale, at man siger sit job op?
– Det råd vil jeg helst ikke give. Jeg har mødt mange, som har taget flugten for at redde sig selv, og så snart de har hvilet sig en anelse, bliver de ramt af skammen over at have efterladt kolleger og elever til den forråelse, de ikke selv kunne udholde. Man hjælper sig selv her og nu, men det er ikke et godt råd.
Skal man blive ved med at italesætte forråelsen?
– Det er heller ikke godt. Jeg har mødt mange medarbejdere og ledere, der er blevet ekskluderet og kørt ud på et sidespor, fordi de har forsøgt at påpege problemer. Det er selvfølgelig ædelt at kæmpe, men det kan man jo ikke holde til i længden. Se bare Mettes fortælling.
Læs Mettes fortælling her
Skal man så bare leve med det?
– Forskning viser, at selvcensur er den væsentligste årsag til langvarigt sygefravær af psykiske årsager. Man bliver syg af at forsøge at være i noget, som ikke føles rigtigt, uden at kunne tale om det. Så nej, man skal bestemt heller ikke tie stille, resignere og finde sig i forråelsen. Så bliver man et passivt vidne og er dermed med til at legitimere forråelsen. Det ville nok være det dårligste råd.
– Grunden til, at jeg ikke kan give gode råd, er, at det ikke er individuelle løsninger, der skal til. Forråelse er et kollektivt problem. Løsningerne på det psykiske slid skal derfor findes i fællesskab.