Fire veje til et mere sikkert arbejdsmiljø på lærepladsen
Blandt unge mellem 18-29 år med en erhvervsuddannelse har 14 procent rapporteret mindst én arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder, mens tallet for unge med grundskole som højeste uddannelse er 16 procent.
På tværs af uddannelsesniveau er det kun hver tiende i aldersgruppen, der har oplevet en eller flere arbejdsulykker i løbet af året, mens der ved alle grupper tegner sig et billede af, at andelen af ulykkesramte faldt med alderen.
Det viser en kortlægning af unges helbred og arbejdsmiljø udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Johnny Dyreborg, seniorforsker ved NFA, peger på, at tallene afslører en skævvridning i sikkerheden på danske arbejdspladser.
- Vi har nogle grupper inden for det erhvervsfaglige og ufaglærte, som ligger højere. Og det har jo ikke noget med dem at gøre. Det handler primært om den type arbejde, de udfører, og hvor de udfører det, siger han.
Johnny Dyreborg fremhæver, at der ikke bør være forskel uanset en medarbejders alder og arbejdets karakter.
- Sikkerhedsteoretisk er der ikke et godt argument for, at risikoen for de unge lærlinge skal ligge højere end for andre. Jeg ved godt, at en del af de ting, de laver, indebærer en større risiko. Men det betyder sådan set kun, at der skal bygges mere sikkerhed ind i deres arbejde. De har jo krav på lige så meget sikkerhed som andre. Hvorfor skulle det være anderledes?
Forskerens fire råd til bedre sikkerhed
Johnny Dyreborg peger på fire oplagte steder at sætte ind for at skabe et mere sikkert arbejdsmiljø for landets lærlinge.
1. Elever skal trænes i at omsætte viden til handling
Som underviser kan du øge elevernes sociale færdigheder og deres handlekompetencer. Helt konkret skal de have redskaber til i praksis at sætte deres viden om sikkerhed i spil på lærepladsen.
- Unge har tit svært ved at omsætte den viden, de får på skolen, til lærepladsen. Vi skal derhen, hvor det ikke kun er ren viden om for eksempel sikkerhed, men hvor vi øger lærlingenes evne til at sætte denne viden i spil. Kun på den måde bliver viden en vigtig ressource for lærlingen og virksomheden, forklarer Johnny Dyreborg.
I kan for eksempel udføre forskellige rollespil, der kan afspejle de relationer, eleverne kan komme til at indgå i på deres læreplads. Herigennem kan eleverne få input til stille spørgsmål og tage snakken om sikkerhed op, hvis de i løbet af læreperioden kommer i situationer, hvor de er usikre på, om rutiner eller fremgangsmåder på lærepladsen kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
2. Lærepladser skal sørg for en god modtagelse af nye lærlinge
En ordentlig velkomst er en vigtig forudsætning for, at en lærling får mulighed for at bringe sine faglige kompetencer i spil.
- Vi har mange steder oplevet, at lærlingens start ikke har været forberedt på nogen måde, og det er ikke en rar måde at starte på. Det handler om at få rullet den røde løber ordentligt ud for den unge lærling, så vedkommende kommer godt med på holdet, siger Johnny Dyreborg.
Et godt introforløb indebærer blandt andet, at virksomhederne udpeger en oplæringsansvarlig, afholder opstartssamtale og løbende sørger for, at lærlingen får feedback.
Det afsluttede projekt ’Sikker praktik’ har udarbejdet en guide med redskaber til en god og sikker start på lærlingeforløbet.
Som lærer kan du bidrage til at sikre dine elever en god opstart ved at gå i dialog med lærepladserne, inden lærlingeforløbets opstart.
3. Arbejdsopgaver skal tilpasses lærlingens evner
For at undgå ulykker er det vigtigt, at arbejdsopgaverne løbende bliver tilpasset lærlingens evner og erfaring.
- Vi plejer at sige til virksomhederne, at de skal give lærlinge en fredningsperiode i starten, så de har tid til at komme ind i sagerne og få erfaring. De kan ikke arbejde lige så hurtigt, fordi de er ved at lære og har brug for at tænke sig mere om, siger Johnny Dyreborg.
Han fremhæver en metalvirksomhed, som havde et særligt arbejdsområde til alle nye lærlinge, der blev kaldt ’sandkassen’. Her havde maskiner særlige indstillinger, så bor for eksempel kun kunne køre med halv hastighed.
- Denne virksomhed tog ansvar for sine lærlinge og var bevidste om, at de først skulle have noget rutine, inden de blev sluppet løs med de øvrige medarbejdere. De unge havde også en mentor på som vejledte dem. Det hele gjorde, at de unge følte sig trygge.
Som lærer kan du blandt andet gøre dine elever opmærksomme på, at lærepladsen skal tage hensyn til dem de første måneder. Og at det kun er godt, hvis man som lærling er mere påpasselig, indtil man har oparbejdet noget erfaring. Du kan også hjælpe virksomheden med at skabe nogle faste rutiner omkring deres lærlinge, for eksempel ved at henvise dem til at tage udgangspunkt i den såkaldte ’gyldne standard’.
4. Virksomhedens regler skal udleves i praksis
Endelig skal der være gode rollemodeller på lærepladsen, som lærlinge kan spejle sig i.
For selvom lærlingen får at vide, hvordan retningslinjerne for et sikkert arbejdsmiljø er på arbejdspladsen, nytter det ikke noget, hvis virkeligheden er en anden, når arbejdet først går i gang.
Erfaringer viser, at lærlingen gør som de ældre kolleger. Det er derfor afgørende, at sikkerhed i arbejdet er indarbejdet i kulturen på arbejdspladsen.
Som lærer kan du snakke med eleverne om, hvordan de på en god måde kan sige fra, hvis de oplever, at sikkerhedsregler ikke bliver fulgt.
Forskning på området har også vist, at vejledning om lærepladsopholdet lige før start samt ’debriefing’, når lærlingen kommer tilbage til skolen, kan støtte lærlingen i at bygge bedre bro mellem læring på skolen og på lærepladsen.
