Et elevråd gør det sjovere at være lærer

- Man får gladere elever – elever, der vil gå mere i skole og vil hinanden lidt mere, lyder vurderingen fra faglæreren og vejlederen, efter at det lykkedes at få eleverne engageret i at stable et elevråd på benene. 

Peter Helbo Larsen blev på en måde del af en ’trend’. Flere – blandt andre Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF – har udtrykt bekymring over især EUD-elevers manglende demokratiske selvtillid, og derfor har der været arbejdet kraftigt for at involvere og give dem større indflydelse på deres skoler. Og det ser ud til at nytte: En ny Demokratianalyse fra DUF, viser, at andelen af EUD-elever med demokratisk selvtillid er steget markant: fra 24 procent i 2025 til 38 procent i 2025. 

Som DUF selv skriver, så tyder det på, ”at arbejdet med at engagere unge i demokratiske fællesskaber virker”.

Det er også erfaringen fra Elevfællesskaber, der er et projekt i Erhvervsskoleelevernes Elevorganisation. Her har man fået penge til at tage ud og hjælpe erhvervsskoler med at etablere elevråd, der fungerer.  

Den første måned er afgørende

Udfordringen for EUD-eleverne er, at de veksler mellem at være på skole og arbejdsplads. Derfor handler det om at gribe dem fra starten på skolen. På grundforløb 1 (GF1) hvis de skal engageres, mener Peter Helbo Larsen. 

- Den første måned på deres grundforløb er meget afgørende for, hvordan en klasse kommer til at fungere. Det er godt givet ud, hvis man i de første uger har gode fællesskabslege integreret i klassen, så de kender hinanden og ved, hvad hinanden står for – når de kommer tilbage til skolen, siger han og tilføjer:

- Hvis fællesskabet i klassen ikke fungerer, er der måske også færre, der vil være med til et elevråd

Det var sådan, Peter Helbo Larsen selv startede – med de helt unge elever på GF1. Han var spændt på, om fællesskabsfølelsen ville holde, når de gik videre til GF2, hvor de blev mere spredt ud på andre adresser:

- Men det var fedt at se, at de gik rundt i pauserne og fandt hinanden igen og hyggede sig.

Peter Helbo Larsen prøvede herefter at se, om de kunne lave et stort elevråd med alle på de to grundforløb på adressen. Det vil sige tekniske designere, mediegrafikere og webudviklere. Og det lykkedes. Men så krævede det pludselig vedtægter. 

Her fik de hjælp fra Elevfællesskaber. De fik struktureret et ”rigtigt godt forløb”, hvor eleverne lærte hinanden godt at kende i elevrådet, fandt ud af, hvilke sager de skulle arbejde med, og hvordan de skulle arbejde med det over for ledelsen og direktionen, forklarer Peter Helbo Larsen.

- Det blev supergodt. Til sidst fik de i elevrådet nogle sager, som de selv skulle fokusere på og undersøge og fremlægge over for min leder.

De vil gøre skolen til et bedre sted

Peter Helbo Larsen kan mærke, at det at få indflydelse har gjort en forskel – både for trivslen og fællesskabet. Det ligger i øvrigt også i skolens fællesstrategi, at eleverne skal trives og have indflydelse:

- Det betyder noget for dem, at skolen også er et sted, de skal være med til at forme. Vi kan godt prøve at famle lidt i blinde selv, men deres meninger og holdninger betyder, at vi kan gøre skolen til et endnu bedre sted, siger han og fortæller, at eleverne generelt kommer med gode idéer.

Demokratiet er under pres

Kristian Bjørk Mouritzen er pædagogisk faglig koordinator på den merkantile erhvervsuddannelse på Niels Brock og ser flere grunde til at arbejde med elevernes demokratiske selvtillid.

Helt generelt ser han hos de unge, at de ikke føler, at de kan påvirke noget en magtesløshed i forhold til krige, overgreb og krise i verden, som man ser og hører om dagligt i nyhederne.

- Men det er jo forfærdeligt, hvis man er ligeglad i et demokrati, måske ikke gider stemme, og hvis det, man stemmer på, er noget, man har set på Tik-Tok. Jeg kan godt frygte, at engagementet kan være på vej ud. Derfor handler det meget om at fokusere på at vise eleverne, at de faktisk kan påvirke noget, siger han.

Også på Niels Brock har man arbejdet med at etablere et stærkt elevråd. Og en stor del af processen har været at finde de ’rum’, hvor eleverne kan være medbestemmende – og dem, hvor de ikke kan.

- Nogle gange kan elever have en idé om, at de skal have kortere skoledage og bruger alt deres energi på det, og så rammer vi en bekendtgørelse og nogle skoleregler, der siger, at det kan de ikke. Men hvis vi kan vise dem, at der er områder, som de kan være med til at bestemme over, tror jeg, at det kan få dem til at føle, at de har en magt – som man jo har som borger i et demokrati. 

- Og det er gået overraskende godt at finde de steder igennem elevrådet og samarbejdet med dem. Fokus har været på, at elevrådet ikke bare har skullet snakke, men producere og få gennemført noget. 

Der er brugt meget energi på at ’kvalificere’ elevrådets medlemmer. At tale ind i, hvordan man er et elevråd, hvad der skal til, og hvordan de spiller hinanden gode. 

- Vi bor sammen med Slots- og kulturstyrelsen og lånte nogle af deres fede konferencelokaler, som elevrådet blev samlet i. Det var for at understrege, at de er at sammenligne med bestyrelser i mange virksomheder, fortæller Kristian Bjørk Mouritzen og forklarer, at det i virkeligheden er en træning i noget, de kan komme ud at sidde i senere: At lede et møde, tale foran en stor forsamling og diskutere demokratisk. Det er kompetencer, man også får noget ud af på et personligt plan. 

- Så vi har prøvet at gøre det lidt sejt at være med i elevrådet – og tilføjet lidt kage og kakao. Vi har gjort noget for, at det skal være sjovt at være der.

De er vant til at have indflydelse

Er det lærerens rolle – oveni andre opgaver – at styrke elevernes demokratiske selvtillid?

- Det er et samfundsproblem, som vi alle skal være med til at løse. Men jeg tænker altid lærerens rolle som dér, hvor eleverne har behov for den, og jeg synes helt klart, at der er et behov, når det gælder demokratisk selvtillid, siger Kristian Bjørk Mouritzen:

- Men jeg tror også, at de fleste lærere i virkeligheden tænker, at et læringsrum er sjovere, hvis det er demokratisk. Eleverne er vant til at være demokratisk opdraget og have indflydelse på rigtig mange ting, så der er noget godt for klasserummet i, at man inddrager dem i de processer. Det er ikke vores rolle alene, men vi har en plads i at understøtte demokratiet.