Efter kaos-år: Nu skal FGU’s store potentiale forløses
Ambitionerne var tårnhøje, da FGU august sidste år åbnede dørene for omkring 14.000 unge. FGU skulle få den femtedel af de unge, som ikke er i uddannelse eller er arbejdsløse, ind på en ungdomsuddannelse eller i job.
Til det formål skulle landets 27 FGU-institutioner udvikle en helt ny pædagogik, hvor undervisning i almene fag og værkstedsfag skulle smelte sammen.
Men her godt et år efter åbningen har FGU’en stadig lang vej igen for at kunne leve op til de store armbevægelser.
Derfor skal du læse om FGU's forsømte første år
FGU er blevet udråbt som pædagogisk pionerprojekt, hvor værkstedsundervisning og almen undervisning skal spille sammen på en helt ny måde.
Spørgsmålet er, hvor langt FGU’erne er nået med det arbejde efter et kaotisk første år. Først blev mange lærere og elever mødt af lokaler, som ikke var indrettet til undervisning. Samtidig måtte skolerne i månedsvis klare sig uden IT. Og oveni alt det blev skolerne i deres første forår helt lukket på grund af corona.
- Det har været et meget ambitiøst udviklingsprojekt, som mildt sagt er kommet kaotisk fra start. Der er rigtigt mange gode takter, i det man gerne har villet. Men der er altså en hel del udviklingsarbejde tilbage, før det er opnået, opsummerer formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.
Arkitekten: Forudsigelige børnesygdomme
Da et bredt flertal i Folketinget vedtog FGU-reformen i maj 2018, gjorde det på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe ledet af professionsskole-rektor Stefan Hermann.
Han er enig i, at den nye skoleform ikke er kommet godt fra land. Men det er han dog hverken overrasket eller skuffet over.
- Der er ingen tvivl om, at starten også har været brydsom med IT-bøvl, fusionsbøvl og meget andet. Men jeg synes, at det virker til at være forudsigelige mæslinger og børnesygdomme, siger hovedarkitekten bag FGU, der understreger, at han udtaler sig som udenforstående.
FGU-lederne: Det første delmål er løst
Henrik Hvidesten, der er formand for FGU-institutionernes fælles samarbejds- og interesseorganisation, FGU Danmark, betegner FGU som en ekstremt stor reform, og at den vigtigste opgave i første omgang derfor var overhovedet at få en hverdag i gang.
- FGU-lærerne var stadig i fuld gang med at tage sig af de elever og kursister, de havde på produktionsskolerne og VUC’erne. De havde første arbejdsdag stort set samtidig med, at eleverne havde første skoledag. Det største mål med FGU’s første tid var for os derfor at have skoler og personale klar, til at eleverne mødte ind, forklarer Henrik Hvidesten.
Set i det lys vurderer han, at FGU’s opstart var en succes.
Målet om en ny pædagogisk vej
Oven på den turbulente opstart mener både FGU Danmark og Uddannelsesforbundet, at der nu fokus på målet om, at der skulle udvikles en helt ny pædagogik.
- I den første kaos-tid har det været nødvendigt at køre videre med den praksis, man kendte og mestrede. Og selv det har været svært at få til at fungere på grund af manglende rammer og ressourcer. Men nu er det første år gået, og vi skal have skabt grobund for at kunne udvikle ”det nye”. Nu er vi der, hvor de her kombinerede undervisningsforløb skal til at køre, mener Hanne Pontoppidan.
Men det kræver tid og ressourcer, understreger hun.
- ”Det nye” kan ikke bare trylles frem. Det kræver ro og fordybelse, og det kræver tid til samarbejde mellem lærerne og til både individuel og fælles forberedelse, uddyber forbundsformanden.
Også FGU Danmark vil nu have fokus flyttet på at udvikle FGU-professionen.
- Det er det helt store mål næste år. Nu har vi har gjort os nogle erfaringer med FGU’en, og det betyder, at vi har noget at stå på, når vi kommer ind i det nye skoleår, fastslår næstformanden i direktør- og rektorkollegiet under FGU Danmark, Lone Hansen.
Mangelfuld efteruddannelsen af lærerne
Et afgørende redskab, for at udvikle FGU’s praksis-pædagogik, som den nye tilgang bliver kaldt, er at give FGU-lærerne et rum, hvor de kan udvikle den. Til det formål afsatte partierne bag FGU et trecifret millionbeløb til fordeling over fire år.
Men selv om planen for kompetenceudvikling var godt tænkt, har den overhovedet ikke fungeret, mener Uddannelsesforbundet.
Forbundet mener
”Der er behov for, at der fra politisk side sættes penge og ressourcer af til at udvikle FGU’en som en ny uddannelsesinstitution med sin helt egen pædagogiske tilgang,” fremhæver Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
- Det forudsætter, at man har ro, åbenhed og tryghed til at gå i gang med noget helt nyt og bevæge sig uden for sin egen komfortzone. Med alt det rod, der har været i begyndelsen, har de forudsætninger ikke været til stede, påpeger Hanne Pontoppidan.
På nogle FGU-skoler har man ifølge hende derfor valgt at udskyde kompetence-kurserne, mens man på andre skoler har valgt at ændre dem til mere lavpraktiske kurser i for eksempel FGU’s eksamensformer.
Kompetenceløft er afgørende for ny praksis
Hos FGU-lederne er opfattelsen dog lidt anderledes. Ifølge FGU Danmark er der i stort omfang gennemført kompetenceudvikling som forudsat. Og den har især fungeret på de skoler, hvor professionshøjskolerne har været tæt på for eksempel observationer af undervisning.
Mindre godt er den gået på de FGU-skoler, hvor der eksempelvis har været stor udskiftning i underviserne i kompetencekurserne, vurderer FGU Danmark.
- Det er altafgørende, at vi har kompetenceudvikling, og at den kommer tættere på den praksis, vi har i hverdagen, og er med til at understøtte den pædagogik og didaktik, som skal udvikles. Det skal knyttes an til de behov, lærerne har, når de går ind i værkstederne og klasseværelserne, så FGU’s didaktiske principper kan udleves, fastslår Lone Hansen.
FGU Danmark vil derfor politisk presse på for at de midler, der skulle være brugt på kompetenceløft i foråret 2020 – som ikke blev gennemført på grund af corona-nedlukningen – bliver overført til 2021.
