Du kan hjælpe dine elever med DLD – her er, hvad du skal vide
Forestil dig, at du er i gang med at lære et nyt sprog, for eksempel spansk. Du rejser til Spanien, hvor du møder en spanier, som sætter sig og snakker. De første par fraser går fint, men så går det pludselig alt for hurtigt, sætningerne bliver mere komplicerede, og du kan slet ikke følge med.
Sådan føles det at have DLD, som står for Developmental Language Disorder.
- Personer med DLD har svært ved at lære at forstå, producere og bruge det talte sprog. Det er som at bo i et land, hvor alle andre ikke taler ens førstesprog. Det er voldsomt hæmmende, forklarer Marie Wolter Bertelsen, der er faglig konsulent med særligt fokus på unge og voksne hos Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL).
Ukendt for de fleste
Det er meget tænkeligt, at der sidder en eller to elever med DLD i din klasse. Det anslås, at omkring syv procent af en årgang har denne sprogforstyrrelse. Og det er dermed lige så udbredt som ordblindhed og langt mere udbredt end for eksempel autisme, som de fleste har en fornemmelse for, hvad er.
- Selvom DLD er meget udbredt, er det kun de færreste, der kender til den. Vi plejer at sige, at det er den mest udbredte sprogforstyrrelse, som ingen har hørt om, siger Marie Wolter Bertelsen.
Hun fortæller, at de hos NVOL arbejder med at udbrede viden om DLD. Og at der inden for de seneste år er kommet nuanceringer og forslag til det mere dækkende navn DLD på internationalt plan.
I mange årtier er sprogforstyrrelsen gået under begrebet SLI – Specific Language Impairment – men flere bruger nu DLD som udtryk for en medfødt sprogforstyrrelse, der gør det svært at lære svære ord og grammatik samt at udtrykke sig og forstå sprog.
- Det handler altså om at forstå sprog, og personer med DLD er udfordrede på det talte sprog – måske fordi det også involverer hastighed, forklarer Marie Wolter Bertelsen, der understreger, at sprog er en kompleks proces, og DLD rammer alle niveauer.
- Personer med DLD har typisk svært ved at finde de rette ord og skabe en sammenhængende fortælling. De har svært ved at forstå selv helt almindelige instruktioner og sætninger, og de kan ofte også have svært ved at forstå det, der ikke bliver sagt – altså alt det mellem linjerne.
Forskel på DLD og ordblindhed
Ligesom andre udviklingsmæssige lidelser har DLD et stort overlap med andre udviklingsforstyrrelser, som for eksempel ADHD og ordblindhed. Mange personer med ordblindhed – omkring 50 procent – har også DLD, men du kan også sagtens have DLD uden at være ordblind. De to udviklingsforstyrrelser deler et fælles sprogligt grundlag, som dog viser sig på forskellige måder.
- Personer med ordblindhed har svært ved at koble bogstaver og lyd, så hvis jeg for eksempel læser en tekst højt for en ordblind, vil det være en kæmpe hjælp, og vedkommende er oftest lige så godt stillet som alle andre, siger Marie Wolter Bertelsen.
Det gælder ikke nødvendigvis for personer, der udelukkende har DLD.
- Nogle personer med DLD kan godt læse en tekst højt og måske udtale den fint – problemet er, at de ikke altid forstår, hvad de læser, og det bliver ikke nemmere af, at det bliver læst højt, forklarer hun.
7 mulige tegn på DLD
- Eleven har svært ved at lære abstrakte ord, fagbegreber og nuancer i ords betydning.
- Eleven har svært ved at fortælle om en oplevelse i en sammenhængende fortælling.
- Eleven har svært ved at være en del af det sociale fællesskab.
- Eleven bliver nemt udtrættet – er hele tiden på overarbejde sprogligt.
- Eleven virker ukoncentreret og zoner ud – bliver blank i blikket.
- Eleven udtrykker sig upræcist eller svarer ikke på spørgsmålet.
- Eleven trækker sig fra gruppearbejde eller deltager ikke aktivt.
Grunden til, at DLD stadig er forholdsvis svær at få øje på, er, at sprogforstyrrelsen er nemmere at skjule end for eksempel ordblindhed. Hvis du er ordblind, bliver det hurtigt tydeligt for andre, fordi du skal læse og skrive i mange situationer i dit liv.
- Men hvis du bare zoner lidt ud, taler i korte sætninger og ikke forstår alt, hvad der bliver sagt, så er det mere usynligt. Så tænker folk måske bare, at du er lidt ukoncentreret.
Personer med DLD kan altså nemt gå under radaren, da vanskelighederne ikke er så synlige set udefra. Med mindre du ved, hvor du skal kigge.
Spot elever med DLD
Hvis du som lærer skal spotte, om du har elever med DLD i din klasse, er der en række ting, det ifølge Marie Wolter Bertelsen er godt at være opmærksom på. Mange af tingene er noget, der kan ske for os alle, men sker det hyppigt hos den samme elev, er der god grund til at undersøge det lidt nærmere.
Om Marie Wolter Bertelsen
Marie Wolter Bertelsen er cand.mag. i audiologopædi og har arbejdet med unge og voksne ordblinde siden 2004.
Hun har været leder af en stor ordblindeafdeling på VUC og har samarbejdet med sprogskoler, EUD og kommunikationscentre med flere om voksne med skriftsproglige udfordringer.
Hun er i dag faglig konsulent med særlig ekspertise i ordblindhed på unge- og voksenområdet hos Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL).
Læs mere om Marie Wolter Bertelsen på wolterbertelsen.dk
- De største tegn på DLD er, at eleven virker ukoncentreret, zoner ud i undervisningen og måske bliver blank i blikket. Det kan også være, at eleven ofte udtrykker sig upræcist, ikke svarer direkte på spørgsmål eller har svært ved at skabe en sammenhængende fortælling, hvis du for eksempel spørger: ”Hvad lavede du i går”? fortæller hun.
Oplever du elever, der ofte virker udmattede og trækker sig fra gruppearbejde og andre sociale sammenhænge, kan det eventuelt også være tegn på DLD.
- Hvis du ikke helt forstår, hvad andre taler om, er du hele tiden på overarbejde sprogligt – og det er enormt udmattende at være i, så eleven bliver nemt udtrættet, forklarer Marie Wolter Bertelsen.
Det kan du gøre som underviser
Finder du ud af, at du har en eller flere elever i klassen med DLD, er der flere ting, du kan gøre for at understøtte dem i undervisningen.
- Det vigtigste er at tænke i inkluderende læringsmiljøer og være meget tydelig i din kommunikation. Giv et tydeligt program for, hvad der skal ske, tal i et enkelt sprog, og sig gerne det samme flere gange, råder Marie Wolter Bertelsen.
Det kan også være en stor hjælp med visualiseringer, hvor du bruger billeder, illustrationer eller tegner på tavlen for at fremhæve de vigtigste pointer.
- Det gælder om hele tiden at udfordre dem og samtidig gøre dig lidt ekstra umage med at gøre dig forståelig, understreger Marie Wolter Bertelsen.
GÅ MERE I DYBDEN
- Vidensområde om sprogforstyrrelsen DLD – Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)
- Se, hvordan Gabriel (18 år) lever med DLD – videointerview tilrettelagt af Minna Nørgaard Bruun og produceret af DIKO ved Københavns Professionshøjskole for NVOL.
- Hvad er DLD? – Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal emu.dk
- Kort & Godt om sprogforstyrrelsen DLD af Kristine M. Jensen de Lopez og Hanne B. Søndergaard Knudsen, Dansk Psykologisk Forlag, 2023
