Du har et job med høj risiko – sådan undgår du, at det skader dig
Når psykiater og speciallæge Thomas Middelboe vurderer anmeldelser om psykiske arbejdsskader, er der ofte lærere i bunken.
- Lærerjobbet, ikke mindst på tilbud som FGU, STU, specialskoler og lignende, rangerer efter min vurdering i kategorien høj risiko for mentale belastninger og deraf følgende arbejdsskader. Det er især høje følelsesmæssige krav, der udgør risikoen, men også risikoen for fysisk vold og trusler, siger han.
Til dagligt behandler Thomas Middelboe mennesker med angst, depression, stress og andre psykiske lidelser, men derudover er han også lægefaglig konsulent i Institut for Belastningspsykologi samt psykiatrisk konsulent for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), kommuner og pensionsselskaber.
Hans indsigt i arbejdsskadeanmeldelser har tydeligt vist ham, hvor store personlige konsekvenser et belastende arbejdsmiljø kan have.
I sidste ende kan det koste arbejdsevnen.
Op mod hver fjerde må trække sig tidligt tilbage
En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra oktober viser også, at et hårdt psykisk og fysisk arbejdsmiljø øger risikoen for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betydeligt.
Om undersøgelsens resultater
AE har over en periode på syv år fra 2018-2025 fulgt 14.400 lønmodtagere, der alle var mellem 49 og 59 år ved undersøgelsens start. Undersøgelsen er repræsentativ og viser, at:
- Mere end hver femte lønmodtager havde et hårdt arbejdsmiljø, enten fysisk, psykisk eller en kombination af begge.
- I gruppen, som både oplevede et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, har en ud af fire (24,8 procent) i dag forladt arbejdsmarkedet for i stedet at gå på førtidspension, seniorpension, tidlig pension eller efterløn.
- Ser man isoleret på gruppen, der kun havde et hårdt psykisk arbejdsmiljø, er det lidt over hver sjette, der er på tilbagetrækningsydelse.
- I gruppen med lønmodtagere, der hverken havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø har under hver ottende (12,1 procent) forladt arbejdsmarkedet tidligere end folkepensionsalderen.
Vil man modvirke, at folk trækker sig tidligt tilbage, konkluderer AE på baggrund af resultaterne, at arbejdsgivere bør tage arbejdsmiljøet alvorligt og investere i forbedringer gennem blandt andet viden og efteruddannelse.
Fællesskabet kan gøre en forskel
Noget af den viden, Thomas Middelboe gerne ser komme bedre i spil på arbejdspladser og i lederes bevidsthed, er den forebyggende og beskyttende effekt, som støtte fra kolleger og ledere kan have.
Han oplever, at mange arbejdsskadesager er eskaleret, fordi den enkelte lønmodtager ikke har fået tilstrækkelig hjælp gennem fællesskabet på arbejdspladsen.
- Det er helt evident, at sådanne belastninger får langt mindre alvorlige udfald – både hvad angår graden af symptomer og sygdomsvarighed – hvis man oplever god og rettidig kollegial og ledelsesmæssig opbakning, siger han.
For at illustrere den pointe kommer Thomas Middelboe med eksempler på to cases, der er sammensat af forskellige arbejdsskadesager, han er stødt på gennem årene.
Begge cases handler om lærere, der har været udsat for chikane og trusler i deres arbejde. Konsekvenserne for de to har dog været vidt forskellige.
Læs de to cases herunder.
Case 1
En 25-årig lærer på en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bliver chikaneret og fysisk truet af unge elever fra udskolingen. Hun er ny i jobbet og har få erfaringer med udadreagerende elever. Hun bliver voldsomt påvirket af særligt tre elever, der "går sammen". De forsøger at sabotere hendes undervisning og råber skældsord efter hende.
Hun bringer problemet op for sine egne kolleger. En af disse har tilsvarende erfaringer og foreslår at hjælpe med at sætte et møde op med skoleledelsen, hvor de begge deltager. Den unge lærer oplever omgående lydhørhed fra ledelsens side. Ledelsen aftaler samtidig faste, korte opfølgningsmøder, så hun ikke står alene med udviklingen i sagen.
Hun indgår desuden i et lærerteam, hvor erfarne lærere støtter hende aktivt. De nøjes ikke med at sige: “Du kan altid komme til mig”, men spørger konkret ind til, i hvilke situationer hun har brug for hjælp. Hun oplever, at kollegerne tager episoderne alvorligt og ikke bagatelliserer hændelserne, men hjælper hende med konkrete strategier til konflikthåndtering.
Hun får efterfølgende hjælp med midlertidig ekstra bemanding i visse timer. Og når hun har pausevagten i skolegården, har hun en kollega med, der støtter hende og guider hende i forhold til de konfliktsituationer, de møder sammen i gårdmiljøet.
Støtten fra ledelse og kolleger betyder, at den unge lærer på intet tidspunkt bliver sygemeldt trods mange uger med tilbagevendende belastninger og trusler. Den samlede indsats betyder, at belastningen ikke udvikler sig til længerevarende symptomer, og hun føler sig rustet til at håndtere forholdene, fordi hun ved, at hun får konkret både praktisk, social og psykologisk støtte.
Case 2
En 45-årig lærer på en specialskole bliver truet med tæsk af en ældre elev. Det er en stor teenager, der siger: "Jeg ved, hvor du bor, og jeg kommer med mine venner og smadrer dig og din familie". Truslen opstår i forbindelse med, at læreren forsøger at skærme en yngre elev, som bliver voldsomt mobbet og chikaneret af den ældre elev, der har indledt slagsmål med den yngre.
Læreren melder episoden til skoleledelsen, som bagatelliserer hændelsen og siger, at det "bare er en del af jobbet". Læreren bliver chokeret og efterfølgende også vred over ikke at møde opbakning og anerkendelse. Han prøver at tale med nærmeste kolleger. En trækker sig blot, en anden mener, at han ”bare skulle have gjort det og det anderledes, så var truslen aldrig opstået”. Han taler herefter med to andre kolleger, der signalerer, at de synes, han bare "skal tale med en psykolog om det og komme videre".
Den ældre elevs far klager samtidig til skolen, fordi han mener, at læreren har udøvet vold mod sønnen. Skoleledelsen skriver derefter en beklagelse til familien.
Da den ældre elev i de efterfølgende uger kommer med vedvarende hentydninger til, hvordan han vil hævne sig på læreren, bliver læreren sygemeldt. Han bliver sendt til krisepsykolog, uden at have haft et formelt møde med skoleledelsen eller en støttende samtale med sine nærmeste kolleger om hændelsen.
Læreren oplever tiltagende belastningssymptomer med søvnbesvær, anspændthed og bekymring og bliver sygemeldt i tre måneder.
De belastende faktorer i arbejdsmiljøet er ensartede for de to, men det gør en forskel i det første tilfælde, at læreren oplever at blive set og hørt, og at der bliver handlet hurtigt og løbende fulgt op på problemerne.
Den opbakning er afgørende som medarbejder. For følgerne af at stå alene med et hårdt arbejdsmiljø er ofte alvorlige, fastslår Thomas Middelboe.
Konsekvenserne af mentale belastninger – både de akutte traumer og de mere snigende, langvarige mentale belastninger – kan være psykisk mistrivsel, faldende kvalitet i arbejdsindsatsen, fysiske symptomer som dårlig søvn, forhøjet blodtryk, smerter og lignende. Det kan resultere i sygefravær og i værste fald forbigående eller varig funktionsnedsættelse for den enkelte.
Psykisk sygdom fylder i undervisningsbranchen
Undervisning er en af de brancher, hvor flest anmelder psykisk sygdom som en erhvervssygdom. Det viser tal fra AES. I perioden 2018-2024 udgjorde psykiske sygdomme 43 procent af alle anmeldte erhvervssygdomme inden for undervisning. Ser man anmeldelser af erhvervssygdomme uanset branche, udgjorde psykiske sygdomme 24 procent.
Antallet af anmeldelser af psykiske sygdomme som erhvervssygdomme – det vil sige en skade opstået i arbejdssammenhæng – er desuden steget over årene. I 2018 modtog AES 3.820 anmeldelser af psykiske sygdomme på tværs af alle brancher. I 2024 var det tal steget til 5.594, hvilket også er det højeste i perioden.
For at få en lidelse anerkendt, skal den enten stå i fortegnelsen over erhvervssygdomme, som lige nu rummer to psykiske sygdomme: PTSD og depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen, hvor der ved begge lægges vægt på, at lidelsen er ”udløst af traumatiske begivenheder af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur”. Er sygdommen ikke på fortegnelsen over erhvervssygdomme, skal det være tilstrækkeligt dokumenteret, at skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under.
Se tre eksempler på anerkendte anmeldelser
Herunder kan du læse om tre lærere, der har fået anerkendt en psykisk sygdom som en erhvervssygdom af erhvervssygdomsudvalget i AES:
- Tilpasningsreaktion som følge af seksuel grænseoverskridende adfærd fra en kollega (2025)
- PTSD efter vold, udadreagerende adfærd og trusler fra elever (2024)
- Forværring af allerede bestående psykisk sygdom på grund af vold, trusler og voldsom adfærd (2021)
Husk, at du som medlem af Uddannelsesforbundet finder en guide til, hvordan du anmelder en arbejdsskade.
Syv procent anerkendt
Det er generelt er svært at få en psykisk lidelse anerkendt som en arbejdsskade. Thomas Middelboe peger på de juridiske kriterier, man vurderer en sag ud fra, som en medvirkende årsag. Han oplever, at der er forskel på de internationale diagnosekriterier og de juridiske kriterier, der lægger til grund for afgørelser i arbejdsskadesystemet.
I de nyeste udgaver af DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, red.) og ICD (International Classification of Diseases , red.), som er to forskellige diagnosesystemer for psykiske lidelser, er der kommet større fokus på, at længerevarende eller gentagne truende episoder også kan være belastende nok til at udløse PTSD-symptomer. Det behøver ikke altid være én enkeltstående katastrofal hændelse. Det blik på psykiske lidelser opererer man dog ikke med arbejdsskadesystemet, forklarer Thomas Middelboe:
– I arbejdsskadesager vurderes hændelserne ud fra mere specifikke kriterier, som blandt andet knytter sig til fortegnelsen over erhvervssygdomme. Derfor kan der være tilfælde, hvor de kliniske symptomer opfylder de nyere diagnosekriterier, men hvor hændelserne ikke falder inden for arbejdsskadesystemets definitioner.
– Det ser vi jævnligt i klinisk praksis, især hos medarbejdere der gennem en længere periode har været udsat for trusler, voldsom adfærd eller høj følelsesmæssig belastning.
Af de 5.594 anmeldelser af psykiske sygdomme, som AES modtog i 2024, endte syv procent med at blive anerkendt.
