Det er meget vedligeholdelse i forhold til kursisterne
Mandag
Jeg blev syg, lige før alle blev sendt hjem, og er endnu ikke blev et rask i her anden uge af nedlukningen.
Tirsdag
Jeg vender tilbage. Alle de andre er stadig hjemsendt, så det føles lidt underligt at skulle starte med at undervise hjemmefra.
Dagen foregår mest med at få computeren rigget til og opdateret. Jeg har kørt på iPad de seneste år, og nu skal jeg forsøge at komme på de her forskellige webinarer med introduktioner til at bruge Microsoft Teams til fjernundervisning.
Vi blev introduceret til Teams sidste år for at bruge det til vidensdeling og til at gemme materiale på. Men det handler om, hvad man har adgang til at bruge i hverdagen. Vi kunne godt have brugt noget bedre udstyr – og det kunne kursisterne også. Ikke alle har adgang til en computer, og nu kan de ikke engang gå på biblioteket.
Jeg har en tyrkisk kvinde sidste i 50’erne ude fra en landsby, der knap ved, at der findes noget, der hedder internet. Men hun er meget dygtig til regning – så længe, det foregår på papir. Jeg forventer ikke den store opgave fra hende, men er ikke utryg, for hun er så dygtig og arbejdsom. Sådan er det dog ikke for alle.
Computeren kører, og jeg sender mails ud til kursisterne for at følge op på, hvor de er henne, og sender opgaver til dem. Mens jeg var syg, har en kollega sendt opgaver til dem, og så har jeg overtaget derfra.
Jeg har før undervist i edb, men det er ved at være nogle år siden, og dem jeg sidder med, vil hellere have opgaverne i papirform. Så det foregår på den måde, at jeg sender dem nogle opgaver på mail. Og hvis der er problemer, så kan de enten ringe eller skrive til mig. Og når de så er færdige, så sender jeg nye opgaver, og så har jeg givet dem nogle links til websider med opgaver, der er selvrettende.
Det er en rigtig lang dag i dag. Så lige i dag kan jeg i hvert fald godt falde i søvn.
Kort om Morten Toft Jørgensen
Morten Toft Jørgensen er 57 år og underviser i matematik på FVU trin 1 og 2. Han er arbejdsmiljørepræsentant på AOF Nord og har været ansat som lærer i snart 30 år.
Onsdag
Dagen går med at tjekke de mails, der er kommet fra kursister, som først havde set min mail sent i går. Dem hopper jeg på og får sendt nogle flere eller andre opgaver til. Jeg tænker, at det her bliver meget vedligeholdelsesopgaver. Vedligehold er vigtigt, når vi har så mange tosprogede, og jeg kan mærke hver gang, de har været på sommerferie, at de er blevet dårligere til dansk og andre ting, som de ikke holder ved lige.
Vi har mange udlændinge – et slag på tasken er to-tredje-dele. Her er både polakker, rumænere, somaliere, thaier og så videre – fra Europa, Afrika og Asien. Jeg har været ansat i snart 30 år og har selv en daghøjskolebaggrund. Det giver en anden tilgang. Jeg har flere forskellige kursister og har en stor fleksibilitet i forhold til dem. Hvis jeg har 14 kursister, er det som at have 14 forskellige hold, fordi de er så forskellige steder. Jeg skal være heldig, hvis der er to, der er det samme sted – når vi har løbende optag og alt det der. Så det er svært at lave en klasseundervisning i forvejen.
Der er en kursist, der har meldt tilbage, at han ikke rigtig har så meget tid nu, fordi han har en syg kone og et sygt barn, så det må jeg bare tage som en sygemelding. Jeg har ikke hørt fra alle kursisterne endnu, men min kollega dængede dem også rigeligt til med opgaver, mens jeg var syg, så... Jeg tænker, at de sidder derude i samme situation som mange andre med tre små børn. Og det er jo voksne mennesker, så det er ikke min opgave at presse dem ud i at sidde fire timer om dagen og lave opgaver.
Pludselig bliver der med 20 minutters varsel indkaldt til et møde. Så prøver man igen på at komme på, og det er der 20 andre, der også gør, men der er ingen tovholder. Så vi bliver enige om, at der nok er én, der har siddet og leget med indkaldelserne. Men jeg får da lige talt kort med et par kolleger og kan se dem, og så hopper vi ellers af igen. Så det bliver mere en dag, hvor jeg holder øje med, hvad kursisterne skriver.
Torsdag
I går kom en indkaldelse til at gå på webinar i dag klokken 9. Det forsøger jeg at gøre, men linket virker ikke. Webinaret bliver dog optaget, så jeg kan se det på et senere tidspunkt.
Vi ved ikke, hvad der skal ske med alle prøveafholdelserne. Nogle er aflyst, men der kommer også til at være noget, der skal følges op på. Nogle af kursisterne har været utrygge ved, at der ikke er prøver nu. FVU slutter jo med en prøve, og selv om den er frivillig, skal kursisterne bestå den, hvis de vil fortsætte på en erhvervsuddannelse. Jeg kan umiddelbart komme i tanke om en, der har planer om at starte på teknisk skole efter sommerferien og skal bruge prøven. I sidste måned var der fem.
Der er prøve en gang om måneden, og ligesom der er løbende optag, er der jo også løbende ”udtag”.
Fredag
Man kan hurtigt komme til at savne dagligdagen og kursistkontakten og være en smule utryg i forhold til, hvordan det går dem nu: Holder de nu ved, og hvornår ses vi igen?
Vi har brugt Teams til at holde kontakt i lærergruppen. Men jeg har ikke haft henvendelser som arbejdsmiljø-repræsentant. Jeg har talt med tillidsrepræsentanten i forhold til timeafregninger, for vi ved ikke, hvornår vi får en afklaring på, hvad ledelsen vil gøre ved det. Vi kunne godt have brugt at få at vide, hvor meget vi skal arbejde i stedet for at lade det være op til os selv. Jeg synes, at man skal komme så tæt på 7,4 timer om dagen som muligt, men jeg ved, at der er nogle, der er kommet op på det dobbelte i de dage, hvor det begyndte. Bliver de afregnet for det?
Der er mange af de ting, som ikke er på plads. Og ud over det tekniske, og hvordan vi vil blive afregnet for arbejdet, er folk jo frustrerede over at stå i den her mystiske situation med coronaen, hvor man reelt ikke ved, hvad man tør gøre. Det giver selvfølgelig en utryghed. Vi er jo meget lidt ramt her i Nordjylland, men vi har den samme generelle utryghed som alle andre steder.
