Den svære kunst at komme forråelsen til livs
Spørger man psykolog Dorthe Birkmose, hvordan man fjerner forråelsen på en arbejdsplads, får man ikke en guide med fem råd, der er lige til at implementere. Det er nemlig ikke så let endda.
Det kræver et langt, sejt træk, hvor ledelse og personalegruppe aktivt får gjort op med de bagvedliggende årsager til forråelse. I den proces skal skam erstattes af psykologisk tryghed.
– Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, før det bliver trygt at tale om, at vi kan komme til at begå fejl, hvor vi krænker og ydmyger andre mennesker Det er sårbart og skamfuldt at stå frem med sine egne fejl og mangler som professionel. Det er ofte også utrygt, fordi man risikerer at blive mødt af andres forargelse og udskamning, siger Dorthe Birkmose.
Fra individuelt til kollektivt ansvar
Den manglende åbenhed blokerer muligheden for at få ændret kulturen på arbejdspladsen. Fortællingerne er nødt til at komme frem i lyset. Både så fejlene ikke bliver den enkeltes ansvar, og så løsningerne kan findes.
– Når et menneske blotter sig og fortæller om fejl og problemer, så står og falder det med, hvordan vi andre svarer på det. Viser vi, at det kan vi godt holde ud at høre, eller svarer vi på en måde, hvor vi i virkeligheden får sagt: Du burde skamme dig?
– Det er ekstremt vigtigt, at skammen fjernes fra samtalerne. Det skal være trygt at tale om vores fejl og mangler. Også om så alvorlige fejl som at krænke og ydmyge andre. Hvis vi kan tale med andre om, hvorfor vi handlede som vi gjorde, får vi mulighed for at gøre det bedre næste gang. Vi skal selvfølgelig passe på ikke at legitimere forkerte handlinger. Kunsten er ikke at gøre personen bag handlingen forkert, men stadig holde fast i, at en fejl er en fejl, forklarer Dorthe Birkmose.
Det lange seje træk
Når man i personalegruppen tager hul på snakken om baggrunden for de forråede handlinger, er det afgørende at forstå og erkende, at forråelsen er et resultat af omsorgstræthed, afmagt og moralsk stress. Det er her problemerne ligger – og dermed også her løsningerne skal findes.
– Forråelsen er blot en mestringsstrategi. Får vi gjort noget ved det psykiske slid og finder løsninger på omsorgstrætheden, afmagtsfølelserne og den moralske stress, så er forråelsen ikke længere nødvendig, siger Dorthe Birkmose.
Dissekering af snebolden
Hun har set mange mislykkede quickfixes gennem tiden. Lederen, der gav afdelingen med det laveste sygefravær is som belønning, er et eksempel. Et andet er pytknappen på kontoret, som medarbejdere skulle trykke på, når noget var svært.
Det kræver langt mere end is og pyt at komme en forrået arbejdskultur til livs. Som arbejdsplads må man grave dybt, så de problemer, der giver næring til forråelsen, bliver revet op ved roden.
– Medarbejdere og deres nærmeste faglige leder skal bruge tid på at tale om, hvorfor de er blevet så slidte. Her må den faglige leder være fastholdende og udspørgende, så det ikke bliver reduceret til, at det er også reformen i 2013, der har ødelagt alt, eller det er, fordi vi mangler ressourcer, siger Dorthe Birkmose.
– Det kan godt være, at det også spiller en rolle. Men hvad er det mere? Der var måske også en omstrukturering eller et svært forløb med en elev. Man må se på, hvad der tilsammen har skabt den her sneboldeffekt af slid.
Udredningen og identificeringen skal ske af personalegruppen selv sammen med den faglige leder. En ekstern konsulent er ikke løsningen i denne fase. Vil man benytte sig af hjælp udefra, bør det afvente, at problemerne er udpeget, pointerer Dorthe Birkmose.
Løsningerne findes, men skal bruges rigtigt
Det positive er, at man kan gøre noget ved forråelse i en personalegruppe. Der er udviklet metoder til at håndtere alle typer af psykisk slid. Men først skal man have afklaret, hvilke problemer der er på spil. Det er nemlig afgørende, at løsning matcher problem, fremhæver Dorthe Birkmose.
– Mindfulness er et af mine yndlingseksempler på en metode, der er blevet brugt som et quickfix. Der er ingen tvivl om, at det er en god metode, hvis man er udbrændt og har stress. Men det løser ikke for eksempel moralsk stress. Vejrtrækningsøvelser eller en bestemt tankegang kan ikke ændre på manglende ledelse eller dårlige arbejdsvilkår.
Det er ikke skamfuldt at være menneske
Dorthe Birkmose opfordrer til, at vi er opmærksomme på hinanden i dagligdagen, og at tillidsvalgte og ledere spørger ind, når de oplever medarbejdere, som virker slidte eller påvirkede.
– Ingen af os har det fulde ansvar, men vi har alle et gigantisk ansvar for at have øje for hinanden og for at hjælpe hinanden, siger Dorthe Birkmose og fremhæver, at hjælpen blandt andet er at spørge og svare uden at dømme.
– Jeg bliver ofte rystet over, hvor meget udskamning, der stadig er. For jeg synes ikke, det er skamfuldt at være menneske. Jeg synes ikke, at det er skamfuldt at arbejde så hårdt, at man bliver slidt på en måde, hvor man kommer til at lave fejl.
Midler mod forråelse:
Ved omsorgstræthed: Fiskerbænk og lejrbål
Psykologerne Rikke Høgsted og Per Isdal har udviklet henholdsvis fiskerbænken og lejrbålsmetoden. Princippet i begge er, at man som personalegruppe sidder på en lang række og skuer ud over enten hav, bål eller naturen foran sig. Her skiftes man til at sætte ord på tvivl, bekymringer og svære oplevelser i arbejdet.
Når en person taler, skal alle andre tie stille og lytte. Man afslutter sin fortælling med at sige tak til de andre for at lytte. De svarer tak, fordi du fortalte.
Metoderne er effektive, fordi det at lytte er den dybeste omsorg, vi kan give hinanden. Det er helbredende at få plads til at fortælle og blive hørt, og det gør, at man bliver tanket op med omsorg på ny.
Ved afmagtsfølelser: Perspektivskifte
Under supervision kan man arbejde med at give slip på sit udefra-perspektiv på en elev og skifte til elevens indefra-perspektiv. Derved kan få afmagtsfølelser til at forsvinde.
Psykolog Iben Ljungmann har udviklet perspektivskifte som metode. Princippet er, at man i personalegruppen først beskriver sine observationer af en elev. Derefter gør man alt, hvad man kan, for at forestille sig, hvordan det må være for eleven – hvad eleven tænker, føler og har brug for hjælp til.
Formålet er at undgå at dømme og diagnosticere udefra, men i stedet forstå eleven indefra. Ens perspektiv skifter til tanker som "når nu det er dig med dine erfaringer, dine vanskeligheder og dine mestringsstrategier, så må du opleve, at…". På den måde finder man også frem til svaret på, hvilken hjælp der skal til. Og at kunne hjælpe er den ultimative sunde magtfølelse.
Ved moralsk stress: Organisatoriske ændringer
Moralsk stress løses ikke individuelt. Det kræver, at de arbejdsbetingelser, der forhindrer en i at løse sit arbejde tilfredsstillende, ændres.
Første skridt er at reducere det pseudoarbejde, som ikke kommer eleverne til gode. Det kan være møder uden indhold, it-systemer, der ikke fungerer, notater, som alligevel ikke læses eller bruges, værdigrundlag, som ingen kan huske, og andet tidsspilde. Det kan kræve svære diskussioner at få udpeget, hvilke arbejdsopgaver der kommer eleverne til gode.
Når pseudoarbejdet er ryddet af vejen, skulle der gerne være frigjort tid og overskud til at gennemgå de barrierer, der dukker op i praksis og står i vejen for, at eleverne får den undervisning, som de har brug for. De barrierer bør fjernes eller i hvert fald reduceres. Der er en tendens til at fokusere på ressourcemangel, men flere ressourcer retter kun op på en forrået arbejdskultur, hvis det også er kilden til forråelsen. Ligger problemet et andet sted, er det man får ud af ressourcetilførslen blot dyrere forråelse.
Den moralske stress forsvinder, når man som underviser kan føle sig stolt af sin undervisning.
Om Dorthe Birkmose
Dorthe Birkmose er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet med speciale i manglende erkendelse. Som selvstændig psykolog superviserede hun fra 2004 professionelle, der arbejder med mennesker med problemskabende adfærd. Det gav hende indblik i den psykiske slitage, som kan få værdierne til at skride for professionelle. Hun fik med andre ord øje på forråelsen.
I 2013 udgav hun bogen ’Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse’ som sin øjenvidneberetning om forråelse og krænkelser, hvor hun trak ondskabens psykologi og socialpsykologien ind i forståelsen af, hvordan forråelse kan blive en mestringsstrategi. Sidste år udkom hendes anden bog ’Mennesket er motiveret - derfor er vores arbejde så meget mere end styring’.
I dag arbejder Dorthe Birkmose med at sætte forråelsesrisikoen på dagsordenen som foredragsholder.