Arbejdstidsaftalen - bedre end sit rygte
Endelig ligger der et forslag til en ny arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne, lærerne på de kommunale ungdomsskoler og sprogcentre efter syv år med Lov 409.
Hvis aftalen bliver stemt hjem, er det aftalt, at der skal laves tilsvarende forhandlinger for blandt andet underviserne på erhvervsuddannelserne på det statslige område. Der er samtidig givet håndslag på i 2018, at der skal laves en copy-paste af aftalen tilpasset forholdene på det statslige område. Det er denne krystalkugle, jeg som repræsentant for de merkantile undervisere på erhvervsuddannelserne og observatør for området i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, interesserer mig mest for lige nu.
Reaktionerne på aftalen har været meget blandede, hvilket vel egentlig også er forventeligt og helt i tråd med de tidlige udmeldinger, Arbejdstidskommissionen kom frem med: ”Alle bliver ikke tilfredse med vores anbefalinger, og hverken KL eller lærerne vil have armene helt deroppe, hvor de ikke kan komme ned igen”.
Der er klare forbedringer
Lad mig slå fast med det samme: Jeg er ikke overvældende begejstret for aftalen, og jeg kan sagtens få armene ned igen, men omvendt er det min klare anbefaling at stemme ja til aftalen. Det skyldes primært tre elementer.
- Aftalen indeholder nogle vigtige og positive elementer, som er en klar forbedring i forhold til Lov 409 og arbejdstidsbilaget fra 2015.
- Aftalen er i forhold til de fleste elementer mulig at overføre til det statslige område.
- Alternativet til denne arbejdstidsaftale er en eller anden form for aftale, der normaliserer lærerfaget, så vi får sammenlignelige aftaler for arbejdstid som andre faggrupper i den offentlige sektor. Det vil i min optik være en stor fejltagelse.
I forhold til selve aftalen er en af de helt store forbedringer, at der nu skal tidsangives på opgaveoversigten, som alle undervisere skal have udleveret senest fem uger før den pågældende normperiode starter. Det vil sige, at alle de elementer, som før kunne angives på en opgaveoversigt som undervisningstid/antal hold, forberedelse, opgaveretning, mødeaktivitet, nu skal være med tidsangivelser, så den er gennemskuelig for den enkelte lærer.
Dette tiltag er i mine øjne et meget vigtigt element, som kan forbedre forholdene for underviserne på skolerne. Jeg er faktisk også af den overbevisning, at det kan gøre det lettere for ledelsen at håndtere samarbejdet med den enkelte lærer og tillidsrepræsentant.
Tilstedeværelsen er blødt op
På mange skoler har det været normal praksis under Lov 409, at al aktivitet skal foregå fysisk på skolen. Det bliver der blødt op på med den nye aftale, og man italesætter muligheden for at dele af arbejdstiden kan foregå hjemmefra. Denne italesættelse må da alt andet lige være en indikation af, at det bliver sværere for ledelsen rigidt at holde fast i at ”spærre lærerne inde på skolen” i hele arbejdstiden?
Mange indvendinger mod aftalen går på, at der ikke bliver ændret ved den fulde ledelsesret, og at tillidsrepræsentanterne på skolerne ikke får aftaleretten tilbage. Men ikke desto mindre bliver samarbejdssporet på skolerne udvidet betydeligt, og ledelsen skal i langt højere grad inddrage TR i beslutninger om og prioriteringer af arbejdstiden samt anvendelse af ressourcer – TR får nu konkrete håndtag at dreje på i forhandlingerne med ledelsen på skolerne.
Meget kan oversættes til det statslige område
I forhold til overførsel af en tilsvarende aftale til det statslige område er der ikke meget, som ikke kan oversættes. Hvis man ser bort fra den indflydelse, som tillidsrepræsentanten får i forhold til det kommunale niveau, indsigt i budgetter og planlægning af og prioriteringer af lærernes arbejdstid, vil alle andre elementer kunne bruges, når der forhåbentlig snart skal laves en tilsvarende statslig arbejdstidsaftale.
Man kan have lov at håbe på, at den kommunale indflydelse i den foreliggende aftale kan veksles til nogle bindende krav til de statslige uddannelsesinstitutioner om yderligere indsigt i budgetlægning og prioritering af ressourcer på den enkelte skole.
Alternativet – en normaliseringsaftale
Det er meget klart blevet meldt ud, at hvis ikke denne arbejdstidsaftale bliver stemt hjem, så vil næste step være, at Forhandlingsfælleskabet indleder forhandlinger om en normaliseringsaftale af lærernes arbejdstid. Det vil i mine øjne ikke være en god ide.
Dette synspunkt bunder ikke i en opfattelse af, at lærerne i folkeskolen, på ungdomsskoler, sprogcentre eller de statsligt ansatte lærere på for eksempel erhvervsuddannelserne er unikke eller skal have en særskilt position i forhold til andre faggrupper på det offentlige arbejdsmarked. Men vi har en mere unik måde at arbejde på, og vores arbejdsår med 1.680 timer er skruet sammen på en lidt anden måde end andre faggruppers. Vores arbejdstid er ikke fordelt jævnt over hele normperioden, eftersom der er perioder med elevferier, studieture, eksamen, eller projektuger, hvor der er forskel på belastningen af den enkelte lærer.
Uheldigt for samarbejdet
Hvis der kommer en normaliseringsaftale på det statslige område, ville det i mine øjne være uheldigt for samarbejdet på skolerne, fordi ledelsen i langt højere grad skal administrere, måske lave månedlige arbejdstidsopgørelser og i det hele taget bruge mere tid på administration end på ledelse og pædagogisk udvikling.
Jeg mener ikke, at det er realistisk at tro på, at der er andre veje end en normaliserings-aftale, hvis arbejdstidsaftalen bliver stemt ned.
Det er urealistisk at tro, at kommunerne vil tage en runde mere med lærerne om arbejdstiden, og samtidig skal man hele tiden have for øje, at der efter OK18 blev nedsat en arbejdstidskommission, som har puklet og brugt rigtig mange ressourcer i halvandet år. Den har på intet tidspunkt indikeret, at anbefalingerne ville gå på centralt udmeldte ressourcer til forberedelse, loft på undervisningstimetal og andre elementer, som var en del af skolernes hverdag før 2013 – og som nu er en vigtig del af nej-sigernes argumentation.
Tiden er måske løbet fra denne måde at tænke undervisning på, og hvis vi forfølger ordlyden i arbejdstidselementerne i aftalen, er jeg sikker på, at vi kan få skabt nogle væsentlig forbedrede arbejdsvilkår for underviserne og et forbedret samarbejdsklima mellem lærere og ledelse i de danske folkeskoler, ungdomsskoler, sprogcentre og erhvervsuddannelsesinstitutioner.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
