VUC skal tilpasse sig de nye tider
Den gode nyhed er, at selv om det bliver færre og færre, så får omkring 100.000 kursister hvert år stadig undervisning på VUC, og syv ud af ti af dem kommer i job eller videre uddannelse seks måneder, efter at de har afsluttet deres uddannelse på VUC.
Den dårlige nyhed er, at VUC-institutionerne er i en alvorlig økonomisk krise. Halvdelen af de 24 VUC-institutioner, som aflægger selvstændige regnskaber, kører med underskud. For højkonjunkturen, vi netop nu befinder os i, har i gennemsnit medført et aktivitetsfald på enkeltfagsuddannelserne på 13 procent sammenlignet med sidste efterår.
Fremtiden er derfor ikke umiddelbart lys for VUC, og spørgsmålet er, hvordan VUC-institutionerne skal indrette sig for at overleve.
Svaret skal ifølge Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening og lederforeningen Danske HF & VUC findes med en kombination af en langsigtet vision for voksnes uddannelse og række forslag til indsatser på kortere sigt.
Opsvinget kræver kvalificeret arbejdskraft
Højkonjunkturen, som for alvor har taget fat oven på corona, er årsag til, at mange potentielle VUC-kursister kommer i job og dermed ikke har tid og motivation til at uddanne. Det alligevel vigtigt at fastholde VUC’s tilbud til dem, der har behovet, lyder vurderingen.
- Skal vi have flere faglærte, kan man ikke nøjes med at have blikket rettet mod de unge. Det er også nødvendigt at få en stor gruppe af de kortuddannede til at tage en erhvervsuddannelse. Og det kan de ikke uden at have de nødvendige almene kvalifikationer med sig, pointerer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, som desuden peger på, at efteruddannelse fremover er en forudsætning for at være i spil til de faste stillinger på arbejdsmarkedet.
VUC skal være – endnu – mere fleksibel
Skal VUC lykkes med at udnytte det potentiale, kræver det dog, at VUC bliver endnu mere fleksibel, end tilfældet i forvejen er. Både hos Uddannelsesforbundet og Danske HF & VUC vurderer man nemlig, at vi ser ind i en fremtid, hvor man som arbejdstager i højere grad skifter frem og tilbage mellem arbejde og uddannelse.
- Og der er det ikke virksomhederne og arbejdstagerne, som skal indrette deres arbejdsliv efter VUC. Det er os på VUC, der skal indrette vores tilbud og beredskab efter arbejdstagerne, selv hvis de den ene uge kan komme to dage og den næste kun to timer. Vi skal være der: fleksibelt, digitalt og med fremmøde – der, hvor det passer kursisterne, påpeger Pernille Brøndum, formand for lederorganisationen Danske HF & VUC.
En vision og 14 anbefalinger
Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske HF & VUC har fremsat et visionspapir for VUC med en vision om, at voksne til en hver tid skal have reel adgang til at kunne opnå de kvalifikationer, som til en hver tid forventes af de unge.
Visionspapiret omfatter desuden 14 konkrete anbefalinger, der skal være første skridt mod at hive VUC-institutionerne ud af deres aktuelle krise.
- Fjern deltagerbetalingen på AVU og HF-enkeltfag.
- Indfør uddannelsesorlov til beskæftigede, rotationsmuligheder for ledige og forhøjet dagpengesats til almen voksenuddannelse.
- Indfør et afdelingstaxameter for at sikre en bred geografisk dækning.
- Skab bedre rammer for at onlineundervisning, hvilket kan være en del af løsningen i forhold til at sikre uddannelse i hele landet.
- Fasthold VUC som en samlet indgang til almen kompetencegivende voksen- og efteruddannelse.
- Indfør systematisk uddannelsesplanlægning og konkrete måltal.
- Hæv kvaliteten for ordblindeundervisning for voksne.
- Giv VEU-godtgørelse til almen VEU.
- Giv virksomhederne mulighed for at betale per hold.
- Indfør særskilt refusion til kommunerne for uddannelse af ledige.
- Fasthold forberedende voksenundervisning i IT og engelsk.
- Skab bedre rammer for efteruddannelse af flygtninge og nydanskere.
- Etabler smidige, målrettede og synlige overgange fra VUC til velfærdsuddannelserne.
- Skab reelle uddannelsesmuligheder, for at voksne kan kvalificere sig til lang videregående uddannelse.
Hun mener, at VUC allerede er meget fleksibel, når det gælder enkeltfag, men at institutionerne skal blive bedre til at gøre hele hold mere fleksible.
Lederorganisationen ser desuden et stort potentiale i forhold til integration, især når det gælder VUC’s AVU-forløb. Det falder nemlig godt i tråd med politikernes visioner for arbejdsmarkedet. Regeringen vil således afsætte omkring 140 millioner kroner til over fire år at få flere af de i alt omkring 80.000 kvinder med indvandrerbaggrund, der står uden for arbejdsmarkedet, i job.
- Vi skal som samfund integrere flere ikke-vestlige kvinder. Og VUC er faktisk allerede specialiseret i integration, påpeger Pernille Brøndum.
Forkerte kursister, der falder fra
Aktuelt er problemet for VUC-institutionerne imidlertid, at færre kursister melder sig til kurserne. Det gælder især gruppen, der ikke har taget 9. klasse, 10. klasse eller endsige en ungdomsuddannelse.
Og det flugter ifølge Danske HF & VUC til gengæld skidt med regeringens bekymring for, at vi i Danmark har 600.000 ufaglærte, som ikke er klar til fremtidens arbejdsmarked.
- Vi svigter de ufaglærte, som ikke bliver forankret i arbejdsmarkedet. Skal man have en lang karriere, kræver det, at man har kompetencer, som gør, at man kan tage nye job og stillinger, påpeger Pernille Brøndum.
Virksomhederne har også et ansvar
Hos Uddannelsesforbundet er man enig i, at VUC skal blive endnu mere fleksibel, men fremhæver samtidig, at det ikke alene er VUC-institutionerne, som skal udvise ansvarlighed – ikke mindst i de indeværende opgangstider.
- Vi har også brug for, at arbejdsgiverne tager et ansvar i forhold til deres ansattes kvalifikationsniveau. Og vi har brug for, at jobcentrene meget tydeligt fortæller de ledige, at de skal bruge ledighedsperioden til at tilegne sig mere solide almene kvalifikationer, opfordrer Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundet – og Danske HF & VUC – skriger samtidig på, at der tages ansvar fra politisk side.
- Hos hovedparten af VUC-institutionerne vil deres afdelinger køre med konstant underskud, hvis der ikke bliver indført en anden finansieringsmodel – for eksempel med nogle grundtakster til lokalafdelingerne. Sker det ikke, vil man blive nødt til at lukke lokalafdelinger, og VUC-tilbuddet vil blive centraliseret mere omkring de større byer, advarer Hanne Pontoppidan.
Politikerne tager ikke ejerskab for VUC
Hos Danske HF & VUC henviser man desuden til, at sektoren siden seneste højkonjunktur er blevet ramt af de årlige to-procents-besparelser, som alle uddannelser blev underlagt, og at VUC’erne oven i det er blevet ramt af besparelser på omkring en milliard kroner. Det er sket i rammefinansieringen på ordblindetaxameter, onlinetaxameter og dermed bygningstaxameteret.
- Det betyder, at der ikke er nogen gynger og karruseller tilbage. Og når det så er blevet højkonjunktur igen, og folk simpelthen melder sig ud af VUC i stedet for ind på VUC, fordi de har fået arbejde, så bliver VUC’erne for alvor pressede, forklarer Pernille Brøndum.
Men hvorfor prioriterer politikerne egentlig ikke VUC højere? Formanden for Uddannelsesforbundet mener, at besparelserne og en mere konjunkturuafhængig finansiering i høj grad skyldes, at politikerne ikke kender området og tager ejerskab til VUC.
- Der er ikke nogen politikere i dag, som har haft fingrene nede institutionsformen, forklarer Hanne Pontoppidan, med henvisning til at den seneste reform af VUC blev gennemført i 1989.
Som svar på de manglende visioner for VUC fra politisk side, har Uddannelsesforbundet sammen med Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske HF & VUC derfor formuleret et såkaldt visionspapir, der ud over at komme med anbefalinger til en vision også kommer med forslag til konkrete tiltag, som kan holde hånden under VUC på den korte bane, så kortuddannede også fremover kan få de almene kompetencer, samfundet og arbejdsmarkedet forventer.
VUC er udfordret af økonomisk tænkning
VUC står samtidig – ud over den aktuelle kursisttilbagegang – også over for en række mere ideologiske udfordringer, mener Erling Klinkby, forfatter til bogen ”Historien om VUC” samt forhenværende VUC-lærer og leder, ansat i undervisningsministeriet og formand for Lederforeningen for VUC. I det lange løb bliver den helt store udfordring ifølge ham derfor at fastholde VUC som et samlet alment uddannelsestilbud.
- At fastholde det som VUC kan: at være det bredtfavnende med de mange muligheder. Det har været og er udfordret af, at snæver økonomisk tænkning har været og er dominerende fra politisk side, når det gælder uddannelse, mener Erling Klinkby.En anden udfordring, der ikke er afhængig af økonomiske konjunkturer, er ifølge ham at sikre, at VUC’s tilbud vedbliver med at være tilgængelige for flest mulige såvel geografisk som i forhold til forskellige målgruppers behov.
- Der er en tendens til strømlining og centralisering fra politisk side, påpeger Erling Klinkby.
VUC har før overlevet højkonjunkturer
Selv om VUC er presset i knæ lige nu, er der dog også lys for enden af tunnelen. Den nuværende højkonjunktur er eksempelvis langt fra det eneste opsving, som VUC har oplevet og overlevet. Institutionsformen har nemlig eksisteret i godt et halvt århundrede under skiftende økonomiske konjunkturer og er set over hele perioden vokset ganske meget i aktivitet, påpeger Erling Klinkby.
- Er der noget, der er stabilt hos VUC, så er det evnen til at tilpasse sig de samfundsmæssige forandringer. I perioder med højkonjunktur har man budt sig til med forskellige fleksible tilbud til ansatte og personer, der har behov for almen opkvalificering, fortæller Erling Klinkby.
Og det er netop her, Erling Klinkby ser et lys efter krisen for VUC.
- Det er en institutionsform, der kan noget unikt. VUC er ekstremt fleksibel, og kursisterne har mulighed for at sammenstykke tilbud, der passer til mange forskellige målgrupper. Og det kan Danmark som samfund ikke undvære, påpeger Erling Klinkby.
