Vi skal have større fokus på læse- og forståelsesproblemer
Måske skal vi begynde at tale mindre om ordblindhed og mere om skriftsprogsvanskeligheder: Ordblindhed gør det vanskeligt at afkode og stave ord, men hjælperedskaber, som bliver mere og mere naturlige at bruge, gør ofte selve ordblindheden mindre problematisk at leve med. Til gengæld bliver det mere tydeligt, at det er læseforståelsen og den skriftlige formulering, der i dag er udfordret, mener Marie Wolter Bertelsen:
- Derfor bliver vi i højere grad nødt til at tale om mennesker med skriftsprogsvanskeligheder. Området har ikke fyldt så meget. Men det bliver stadig mere tydeligt i en verden, hvor det at få læst op bliver mere og mere naturligt. Det vil sige, at så bliver det pludselig vores forståelse, der bliver udfordret, siger hun.
Hun er en af de praktiske eksperter, som i årevis har undervist på VUC og kæmpet for bedre vilkår og forståelse for voksne med ordblindhed og læsevanskeligheder. Hun har blandt andet været ekspert i tv-serien 'Vi er ordbildne' på DR.
I dag er hun delvist selvstændig som konsulent på området med ”nallerne nede i praksis”, delvist ansat på Nationalt Videnscenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, NVOL. Rent win-win på mange måder, mener hun.
Nationalt Videnscenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder
… også forkortet NVOL. Etableringen af centret blev politisk vedtaget i 2021, og centret startede for et år siden. Der er oprettet to fuldtidsstillinger - fordelt på fire deltidsansatte videnspersoner.
Opgaverne er:
- At dække ordblindhed og andre læsevanskeligheder hos børn, unge og voksne.
- At centret bliver et knudepunkt for anvendelsesorienteret formidling, god praksis samt viden og vidensdeling for undervisere og vejledere, så børn, unge og voksne kan få den bedst mulige undervisning og støtte.
- At sikre, at ordblindeundervisningen udvikles kontinuerligt, at der sker formidling af forskningsbaseret viden til praksis, samt at vidensmiljøer i hele landet i større grad koordinerer deres vidensarbejde.
Der afsættes en halv million kroner i 2022 og 2,5 millioner kroner hver år i 2023-2026.
Hjemmesiden https://nvol.dk/ eksisterer allerede, men i løbet af 2024 vil unge-voksen-delen blive omstruktureret og fyldt ud med ny viden. I begyndelsen bliver der fokuseret på Ordblindeundervisning for Voksne.
Vejen til videnscentret
Det har i årevis haltet med formidling af den viden, der er om voksne med ordblindhed og læsevanskeligheder. Den har levet et lidt skjult liv og er ikke blevet gjort praktisk anvendelig, mener Marie Wolter Bertelsen. Der har tidligere været et videnscenter om især svær ordblindhed, men da amterne blev nedlagt, gik det langsomt i opløsning.
- Det var ret uheldigt og havde store og negative konsekvenser for praksis – især for de VUC’er, der nu skulle overtage området uden at få støtte til det. Der har manglet et stærkt, fagligt centralt center, der kan formidle viden, som er fagligt forståeligt, så man ikke i så høj grad var nødt til at opfinde de dybe tallerkner selv – med fare for videnstab, siger Marie Wolter Bertelsen.
Med den såkaldte Ordblindepakke III (se boks) blev det imidlertid besluttet at skabe et nyt videnscenter – NVOL. Det er placeret på Københavns Professionshøjskole sammen med Videnscenter for læsning, der skal servicere skolernes læseindsatser i forhold til grund- og efteruddannelser. Men selv om centrenes opgaver har forskelligt sigte, kan de dele viden og få en ”mere synergiagtig effekt af projektmidlerne”, forklarer Marie Wolter Bertelsen.
Skal dække alt – fra vugge til grav
Der er hårdt brug for at udnytte alle ressourcer optimalt på et område, der har været så forsømt i mange år, når midlerne er begrænsede.
- Her på videnscentret skal vi løse alt – både ordblindeundervisning og andre sprogvanskeligheder – hele pivtøjet – fra vugge til grav. Det er en meget stor opgave for 2,5 millioner kroner om året. Hvis vi havde et beløb så stort, som for eksempel videnscenter for fastholdelse af seniorer har – 40 millioner kroner – kunne vi virkelig sætte ting i værk!
På NVOL vil de fire deltidsansatte praktikere og forskere bruge de 2,5 millioner kroner til dels at arbejde med at skabe en praktisk, inspirerende og let tilgængelig hjemmeside for fagpersoner på området for børn, unge og voksne med skriftsprogsvanskeligheder. Dels selv finde, samle og inspirere med eksempler på gode praksisser og forskning rundt omkring i landet.
Kan afkode – uden at forstå det, man læser
I samfundet i dag taler man om ordblindhed på en anden måde, end for 10 år siden. Der er sket en forbedring. Men gruppen af mennesker med læseforståelsesvanskeligheder er en lidt overset gruppe, mener Marie Wolter Bertelsen.
Det kan for eksempel være voksne i FVU-målgruppen, som ikke har været vant til at skrive meget, fordi de er opvokset i en familie, hvor man ikke gik særligt meget op i skriftsprog. Det kan være, man er andetsproget, som er en skriftsprogsvanskelighed i sig selv. Og man kan have medfødte sprogvanskeligheder – dem er der flere af, end man skulle tro, understreger Marie Wolter Bertelsen:
- Det betyder, at man ikke har et stort ordforråd og har svært ved at forstå komplekse skriftlige sammenhænge. Man kan egentlig godt afkode det, man skal læse, man kan bare ikke forstå det, siger hun.
Man kan – med andre ord – have svært ved at læse og forstå det danske sprog uden at være ordblind.
Risiko for at skabe en ny underklasse
For mennesker med egentlig ordblindhed er der kommet en langt større tilgængelighed til hjælp – især til IT. Og vores digitalisering af samfundet betyder, at der er stadig flere, som kan bruge IT-værktøjerne.
- Men det betyder samtidig, at nogle hænger endnu mere efter, end de gjorde før. Så udfordringen nu er mere at være digitalt svag end skriftsprogsvag. Det er det næste store hug – hvordan får vi dem med, som har virkelig meget brug for at være gode til IT – især dem, der har svært ved at læse og skrive og bliver usikre, bare de skal bruge mitID? spørger Marie Wolter Bertelsen.
- Det går stærkt, og vi risikerer at skabe en ny underklasse.
Marie Wolter Bertelsen
- Er cand.mag. i audiologopædi. Har arbejdet med unge og voksne ordblinde siden 2004. Først som ordblindelærer, dernæst IT-konsulent og siden 2015 som leder for ordblindelærere på Hf og VUC Roskilde-Køge.
- august 2023 ansat i NVOL med særligt fokus på unge-voksenområdet og samtidig selvstændig konsulent inden for voksne med skriftsprogsvanskeligheder.
- medlem og fra 2022 formand for styregruppen for den tværsektorielle NGO ROAL (samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder.
- indtil 2023 Initiativtager til – og primus motor for – netværk for alle udbydere af FVU og OBU i Region Hovedstaden og Sjælland.
Kan kunstig intelligens hjælpe?
Det er lidt paradoksalt, mener hun.
- Lige som vi er ved at få løftet en gruppe ordblinde, er vi ved at trykke nogle andre ned - nemlig dem, der har svært ved at bruge IT. Derfor er vi nødt til at tænke digitalisering og læse- og skriveindsatser mere sammen, end vi har gjort, siger hun.
Her skal ChatGPT og andre AI-værktøjer tænkes med.
- Hvad sker der, når ChatGPT møder skriftvanskeligheder? Kan vi måske for første gang bruge noget teknologi, som ikke har noget at gøre med ordblindeundervisning, til at hjælpe de unge og voksne med skrive- og læsevanskeligheder? Kan ChatGPT øge vores forståelse af tekst, vi ellers synes, er svært tilgængelig, så jeg som borger kan smide en tekst ind og sige til den, at ”Jeg forstår hat af det her, kan du hjælpe mig?”
- Og det kan den, pointerer hun.
I centret er der nu en gruppe, der skal se på den kunstige intelligens i forhold til vanskeligheder med skriftsproget.
Undervisningens dilemma
Der er altså sket forbedringer for mange, og der ser ud til at være potentialer for andre. Men de udfordringer, der har været i årevis, er ikke væk. Der er stadig alt for få voksne, der har mod til at gå til ordblindeundervisning.
Vi bliver nødt til at tænke ordblindeundervisningen helt anderledes, mener Maria Wolter Bertelsen.
Området lider ifølge hende under, at udbyderne opfatter det som en uddannelse på linje med AVU og FVU, mens det i virkeligheden er et specialpædagogisk, individuelt tilbud, som 100 procent kan tilpasses den enkeltes behov. Derudover lider tilbuddet også af, at de potentielle modtagere uden konsekvenser kan sige nej til tilbuddet – og har en indbygget modstand imod det.
- Så vi er nødt til at være bedre sælgere og være mere nænsomme overfor dem, der er vores potentielle kunder. Et stærkt fokus på det gode indhold i undervisningen kan være af afgørende betydning. Og det er det, som den nye opbygning af unge-voksendelen af NVOL’s hjemmeside skal bringe tydeligere frem, understreger Marie Wolter Bertelsen.
Der er klart flere initiativer i forhold til unge og voksne med ordblindhed med det politiske initiativ - kaldet Ordblindepakke V - som blev vedtaget i 2023, end der har været i flere af de forudgående pakker, anerkender hun:
- Men jeg tror ikke, at OBU-pakkerne sætter fokus på dette område. Det må vi så forsøge at følge op på og sætte vores præg på her i videncenteret.
Ordblindepakke V
Det politiske initiativ er fra november 2023 og:
- Hæver taxametret til virksomhedsrettede forløb i regi af OBU og forberedende voksenundervisning (FVU). Det er del af Trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter.
- Giver penge til afprøvning af modeller for screening af voksne for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder, så flere får den nødvendige hjælp og støtte. Også det er del af Trepartsaftalen.
- Giver penge til afprøvning af Reformkommissionens forslag om, at forældre til elever, som testes ordblinde i løbet af deres tid i folkeskolen, skal have tilbud om test for ordblindhed.
- Giver penge til forsøg med korte introduktionskurser målrettet voksne med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder, så det bliver mere overskueligt at gå i gang med for eksempel et ordblindeundervisningsforløb.
