- Vi ser dem som mennesker
Kristina Lærke Harris udtaler de ord, hun skriver på tavlen, med tryk på hver stavelse.
Fol-ke-tin-get.
Basisklassen B2A har samfundsfag. Der snakkes om tronskiftet i kongehuset, og om at Danmark har et monarki og demokrati.
I grupper har eleverne trukket sedler med danske ord, som de skal skiftes til at forklare betydningen af. Nu er fokus på tavlen, da ordet ”love” har skabt problemer ved flere borde. ”Er det ikke et dyr?”, ”En løve?”, har det blandt andet lydt. Kristina har derfor taget teten i plenum, inden forvirringen blev total.
På skærmen finder hun et billede af folketingssalen på Christiansborg.
– Her laver de Danmarks love, forklarer hun og peger.
– Fordi i Danmark har vi demokrati.
Kristina taler langsomt og tydeligt. Foran hende sidder 17 unge i alderen 16-21 år. Alle har de forladt deres hjemland til fordel for en ny tilværelse i Danmark.
Fællesnævneren er, at de skal lære dansk. Baggrunden for at være kommet til Københavns Kommune er til gengæld forskellig.
Mens hovedparten er her på grund af for eksempel deres forældres arbejde eller familiesammenføring, er bagagen for andre langt tungere. Der er elever, som er flygtet på gåben fra Syrien og Afghanistan og kommet hertil på egen hånd. Og siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er andelen af flygtninge vokset markant. I dag er 92 af skolens 232 elever ukrainere.
Først og fremmest mennesker
– Hvad hedder lov på nepalesisk? Vil Kristina vide. Hun spørger videre til de andre sprog, der er repræsenteret i klassen – russisk, pashto, bengali, urdu, tyrkisk, arabisk.
Elevernes svar illustrerer klassens store sproglige spænd, men også ligheder på tværs af sprogene. Sammenfald, som bidrager til at skabe fællesskab i en blandet elevgruppe.
– Det er fedt at have en klasse, hvor der er mange sprog. For så bliver fællessproget dansk, og det er lettere at prøve sig frem sammen, når alle er nye i det. Det fælles ståsted er i høj grad noget, eleverne finder her på skolen, og som er anderledes end at komme ind i en modtageklasse eller en folkeskoleklasse, hvor majoriteten af eleverne er danske, forklarer Kristina, da hun sammen med sin kollega Thea Lærke Bertelsen skal sætte ord på sit arbejde og den forskel, ungdomsskolen gør for unge flygtninge og indvandrere.
Thea nikker og følger op:
– Hvor eleverne kommer fra, fylder egentlig ikke så meget. Vi gør rigtig meget ud af at se dem som mennesker. Og vi øver også dem i at se hinanden som mennesker, så nationaliteter hjemmefra ikke kommer til at stå i forgrunden. Vi tager udgangspunkt i de små ting og ligheder i stedet for forskellene.
Se billeder fra undervisningen i B2A herunder - artiklen fortsætter efter galleriet
Skolen skal være et safe space
På ungdomsskolen er mange elever berørt af krigene i Ukraine og Gaza. Men hverken det eller politiske, religiøse og kulturelle forskelle får lov at fylde i klasserummet.
– Som underviser prøver man så vidt muligt at bevare et safe space for elevernes skyld. Vi har jo nogle elever, som bliver påvirket, når der sker noget i deres hjembyer. Begynder du at tale om krig og konflikt i en klasse, risikerer du at sætte dem i en ubehagelig situation, hvis der skulle blive sagt noget upassende, forklarer Thea.
– Jeg synes faktisk også, at eleverne selv er mega opmærksomme på det. De har ikke lyst til, at det skal fylde, siger hun og fortæller, at da krigen i Gaza brød ud, var der en libanesisk dreng i en af klasserne, som var kommet med nogle udtalelser imod Israel.
– Jeg hørte det ikke selv, men en ukrainsk dreng tog fat i mig og sagde: ”Jeg bryder mig faktisk ikke om, at han siger sådan. Når der er krig, så er der tab på begge sider. Jeg synes også, det er synd for russerne. Vil du ikke bede ham stoppe?” Så eleverne er grundlæggende meget respektfulde over for hinanden. Det er jeg tit imponeret over.
Som underviser handler det til gengæld om at være opmærksom på, hvad der sker ude i verden, fremhæver Kristina, så man kan støtte de elever, der i perioder er påvirket af for eksempel krig i hjemlandet.
– Man skal være opmærksom på, hvordan den her elev trives. Kræver jeg for meget lige nu? Man skal også hele tiden føle sig frem og sætte sig ind i, hvad de har med sig af viden og erfaring, og hvilket skolesystem de kommer fra.
– Men det, der fylder mest i elevernes liv, er egentlig ungdomslivet. At de prøver at finde ud af, hvem de er her i Danmark.
Dansk rock i diktat
Efter frokost bliver der bogstavelig talt skruet op for ungdomslivet i Theas klasse. Der er indsætningsdiktat på programmet – men med musik. Ud af højtalerne flyder tonerne af ’Under din sne’ med The Minds of 99, alt imens eleverne gør, hvad de kan for at få fat i, hvad det egentlig er, forsanger Niels Brandt synger de steder, hvor der er huller i diktaten.
– Sang er en god måde at få lært nye ord på. Man siger, at man gerne skal repetere et ord 30 gange, før man lærer det. På den her måde kan vi øve, uden at det bliver kedeligt for dem, forklarer Thea.
Se billeder fra timen med musikalsk indsætningsdiktat herunder - artiklen fortsætter efter galleriet
Ungdomsskolen i Hindegade
- Klæder unge mellem 16-21 år på til at blive aktive medborgere i det danske samfund.
- Har 232 elever fordelt på 46 nationaliteter i starten af 2024.
- Tilbyder undervisning i dansk som andetsprog fra begynderniveau til folkeskolens afgangseksamen FP9.
- Nye elever screenes ved indskrivning og fordeles på hold, alt efter hvor meget dansk de kan og deres skolebaggrund.
- Har obligatorisk DSA-undervisning i fagene dansk, matematik og samfundsfag.
- Elever kan vælge engelsk, sport, samfundsfag og fysik/kemi som valgfag samt få undervisning frem mod prøven i Dansk 2.
- Vejledere støtter og hjælper de unge med blandt andet at finde fritidsjob, opskrivning til bolig og afklaring af uddannelsesvalg.
- Kommunens fritidsundervisning har åbnet en café i skolens kantine efter skoletid.
Efterfølgende viser Thea et klip, hvor folk fra musikbranchen sætter ord på sangen.
– Der er blandt andet en, der siger, at det for ham er et ”big life-nummer”. Når I ser klippet, så tænk over, hvad sangen er for jer, lyder det fra Thea.
– På et tidspunkt bliver der også snakket om at ”spille spade”. En spade er jo sådan en her, Thea peger på billeder af det klassiske haveredskab på skærmen.
– Men det er altså ikke sådan en, de spiller på. Spade her er slang for guitar.
Forklaringen er et eksempel på det oversættelsesarbejde, som ungdomsskolens lærere er opmærksomme på at lave for eleverne.
– Vi har hele tiden et blik for, at de er nye i det her mærkelige land, hvor vi gør og siger tingene på alle mulige mærkelige måder, siger Thea.
– Hvis du kommer til Danmark som voksen, så har du en anden forståelse og dermed nogle andre redskaber med til at prøve at integrere dig selv. Det har de her unge mennesker bare ikke på samme måde, så der har vi har en kæmpestor opgave i at lægge nogle trædesten ud for dem. Det gør vi for eksempel også ved at insistere på at introducere gruppearbejde og et dansk læringssyn for dem.
Er du så russer?
Dagens undervisning slutter med fællessang i kantinen. Her skal klasserne sammen synge ’Under din sne’ og ’Emil’ med The Minds of 99 og Thomas Helmigs ’Malaga’.
De synger om at ”tænke på verden, bare uden smerten”, og ”om at vente på at komme hjem igen”. Men den bagage, flere af eleverne bærer på fra deres hjemlande, tynger ikke stemningen.
Humøret er højt, weekenden lige om hjørnet, og rundt om ved borde og i sofaer ser man tegn på de venskaber og relationer, der er skabt mellem eleverne.
– Fællesskabet her er i høj grad ungdomslivet. De bliver forelsket i hinanden på kryds og tværs, er bange for at have noget grimt tøj på og går op i musik.
– Det er ret fint at se de venskaber, der bliver knyttet. Når en ukrainsk pige hjælper en amerikansk dreng, der har det svært. Eller når pigen fra Argentina og den ukrainske dreng synes, at hinanden er lidt søde, også selvom hun får spurgt ham: ”Er du så russer”? Lige der bliver den der kæmpestore konflikt jo bare til en sød, lille situation mellem to unge, der godt kan lide hinanden.
