Vi plejer fællesskabsfølelsen med en virtuel frokostpause hver dag
Når man til hverdag er på en lille arbejdsplads med faste kaffe- og frokostpauser og et stærkt fællesskab, kan savnet af kolleger og den sociale kaffepause blive stort, når man på grund af corona bliver sendt hjem for at arbejde. Hvordan løser Henriette Leth og hendes kolleger på VUC i Ringkøbing Skjern den udfordring?
Hvad gør I?
- Vi er otte undervisere, en vejleder – det er mig – og en sekretær, som hver dag mødes på platformen Teams fra 11.30 til 12. Man behøver ikke spise sin frokost, men vi må gerne strikke, smække benene op og tale om ikke-faglige ting.
Det er her, vi kan sludre og vende verden og også gode ideer. Mange er blevet megadygtige til at fjernundervise på rigtig kort tid, og her kan vi dele tips og tricks eller smide et spørgsmål ud i æteren uden en præcis modtager – også faglige spørgsmål. Og vi kan tale rent privat og småsnakke. Det er et rum, vi må bruge, som vi vil.
Mere om Henriette Leth
- Henriette er studievejleder på VUC Ringkøbing Skjern.
- Hun er 55 år.
- Blev efter 18 år som folkeskolelærer så sur og ked af at blive lockoutet i 2013, at hun helt skiftede stilling og har nu været studievejleder på VUC Ringkøbing Skjern i seks år – og er meget glad for det.
- Henriette strikker tit under teamsmøderne – og har også lavet en strikkeklub på Messenger.
Hvorfor er det en god løsning?
- Vi har altid haft små pauser sammen – en kaffepause formiddag og eftermiddag og en frokostpause, hvor vi spiste sammen, for vi er ikke flere, end at vi kan sidde rundt om ét bord, og vi har et stærkt sammenhold.
- Når man bliver sendt hjem, har man pludselig brug for den der struktur og den fællesskabsfølelse, det giver lige at drikke en kop kaffe sammen og tale om, hvordan det går. Vi har brug for det fælles frikvarter, og selv om det bare er 20-30 minutter, er det rigtig hyggeligt. Det er rart at tænke på, når man står op om morgenen til endnu en dag på hjemmekontoret. Det giver struktur og bibeholder det fællesskab, som vi har.
- Vi har haft en lidt hård tid, for vi mistede halvdelen af vores kolleger til FGU i sommer. Vi har været nødt til at holde fast i det fællesskab, vi har, og vi ved, at vi har brug for hinanden. Vi er en lille gruppe, og vi kunne hurtigt komme til at sidde på nogle øer for os selv. Man har brug for sine kolleger, og vi ved jo ikke, hvor lang tid det her skal vare.
Har du inspiration til andre?
I 'Lærer til lærer' kan du få gode råd og inspiration til din undervisning fra kolleger. Har du selv et tip til undervisningen, som kan være interessant for andre, kan du sende det til blad@uddannelsesforbundet.dk.
