Unge skal hjælpes tilbage i fællesskaberne – også i nyt skoleår
Det kunne måske være hyggeligt nok at tage til fest, men nej. Jeg bliver lige hjemme. Det kunne være godt at være til stede i undervisningen. Nej. Det er ikke så vigtigt. Jeg bliver hjemme.
Efter to år med nedlukninger har unge vænnet sig til aflysninger og en social norm om, at det gælder om at møde så få som muligt, og kun dem der er tættest på. Det betyder, at nogle af de unge i dag har svært ved at vende tilbage til det normale liv både socialt og fagligt, selv om epidemien ikke længere tvinger os til at blive hjemme.
Det fortæller professor Noemi Katznelson på baggrund af blandt andet samtaler med en række uddanneledere.
- Det er svært at genetablere gode klassefællesskaber, og mange unge kæmper med motivationen og med øget fravær, fortæller professoren fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og understreger, at hendes udsagn ikke er baseret på forskning.
En del elever var sårbare i forvejen
Hos Modstrøm, der er elevorganisation for den Forberedende Grunduddannelse, FGU, kender talsperson Laust Svaneklink Bergh til tendensen.
- Vi mærker det i den grad. Mange FGU-elever er sårbare i forvejen, og mange har oplevet angst og stress i forbindelse med hjemsendelserne. Det påvirker stadigvæk, fortæller eleven fra FGU Odense.
Han nåede selv at gå på FGU i et halvt år, inden pandemien ramte. Han oplever, at klassekammeraterne dengang havde mere energi.
- Mange er blevet ramt psykisk af at være hjemme og ikke vide, hvad der skulle ske. Der har været en følelse af hjælpeløshed. Der er meget fravær, og jeg oplever, at mange bare sidder der uden at lave særlig meget, når de er i skole, siger Laust Svaneklink Bergh.
- Man bliver i høj grad formet i ungdomslivet. Så man kan spørge, hvad det er for en dannelsesproces, de har været igennem i tiden med corona. Det har været en dannelsesproces præget af meget usædvanlige sociale normer, siger hun, og forklarer:
- Under normale omstændigheder oplever man, at man måske ikke har lyst til at gå ud ad døren om morgenen, men man overvinder sig selv, kommer i skole og oplever, at det var godt, man tog afsted. De seneste to år har der været en åben ladeport i forhold til at blive hjemme – de unge er blevet socialiseret ud fra andre principper end alle mulige andre årgange, siger hun.
Tydelige principper for fællesskabet
Det gælder også i forhold til at indgå i sociale relationer.
- Her har princippet været, at man skal finde sine nærmeste og sige nej til alle andre. Vi plejer at socialisere til at sige ja til fællesskaber og give plads til andre, men de seneste to år har de lært, at de gerne må udelukke andre. De har været nødt til at definere og pege på, hvem der er deres nærmeste. Det betyder også, at nogle unge meget tydeligt er blevet ekskluderet, og for de unge er det sandsynligvis blevet sværere at overvinde sig selv og komme ud ad døren om morgenen, siger Noemi Katznelson.
Hvad kan undervisere og ledere gøre for at hjælpe eleverne? De skal blandt andet være meget tydelige i forhold til at forklare, hvordan principperne for fællesskabet er, vurderer Noemi Katznelson.
- Man skal fortælle, at man godt ved, at tingene har været anderledes, og at eleverne har vænnet sig til noget andet. Og så skal man tale imod det og måske sige, at fællesskabet i en periode ikke har rummet alle, men det skal det nu. Nu skal vi et andet sted hen, siger professoren og tilføjer, at det aktuelt er et godt tidspunkt at definere principperne for, hvad et fællesskab er, og hvordan det skal se ud.
I forhold til at det kan være svært at komme ud ad døren, både når det handler om undervisning og sociale arrangementer, opfordrer Noemi Katznelson til at anerkende, at det har været rart, at man kunne droppe det og blive hjemme og slappe af. Og så skal man forklare, at det ikke holder i længden.
- Det er lidt som at tisse i bukserne for at blive varm. Det kan måske fungere lige nu og her, men man får ikke et lykkeligt liv af at holde sig væk fra undervisningen og det sociale. Det skal man gøre tydeligt for de unge, siger hun og opfordrer generelt uddannelsesinstitutionerne til at gå i tæt dialog med de unge om, hvordan de kan skabe de bedste rammer for fællesskabet i og uden for klasseværelset.
Dyrk fællesskabet i fredagsbaren
Julie Kølskov Madsen fra EEO opfordrer også til tæt dialog mellem skoler og elever. Her vil hun blandt andet fokusere på, at de enkelte elever er vigtige og kan have vigtige bidrag til det faglige – også selvom de ikke får en topkarakter.
- Det aspekt har været lidt væk under nedlukningerne, fordi underviserne næsten kun har kunnet vurdere os på det rent faglige. Man kan jo godt bidrage med en masse godt i klassen uden at få 10 eller 12. De nuancer har været svære at få frem under corona, hvor man groft sagt var enten god eller dårlig. Der var ikke noget midtimellem, siger hun.
På FGU bør der i den kommende tid være et endnu skarpere fokus på trivslen, mener Laust Svaneklink Bergh.
- Lige nu er der rigtig meget fokus på fagligheden. Det er godt, men man skal også prioritere trivsel højere. Vi har for eksempel nogle praksistimer, som man i højere grad kunne bruge på udflugter, studieture eller måske bare spille rundbold eller gå en tur. Pointen er, at man skal dyrke fællesskabet mere, siger han og beklager, at udflugter og studieture kan blive forhindret, fordi mange af skolerne har økonomiske problemer.
Fredagsbar er et vigtigt samlingspunkt
Julie Kølskov Madsen opfordrer også skolerne til at være meget opmærksomme på det sociale element ved at tage en uddannelse.
- Fredagsbaren er for eksempel aldrig åbnet igen på flere skoler. Det er ellers et vigtigt og hyggeligt samlingspunkt. Jeg ved godt, at det handler om alkoholpolitik, og jeg taler heller ikke for, at vi skal drikke os vildt fulde hver fredag, men de fleste får jo også bare en øl og hygger sig. Det er vigtigt, siger hun.
Vigtigt at gennemføre sociale aktiviteter
Generelt skal skolerne være meget bevidste om ikke at aflyse arrangementer, mener Julie Kølskov Madsen. Det gælder for eksempel studieture.
- Hvis vi ikke kan komme til udlandet, så kan vi måske komme til Aalborg. Det sociale er jo en vildt vigtig del af sådan en tur, og det skal elever ikke snydes for, siger formanden for EEO, som selv er i gang med at uddanne sig til smed på Roskilde Tekniske Skole.
Hun minder om, at arbejdet med at skabe gode forhold for eleverne ikke handler om en kort indsats, nu da corona i mindre grad dominerer skolernes hverdag.
- Problemerne var der også før, men nu er de bare forstærket. Det skal ikke bare være som før corona. Man skal stræbe efter hele tiden at gøre det bedre, siger Julie Kølskov Madsen.
