Ukrainske kursister giver mulighed for bedre tilbud på sprogcentre
Vi ved, at 70 procent af de voksne ukrainske flygtninge er kvinder. Vi ved også, at de mænd, der er flygtet hertil, ofte er i den ældre ende, da våbenførende mænd under 60 år ikke må forlade Ukraine. Men ellers er der ikke så meget vi ved om de 26.766 ukrainske flygtninge, som lige nu har fået opholdstilladelse, andet end at de cirka 63 procent af dem er voksne.
Derfor har vi spurgt på fem af de jyske sprogcentre, der alle har fået mange af de ukrainske flygtninge som kursister, hvad der kendetegner den nye gruppe. Og et helt overordnet træk er, at langt hovedparten går på Danskuddannelse 2. Det vil sige, at de har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra deres hjemland.
Liselotte Egemar, som er tillidsrepræsentant på Sprogcenter Vejle, siger:
- Det er en god kursistgruppe. De kommer med en utrolig motivation og er meget pligtopfyldende og mødestabile. Og Anja Nielsen, der er tillidsrepræsentant på AOF Job og Dansk Sydjylland, har samme oplevelse:
- Men dog er vores erfaring, at en del vælger skolen fra, når de får arbejde, siger hun.
De mangler deres anden halvdel
En stor del af de kvindelige kursister har traumatiserende oplevelser med i bagagen, som ligger lige under overfladen, lyder erfaringen hos Liselotte Egemar og hendes kolleger på Sprogcenter Vejle.
- Deres humør afhænger af den evige bekymring, de går med, siger hun og forklarer, at det blandt andet skyldes, at kun halvdelen af dem er i Danmark – de mangler og er nervøse for deres mænd og sønner, som er i krig i Ukraine.
Det er sprogcenteret opmærksom på og forsøger at hjælpe med – uden for skoleregi. Sprogcenteret har fået kontakt med det, der hedder Klub Ukraine, hvor frivillige ukrainere har fået lov at låne et lokale. Hver lørdag kan ukrainske flygtninge mødes her og dele deres bekymringer, stille undrende spørgsmål til det nye samfund og udvide deres netværk. Hermed lærer de også skolen lidt at kende.
Dorit Ahler, som er tillidsrepræsentant på Sprogcenter Midt, mener, at sprogskolen i sig selv ofte kan lette lidt på situationen:
- Som med mange andre målgrupper, der er kommet hertil på grund af krig og tragiske hændelser i deres hjemland, har vi oplevet, at sprogskolen bliver en zone, hvor det er okay at være glad for sit nye liv og det, man er kommet til, siger hun og fortsætter:
- Her pakker vi konflikterne væk. De ligger ude på p-pladsen eller på cyklen, og når vi er på sprogskolen, er vi der med ét fælles – og det er at lære dansk.
En sej mand
De mandlige ukrainske kursister er som nævnt generelt ældre. På Sprogcenter Vejle er den ældste kursist for eksempel 87 år:
- Det er en sej mand fra Ukraine, som har interesse i at lære sproget og ret til fem års danskundervisning, siger Liselotte Egemar og fortæller, at det generelt gælder for mændene på Danskuddannelse 1, at de er i 60’erne, mens de på Danskuddannelse 2 i højere grad er spredt ud på forskellige aldersgrupper.
Den høje alder på mange af de mandlige kursister kan i nogle tilfælde give udfordringer. For eksempel siger Jacob Gjelstrup, der er tillidsrepræsentant på Sprogcentret Holstebro:
- Nogle af de yngre ukrainske kursister har noget flair for it og i at bruge mobiltelefonerne. Nogle kan også tale engelsk – og det hjælper selvfølgelig altid. Men der sidder nogle på 70 år, som slås meget med det, og som synes, at it og deltagelse i onlineundervisningen er svær.
Han tilføjer dog, at det har de arbejdet med før på DU 1 – den danskuddannelse, der er rettet mod kursister med meget lidt skolegang – og fundet nogle gode metoder til.
- Og det er dem, vi benytter vi os af i dag.
På Sprogskolen Kolding har man direkte oprettet et særligt hold for ældre kursister blandt de ukrainske flygtninge. Og også AOF Job og Dansk Sydjylland har lavet en seniorklasse. Men, som Anja Nielsen, tillidsrepræsentant derfra, siger:
- De har meget svært ved at se, hvad de skal bruge dansk til. De møder, men er slet ikke så engagerede som resten af de ukrainere vi har fået.
Mængden giver fordele
Den store tilstrømning af kursister på skolerne har generelt givet bedre muligheder for at oprette særlige hold. Det er også sket på Sprogcenter Viborg, oplyser Therese Olsen, der er tillidsrepræsentant.
150 af de 800 ukrainske flygtninge, som kommunen har givet opholdstilladelse, er startet på sprogcentret. Og 15 af dem er netop begyndt på engelsk – efter ønske fra arbejdsgiverne, fordi de skal have et opfriskningskursus på sprogskolen. Og for 15 andre har man kunnet oprette et særligt hold, fordi de er latinske analfabeter:
”For heldigvis er der volumen til et særligt hold for kursister, der udelukkende kan kyrilliske bogstaver”, skriver hun i en mail til Uddannelsesbladet.
Og med så stor en kursistgruppe med nogenlunde samme kulturelle baggrund er det også muligt at køre med større hold, end man gjorde før. Det gør man blandt andet på Sprogcentret Holstebro, hvor der er mellem 20 og 24 kursister på rene ukrainske hold, oplyser tillidsrepræsentant Jacob Gjelstrup.
