Ukrainske flygtninge: Den rette integrationsindsats afhænger af tidshorisonten
Ukraine er et land med en veluddannet befolkning. Der bruges for eksempel en lige så stor del af BNP på uddannelse som i Danmark. Den obligatoriske skolegang blev i 2018 øget fra 11 til 12 år (mod Danmarks 10 år). Stort set alle unge af begge køn deltager derfor i uddannelse op til og med ungdomsuddannelsesniveau. Analfabetisme er stort set ikke eksisterende blandt unge ukrainere [1], og mere end 80 procent fortsætter til erhvervskompetencegivende uddannelse.
Ukrainske kvinder er samtidig vant til at arbejde. I gennemsnit deltager 60 procent af kvinderne i den arbejdsdygtige alder på arbejdsmarkedet. Det er lavere end i Danmark (75 procent), men betydeligt højere end i lande, som vi tidligere har modtaget flygtninge fra. En af de primære årsager til, at deltagelse på arbejdsmarkedet er lavere end i Danmark, er, at ukrainske kvinder med børn er hjemmegående i længere perioder end de danske ditto.
Vi kan derfor forvente, at de ukrainske kvinder er både skole- og arbejdsvante, og at flere har en uddannelse med sig, end det er tilfældet for tidligere grupper af flygtninge. Det vil have betydning for motivationen for at arbejde og evnen til at lære nyt. Men et er niveauet i hjemlandet, et andet at klare sig i et nyt land, på et nyt sprog og splittet fra sin familie.
Sproglige barrierer for integration
En væsentlig barriere for brugen af uddannelse og integrationen generelt i Danmark vil være af sproglig karakter. Dels fordi ukrainsk i skrift og sprog er så anderledes end dansk, og dels fordi engelsk ikke er obligatorisk i skolen.
En anden barriere er, at kvinderne ankommer alene eller med børn. Det er veldokumenteret, at færre kvinder end mænd kommer hurtigt i arbejde, blandt andet fordi kvinderne i højere grad har en omsorgsfunktion.
Endelig vil det påvirke integrationen, at antallet, der ankommer på kort tid, er så massivt. Det vil sætte store dele af det Danmark, der normalt hjælper flygtninge, under pres.
Flygtninge adskiller sig fra andre migranter
Den væsentligste barriere for integration er dog formentlig den baggrund, hvorpå ukrainerne ankommer. De ukrainere, der var i Danmark, inden krigen brød ud, er hovedsageligt kommet med det specifikke formål at arbejde. De ukrainske flygtninge er derimod ankommet med ar på sjæl og med familien delvist efterladt i Ukraine. Da de heller ikke har været igennem den sædvanlige asylfase, står de uden nogen viden om Danmark, dansk sprog og danske forhold og med blikket stift rettet mod situationen og familien hjemme i Ukraine.
Vi ved af gode grunde ikke, hvordan det vil gå de ukrainske flygtninge, men siden 1997 har mere end 1.000 kvinder fra det tidligere Sovjet fået asyl i Danmark eller er blevet familiesammenført til en flygtning fra det tidligere Sovjet.
Disse kvinder kommer fra et land med et tilsvarende arbejdsmarked, uddannelsesniveau og lignende sprog som ukrainerne og er også flygtet fra et regime, hvor de enten har været udsat for eller risikerer en umenneskelig behandling. Deres beskæftigelse kan udgøre et mere realistisk skøn for, hvordan det vil gå kvindelige ukrainske flygtninge i Danmark, end dem, der eksplicit er kommet for at arbejde.
Analyser fra Rockwool Fonden har vist, at kun knap 15 procent af de kvindelige flygtninge fra det tidligere Sovjet er i beskæftigelse efter to år i Danmark. De første fem år i Danmark har de en lavere beskæftigelse end for eksempel de kvindelige flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, men niveauet er højere end for flygtninge fra andre lande. Ser vi eksplicit på kvinder fra det tidligere Sovjet, der er ankommet med børn, er beskæftigelsen kun knap 10 procent efter to år i Danmark.
Det er klart, at den gunstige konjunktursituation, vi befinder os i, formentlig vil medføre, at flere kommer i job, end disse tal antyder. Ikke desto mindre tyder erfaringerne ikke på, at det vil vende billedet fuldstændigt på hovedet: Beskæftigelsen af flygtninge er godt nok stærkt konjunkturafhængig, men for eksempel var andelen af kvindelige flygtninge fra det tidligere Sovjet, der var i job efter to år, kun knap 20 procent under sidste højkonjunktur lige før finanskrisen i 2009.
Den rette integrationsindsats afhænger af tidshorisonten
Ukrainske kvinder vil formentlig have lettere ved at finde arbejde end tidligere flygtninge, fordi de i højere grad har arbejdserfaring og uddannelse fra hjemlandet, og fordi de ankommer under en buldrende højkonjunktur. Men erfaringerne med tidligere flygtninge tyder på, at det vil være klogt at sænke forventningerne til, hvor hurtigt de ukrainske kvinder vil finde beskæftigelse i Danmark. Vi kan dog lære af erfaringerne med at integrere tidligere flygtningegrupper.
En gennemgang af 40 års dansk integrationspolitik, som Rockwool Fonden har foretaget, viser, at vi skal skelne mellem tiltag, der hjælper på kort og på lang sigt.
De reducerede sociale ydelser, som flygtninge mødes med i dag, og anvendelsen af tidlige praktikophold er blandt de tiltag, der kan skubbe på den hurtige overgang til beskæftigelse. Det vil formentlig også gavne ukrainerne på længere sigt, hvis de bliver bosat i områder med gode beskæftigelsesmuligheder og egne landsmænd.
Det er dog klart, at muligheden for at bosætte ukrainerne strategisk bliver mere og mere vanskelig i takt med, at antallet af flygtninge stiger.
Erfaringerne fra tidligere lærer os dog også, at de tiltag, der virker på kort sigt, paradoksalt nok kan have negative konsekvenser på længere sigt. Vel og mærke hvis krigen trækker ud, og ukrainerne får lov til at blive. På den ene side rammer de reducerede ydelser alle over en kam, og det har vist sig at have ganske betydelige negative konsekvenser på længere sigt for kvinder og børn at leve i relativ armod.
Men den hurtige overgang til arbejde kan paradoksalt nok også udgøre et dilemma på længere sigt.
Dilemmaet består i, tilegnelsen af dansk har vist sig at være en af de væsentligste forhold for en vellykket integration på arbejdsmarkedet på længere sigt. Fordi ukrainerne kun har fået midlertidigt ophold, og mange selvfølgelig håber på at komme hurtigt hjem, er både ukrainerne og myndigheder måske mindre tilbøjelige til at lægge vægt på danskuddannelse, og vægter i stedet den hurtige overgang til job.
Den ringere tilegnelse af det danske sprog vil forstærkes af, at vi ved fra tidligere erfaringer, at flygtninge, der kommer hurtigt i job eller praktik, oftere falder fra i danskuddannelsen og ikke får lært et tilstrækkeligt dansk. Hvis krigen trækker ud, vil flere formentlig sigte mod at blive i Danmark. Men da kan de manglende sprogkundskaber altså være en barriere for en bedre integration på arbejdsmarkedet.
Den negative spiral stopper ikke her. De manglende sprogkundskaber kan også være en barriere for at opnå permanent ophold. Kravene til permanent ophold i Danmark er blandt verdens strammeste, og tidligere erfaringer har vist, at de stramme krav i sig selv kan demotivere nogle af de ukrainere, der har sværest ved at leve op til kravene.
Det gælder derfor, at både ukrainernes egen motivation for at integrere sig og lære dansk, samt hvad der udgør den mest beskæftigelsesfremmende integrationsindsats fra myndighedernes side, afhænger af forventningerne til varigheden af krigen.
Ukraine er et land med en veluddannet befolkning. Der bruges for eksempel en lige så stor del af BNP på uddannelse som i Danmark. Den obligatoriske skolegang blev i 2018 øget fra 11 til 12 år (mod Danmarks 10 år). Stort set alle unge af begge køn deltager derfor i uddannelse op til og med ungdomsuddannelsesniveau. Analfabetisme er stort set ikke eksisterende blandt unge ukrainere, og mere end 80 procent fortsætter til erhvervskompetencegivende uddannelse.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
