Uddannelsessteder bør være et trygt rum for transkønnede elever
I februar 2021 udkom en rapport fra LBGT+ Ungdom og LGBT+ Danmark, der i høj grad viste, hvor mange LGBTQ+ elever der mistrives i skolen. Flere elever fra undersøgelsen fortæller om, hvordan de har reflekteret over deres egen kønsidentitet, inden de fylder 16 år. Men de fortæller også, hvordan de hverken føler sig set eller hørt af deres uddannelsessted. Det er desværre en oplevelse, jeg deler som transperson.
Jeg gemte mig på toilettet til idræt
Jeg oplevede selv at få tvivl om min kønsidentitet i 7.-8. klasse. Jeg følte mig ikke hjemme i min egen krop. Og når jeg kiggede mig i spejlet, følte jeg ikke, det var mig selv, jeg kiggede på. Da jeg begyndte at blive bevidst om min kønsidentitet, var det ikke noget, jeg snakkede om, for jeg vidste ikke, hvem jeg skulle snakke med. Jeg følte, jeg sad helt alene med min kønsidentitetskrise, og det var meget svære tanker at skulle kæmpe med selv.
Noget af det værste var idræt. Jeg kunne ikke holde ud at klæde om med pigerne fra min klasse. Jeg følte ikke, jeg hørte til, og jeg måtte ikke klæde om hos drengene. Jeg endte med ikke at dyrke idræt sammen med de andre. I stedet gemte jeg mig på toilettet for at undgå det.
Uddannelsesstedet skal være trygt for alle
Da jeg kom ud som transperson til mine forældre i slutningen af 9. klasse, blev det en stor konflikt. Så da jeg skulle på efterskole i 10. klasse, håbede jeg på endelig at kunne få et sikkert sted at være, hvor jeg kunne få lov til at udforske mit køn i fred.
På efterskolen introducerede jeg mig selv med mit valgte navn og sagde, at jeg var en transmand. Men min oplevelse af, hvordan mit køn blev håndteret af efterskolen, var langt fra optimal. Mit fødselsnavn blev sat på min dør ved siden af mit valgte navn. Jeg blev tildelt et pigeværelse, trods min identitet som mand. Jeg blev konstant tiltalt ved det forkerte navn og køn af både lærere og elever.
Jeg ved godt, at for ciskønnede personer lyder det måske ikke af meget. Men meget af ens trivsel som transperson handler om, hvordan man bliver opfattet og tiltalt af folk omkring en. Mange transpersoner oplever, at deres køn bliver til en konflikt i hjemmet, og for de personer er det især vigtigt, at deres uddannelsessted kan være trygt for dem at være i.
For mange undervisere er det helt nyt at have transkønnede elever. Det kan være svært at forholde sig til, hvordan man bedst hjælper. Men der er få konkrete ting, som kan gøres, der vil øge trivsel for transkønnede elever i skoletiden, for undervisere, rektorerne og ledelser.
Indfør kønsneutrale toiletter og omklædningsrum
Som ung transmand var det værste, jeg vidste, idræt og toiletbesøg. Der var ikke noget værre end at komme ind i pige-omklædningen – velvidende, at jeg ikke var en pige.
Jeg ville altid gemme mig på toilettet til idræt for at undgå den pinefulde bølge af køns dysfori (ubehag, red.), som jeg ville føle ved at klæde om hos pigerne.
Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde tilbudt mig muligheden for et kønsneutralt omklædningsrum eller toilet. Jeg tror, at rigtig mange transkønnede elever ville juble over at kunne få lov til at dyrke idræt med deres klassekammerater uden frygt for omklædningsrum – og også ville blive glade for at kunne benytte et kønsneutralt toilet.
Inddrag kønsidentiteter i undervisningen
Kønsidentiteter og seksualiteter er i høj grad stadig tabubelagt. Det er ikke nødvendigvis noget, vi snakker om i klasselokalet. Jeg tror, at mange – ikke blot transpersoner – ville have glæde af, at LGBTQ+ var noget, der blev talt om.
Det ville kræve mere inkluderende seksualundervisning, hvor man bliver undervist i kønsspektret og i, hvad det ville sige at være transkønnet.
Det ville kræve, at der blev finansieret kurser til undervisere, hvor de kan lære at skabe et mere inkluderende undervisningsmiljø, og at der kom foredragsholdere ud på skolerne og snakkede om køn. Det ville også være oplagt at bruge uge Sex som springbræt til den konstruktive samtale om køn i undervisningen på langt flere uddannelser – for eksempel ungdomsuddannelser, FGU og sågar de videregående uddannelser.
Du er måske den eneste støtte, transkønnede elever har
Det betyder meget at føle sig bekræftet i sin identitet. Støtte kan være noget så enkelt som at bruge den transkønnede elevs valgte navn og ønskede pronomener. Ingen transpersoner er ens. Så hvad den enkelte elev har brug for i støtte, er sjældent det samme fra person til person. Det vigtigste, man kan gøre som lærer, hvis man ønsker at hjælpe og støtte en transperson, er at lytte til det enkelte menneske og støtte, så godt man kan.
Det er også vigtigt at være respektfuld i de spørgsmål, man stiller, og være varsom med at spørge ind til operationer, fødselsnavn og lignende. Det kan være meget grænseoverskridende for nogen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
