Talblindhed mangler anerkendelse i Danmark
Bent Lindhardt bruger Winston Churchill som eksempel. Ifølge Churchills dagbøger var den britiske premierminister, militærmand, forfatter og meget mere selv forbløffet over, hvor svært han havde ved at håndtere selv simple tal.
-Vi antager, at Churchill var talblind. Man kan mene, hvad man vil om ham, men Churchill manglede i hvert fald ikke intelligens, siger Bent Lindhardt, der er lektor i matematik på Professionshøjskolen Absalon.
Talblindhed – eller dyskalkuli – er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, som ses hos almindeligt begavede personer. De har som oftest ikke andre vanskeligheder med at lære og tilegne sig viden, men tallene roder i hovedet og giver ikke mening.
Bent Lindhardt
- Er uddannet lærer og har arbejdet som lærer og specialundervisningslærer fra 1978 – 1998.
- Blev herefter seminarielærer og arbejder i dag på Professionshøjskolen Absalon som lektor i matematik.
- Har sammen med kolleger på DPU været projektleder på Børne- og Undervisningsministeriets talblindeprojekt 2014–18.
- Er også dansk delegeret i NorSMa (Nordic Research Network on Special Needs Education in Mathematics) og har deltaget i mange udviklings- og forskningsprojekter vedrørende elever i matematikvanskeligheder.
- Formand og initiativtager til foreningen Dansk Specialmatematik samt initiativtager og leder af DMN 2014 - 2022 (Danmarks MatematikvejlederNetværk).
- Har udgivet omkring 200 publikationer om matematik.
Talblindhed bør anerkendes som handicap
- For den talblinde er det en udfordring at skulle lægge syv og ni sammen, men samtidig kan man med samme person analysere og reflektere over en Shakespeare-tekst. Det er den ekstremitet, som de talblinde lever med, og som er så svær for andre at forstå, forklarer Bent Lindhardt.
Han har i mange år arbejdet for, at talblinde kunne få anerkendt deres handicap og få støtte og hjælpemidler til at lette deres liv. Bent Lindhardt har blandt andet bidraget til danske rapporter og forskning om talblindhed, og han bliver ofte brugt som ekspert. Desuden er Bent Lindhardt formand for DanSMa (Dansk Specialmatematik), der arbejder for at skabe offentlig debat om de udfordringer, som matematikken kan være for både børn og voksne.
Uenighed internationalt
I et talblindeprojekt fra 2014 -19, som er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet, vurderede danske fagfolk, at omkring 1-2 procent af befolkningen lider af talblindhed. Et handicap, som kan gøre det mere end almindeligt svært at tage en uddannelse og føre et hverdagsliv på linje med flertallet af befolkningen. Typisk bliver handicappet tydeligt omkring 4. klasse.
Selvom det er en anerkendt diagnose hos FN’s sundhedsorganisation WHO, er der ikke samme opmærksom omkring diagnosen, som der er om ordblindhed – hverken i uddannelsesverdenen eller fra politisk hold.
Et af problemerne kan være, at der ikke er international enighed blandt forskerne om, hvornår en person har diagnosen talblindhed. Mens Bent Lindhardt og de fleste andre eksperter i Danmark estimerer, at der er 1-2 procent af en befolkning, som har en neurologiske forstyrrelse, der gør, at man er talblind, så konkluderer udenlandske studier, at op til 5-7 procent af en befolkning lider af talblindhed.
Gå mere i dybden
På Danmarks Læringsportal emu.dk findes en række artikler om talblindhed på voksenuddannelserne og grundskolen.
Også på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde en række notater og undersøgelser.
Matematikvanskeligheder har mange årsager
Ifølge Bent Lindhardt er de udenlandske tal for høje.
- Der kan være flere årsager til, at man har svært ved matematikken - og dermed præsterer lavt. Her er vi oppe på omkring 15 procent af befolkningen, som adskiller sig i væsentlig grad. Derfor gemmer der sig i de høje udenlandske tal ifølge ham personer med andre matematikvanskeligheder end talblindhed.
- Det kan både være sociale og psykologiske faktorer, der giver indlæringsvanskeligheder. Det kan for eksempel være, at en elev ikke kan forstå sin lærer eller har udviklet skoleværing. Det kan være problemer i familien eller perioder med angst, som skaber matematikvanskelighederne, forklarer Bent Lindhardt.
Årsagssammenhæng er afgørende
Han peger på, at de sociale og psykologiske faktorer netop kan udløse reaktioner hos elever og kursister, der minder om talblindhed.
- Så det er utroligt vigtigt at kende årsagssammenhængen, når man skal sammensætte de pædagogiske tiltag for dem, der har det meget svært med matematikken, uddyber Bent Lindhardt.
Ud over sociale og psykologiske faktorer er matematik også svært for mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder. Igen adskiller de talblinde sig fra denne gruppe og skal derfor også have andre former for hjælp, understreger matematiklektoren.
Forløsning at blive forstået
Nogle af de særlige kendetegn ved en person, der er talblind, er, at det er svært at regne. Derfor må den talblinde ofte tage fingrene i brug, hvis man skal udføre enkle regneopgaver som for eksempel at lægge to etcifrede tal sammen.
Det er også svært at huske talkombinationer, som er en del af hverdagen. Det kan være eget telefonnummer, pinkoder eller at huske tallet på et hotelværelse. Det er af en eller anden grund ofte svært med tallene i 70’erne og 80’erne.
En tredje udfordring er fornemmelsen for størrelser som vægt, volumen og længde. Hvis for eksempel en talblind bliver spurgt, hvor langt der er på en afstand på 50 meter, kan svaret blive to meter.
- Når man interviewer dem, er der flere, som for sjov siger: ”spis aldrig noget, en talblind har lavet”, da de har svært ved at måle rigtigt af, siger Bent Lindhardt.
Oversætter til egne systemer
Der er eksempler på talblinde, som giver cifrene fra 0-9 en farve eller figur, fordi det giver bedre mening at oversætte tallene på denne måde.
Bent Lindhardt kommer med et andet eksempel på en ung kvinde, der havde det svært med tidsfornemmelse og at aflæse et klokkeslæt. For at sikre, at hun ikke kom for sent på arbejde, vidste hun, at hun skulle høre en bestemt sang et bestemt antal gange, før hun skulle ud ad døren.
- Det er jo utroligt energikrævende at skulle bruge kræfter på at opfinde sine egne oversættelser på tal og størrelser. Det ville svare til, at vi andre skulle lære et fremmedsprog uden hjælp. For eksempel, at vi blev plantet i Rusland og skulle lære det kyrilliske alfabet for at kunne oversætte til dansk, når vi skulle læse, siger Bent Lindhardt.
Vanskeligheder skaber frustrationer
Matematiklektoren har ofte oplevet, hvor frustrerende talblinde bliver over deres udfordringer.
- Disse ekstreme vanskeligheder skaber en stor frustration. Derfor opstår der næsten altid en stor følelsesmæssig udladning, når den talblinde voksne oplever, at der er en, der forstår deres handicap.
Han har mange gange siddet med både voksne og unge, der har haft tårer i øjnene, når de pludselig har følt sig forstået.
- Når man er talblind, så er man det for livet. Man kan godt lære strategier og få hjælp til at kompensere for dele af sit handicap, men man er stadig talblind, siger han.
Skammen avler lavt selvværd
- Det skal ikke være skamfuldt at være talblind. Efter min mening handler det om, at få svesken på disken, så der kan komme fokus på, at talblindhed er et handicap, så man kan igangsætte hjælpefunktioner, siger Bent Lindhardt.
Hjælpen kunne blandt andet komme fra private virksomheder, der kunne tage et større samfundsansvar. For eksempel banker, der udviklede en app, så talblinde havde mulighed for at forstå mekanismerne bag banklån eller andre transaktioner i banken. Det kunne også være supermarkeder, der udviklede en app til indkøb til den gruppe, der har svært ved at overskue en handel med penge.
Bent Lindhardt efterlyser i særlig grad politisk handling. Det kan være med til at skabe anerkendelse og derefter mulige dispensationer og støtte til talblindhed.
Politisk usikkerhed
Da Bent Lindhardt tilbage i 2014 - 2019 sammen med en række andre danske fagfolk bidrog til en rapport, der blandt andet skulle komme med bud på, hvordan en test til screening af talblinde kunne se ud, var det ikke nogen nem opgave. Den internationale forskning er stadig ung på dette felt, og dermed er der heller ikke enighed om, hvordan der skal testes.
Forslag til definition samt nationalt afprøvet og valideret test til 4. klasse blev dog afleveret. Rapporten er efterfølgende blevet opdateret af et konsulentfirma. Børne- og Undervisningsministeriet er imidlertid stadig ikke kommet med bud på, hvordan de vil forholde sig til talblindhed, hvordan et testsystem for talblindhed kunne være, og hvordan det skulle bruges.
Lokale initiativer skal indgå i koordineret plan
Lokale initiativer skal dog ikke underkendes, de bør blot indgå i en koordinerende plan og tanke.
- Der er faktisk nogle gode initiativer i gang – for eksempel på VUC i Nyborg. Problemet er bare, at vi risikerer, at der bliver én måde at være talblind på i Nyborg, en anden i Roskilde og en tredje i Horsens, siger Bent Lindhardt.
- Der er i øvrigt et matematisk tænkende potentiale i de talblinde, og det er synd og skam, hvis det går tabt. De kan udtrykke sig i blandt andet ord og design på ganske abstrakte niveauer. Derfor skal de have hjælp til at kompensere for den del, der handler om færdigheder i brugen af tallene.
