Synes du også, det er svært? Sådan tager du hul på seksualundervisning

Forbered dig – og eleverne

Sørg for at eleverne er forberedt på, hvad undervisningen skal handle om, samt hvilke forventninger der er til dem.

Det handler med Josephine Egetorps ord om at skabe en bevidst ramme – og at skabe et trygt og tydeligt undervisningsrum, før man bevæger sig ind på personlige emner. Og så betyder relationen noget.

- Jeg underviser ofte undervisere i, hvordan de skal undervise i det her, men jeg tager sjældent selv et undervisningsforløb, for eleverne kender mig ikke og er ikke trygge ved mig. Din relation til eleverne er nemlig allerede et fortrin, når I skal tale om emner som det her.

Christian Forsmann Christoffersen anbefaler, at du starter din undervisning med at lave øvelsen ’Det Trygge Rum’, hvor eleverne kan bidrage til at sætte rammen for undervisningen.

Det er en kort øvelse, hvor du sammen med eleverne drøfter, hvilke aftaler og regler der skal gøre undervisningen tryg for alle. Det kan for eksempel være, at det er okay kun at lytte, eller at man ikke må diskriminere eller ytre sig hadefuldt.

Her finder du øvelsen ’Det Trygge Rum’

På STU-området kan man supplere sin forberedelse med at udarbejde de 10 H’er forud for undervisningen, så eleverne ved, hvad der skal ske. De 10 H’er er et værktøj, som ofte bruges af pædagoger og undervisere inden for specialområdet, hvor forudsigelighed tit er vigtig, for at eleverne kan deltage fuldt ud. Eksempler på de 10 H’er kan være at besvare spørgsmål som:

• Hvad skal jeg lave? 
• Hvor skal jeg lave det? 
• Hvor længe skal jeg lave det? 
• Hvem kan jeg spørge om hjælp? 
• Hvorfor skal jeg lave det? 

Tag udgangspunkt i elevernes interesser

Mange unge foretrækker, at undervisningen er relaterbar og virkelighedsnær for dem. Det er lettere at forholde sig til noget, man kan genkende fra sit eget liv og hverdag.

Interesserer eleverne på STU eller FGU sig for eksempel for Animé (japanske tegnefilm, red.), kan man begynde dér.

- Du kan jo finde en animé, der handler om at være kærester, og se den med eleverne. Og så derfra begynde en samtale om, hvad det betyder at være kærester, eller hvad man gør, hvis den, man vil være kærester med, ikke vil, eller samtykke eller… Men du er foran på point, hvis du bruger deres egen interesse som springbræt, lyder det fra Josephine Egestorp. 

Det kunne for eksempel også være at tage udgangspunkt i, om eleverne taler sammen på Discord, og hvis ja, så lade samtalen handle om, hvad der er god digital opførsel dér, og hvordan man beskytter sig mod grooming. 

I det hele taget er netop selve forebyggelsesaspektet en vigtig del af seksualundervisningen, ifølge Josephine Egestorp:

- Seksualundervisning handler ikke kun om trivsel og identitet – men også om forebyggelse. Viden om krop, grænser og samtykke kan mindske risikoen for, at unge enten udsættes for eller selv kommer til at overskride andres grænser, pointerer hun.

- Men brug elevernes interesser og motivation som udgangspunkt for, hvor I begynder undervisningen, lyder rådet fra seksualvejlederen.

Kør med mindre hold og mulighed for opfølgning 

For nogle elever kan seksualundervisning være med til at styrke et fællesskab eller til at afmystificere det, man troede, man var den eneste, som tænkte, gjorde eller følte. 

Men for mange kan seksualundervisningen også afføde en række personlige spørgsmål, som det kan være vanskeligt at besvare i løbet af en fælles undervisning.

Overvej derfor, om det er relevant at tilbyde opfølgning eller hjælp til videre afklaring for jeres elever. Det kan for eksempel være en anonym brevkasse, eller I kan henvise eleverne til rådgivningstjenester, som for eksempel Sexlinjens anonyme telefon- og chatrådgivning.

På STU kan det – afhængigt af elevernes kognitive niveau – være helt afgørende, at undervisningen er individuel.

På Sex & Samfunds hjemmeside finder du undervisningsmateriale, som er målrettet unge i komplicerede læringssituationer, og som kan differentieres, så de kan bruges både til hold og individuel undervisning.

Find materialet til komplicerede læringssituationer her

Start stille – og tilpas sproget

Josephine Egestorps allervigtigste råd er, at du skal passe på med et for højt niveau. 

- Det handler igen om at tage udgangspunkt i eleverne. Hvor er vi henne hver især? Især på STU handler det virkelig meget om at tage udgangspunkt i elevens udviklingsniveau og kognitive forudsætninger fremfor den biologiske alder. Det kan være, at du skal tænke kreativt og laminere et gammelt vendespil og tale om kroppen ud fra dét, forklarer hun.

Det er naturligvis ikke det samme på andre skoleformer, hvor der er mindre spredning i elevernes kognitive niveauer. Men her kan du også med fordel starte i noget mere 'ufarligt' og så bevæge dig stille og roligt ned i lidt sværere emner.

- Og så behøver du jo ikke kalde det seksualvejledning. Jeg bruger nogle gange ord som ungdomsworkshop eller teenagerådgivning. Det lyder for mange mere som noget mindre farligt, som man bedre kan være i.

Og så skal man med seksualvejlederens ord også lade være at ”definere for meget”.

- Har du en kæreste? Hvad hedder hun? kan jo være et fint spørgsmål til en elev. Men hvad nu, hvis kæresten er af samme køn? I det hele taget så prøv at sørge for, at ingen føler, de falder udenfor, fordi du kommer til at være lidt for ’definerende’ i forhold til, hvad normen er.

Se indad og tal sammen

Er der noget, jeg aldrig ville undervise i – og hvorfor? Er der ting, jeg selv bliver utryg ved at tale om? Risikerer jeg, eleverne tænder på mig?

Spørgsmål, som Josephine Egestorp nævner, er alle eksempler på de tanker, man kan have som underviser, når man skal seksualundervise. Og det er vigtigt, at du stiller dem.

Det kan være en god idé at forberede sig ved at tænke over sine egne grænser og fordomme i første omgang. Man kan for eksempel have svært ved at forstå, hvordan nogle kan identificere sig som andet end det køn, de blev tildelt ved fødslen. Men at blive bevidst om sine egne fordomme og grænser er alfa og omega, pointerer seksualunderviseren.

- Derfra er det så en rigtig god idé at have en snak i lærerteamet om, hvad man har tænkt over, eller hvad man synes, er svært. Og så kan I sammen tage snakken om, ”okay, skal vi så slet ikke undervise i det”, eller ”hvordan griber vi det så an? Er der nogle erfaringer?”

- Det er jo i princippet det samme som at diskutere al anden undervisning og sparre fagligt sammen. Og man kan også sparre om tabuer, og hvordan man bryder dem, lyder et godt råd fra Josephine Egestorp. 

Det sidste råd fra seksualvejlederen plejer hun at få hug for, som hun siger med et glimt i øjet. Men:

- Det lyder måske banalt, men tænk også over din fremtoning, og den rolle du træder ind i. Du behøver ikke tage en pose over hovedet – men seksualundervisning kræver en tydelig professionel ramme, også visuelt.