Stort fald i aktivitet på AMU, FVU, AVU og OBU under corona-krisen
Selv om regeringen, arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen har opfordret til, at man benytter corona-krisen til at opkvalificere sig, er der sket et betydeligt fald i brugen af offentligt støttede voksen- og efteruddannelser.
Det gælder både den erhvervsrettede efteruddannelse (AMU) og de almene efteruddannelser (FVU, AVU og OBU). Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I 2020 faldt den ordinære aktivitet på de erhvervsrettede AMU-kurser – hvor der stadig mangler tal for fjerde kvartal – eksempelvis til 250.476 kursusdeltagelser i 2020 fra 481.974 i 2019. Også for FVU, AVU og OBU ser der ud til at være en tilbagegang i aktivitet under corona-krisen.
- Det er ret alvorligt, at vi ser et så stort fald i aktiviteten i voksen- og efteruddannelser. Netop i forbindelse med nedlukningen af store dele af samfundet burde der have været en oplagt chance til at sætte massivt ind med efteruddannelse, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
- En del af problemet har været, at efteruddannelsen i høj grad har skullet afvikles digitalt. Og en del af målgruppen for efteruddannelserne har altså brug for hjælp til overhovedet at komme i gang med digital undervisning, tilføjer hun.
De forskellige voksen- og efteruddannelser
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er uddannelser for ufaglærte og faglærte, der ønsker erhvervsrettede kompetencer og kvalifikationer.
Forberedende voksenundervisning (FVU) er til voksne over 25 år, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne.
Almen voksenuddannelse (AVU) er et tilbud til voksne, som ønsker at forbedre deres almene kundskaber. Det er fag såsom dansk, dansk som andetsprog, engelsk, matematik, naturvidenskab, historie, samfundsfag, tysk eller fransk.
Ordblindeundervisning (OBU) har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder.
Lønkompensation har ikke motiveret
Hos Uddannelsesforbundet er man forundret over, at landets arbejdsgivere ikke i højere grad har benyttet corona-krisen som anledning til at sikre, at medarbejderne får de kvalifikationer, som bliver efterspurgt i fremtiden.
Medarbejdere, der er hjemsendt i forbindelse med lønkompensationsordningen, efter aftale med arbejdspladsen kan ellers deltage i efteruddannelse med lønkompensation fra staten.
- På den måde kan man som virksomhed fastholde og opkvalificere sine medarbejdere, mens krisen står på, så man stiller både virksomheden og medarbejderne bedre i forhold til fremtiden, siger Hanne Pontoppidan.
I juni afsatte regeringen 750 millioner kroner frem til 2023 i uddannelse og opkvalificering af ledige. I år og næste år skal ufaglærte ledige over 30 år ekstraordinært have ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge.
