Sådan kan du tale med eleverne om invasionen af Ukraine
Nyhedsudsendelserne flyder over af eksplosioner, folk på flugt og bombede byer. Der bliver truet med atomvåben og talt om en mulig tredje verdenskrig, mens skræmmende øjenvidneberetninger fra krigen hurtigt spreder sig på sociale medier som TikTok.
Krigen er kommet til Europa. Langt tættere på, end den har været længe. Og det fylder hos mange unge.
Søvnløshed og tanker om krig i Danmark
I AvisenDanmark fortæller 18-årige Roulianna Jalousi Zada, der går på HF og VUC Fyn, eksempelvis, at hun ikke kan sove om natten eller koncentrere sig. Krigen ripper op i hendes egne oplevelser fra Syrien, hvorfra hun flygtede til Danmark som 11-årig.
- Når jeg ser billeder fra Ukraine, så ved jeg, hvordan de har det. Jeg kender synet af bomber og lydene. Jeg husker, hvor bange vi var og hvordan, jeg tænkte: Er det nu vi skal dø? siger Roulianna til AvisenDanmark.
- Jeg er bange for, at der bliver krig i Danmark og i hele verden.
Krigen sætter tanker i gang
Også i en artikel på berlingske.dk fortæller en række unge, hvordan nyhedsstrømmen og de mange videoer fra krigen på sociale medier påvirker dem.
- Jeg bliver ikke bange som sådan, men jeg får bare rigtig ondt i maven over det. Jeg bliver sådan helt utilpas, når jeg tænker på, hvordan andre har det i sådan en situation, fortæller Emily Nickless.
Hun har blandt andet set en video, hvor man hører et barn skrige efter en eksplosion. Også Jens Baumann Nielsen er stødt på voldsomme videoer på sociale medier, og det har sat tankerne i gang:
- Som ung mand kan jeg også tænke: Kan det blive aktuelt, at vi lige pludselig skal i militæret, eller hvad nu hvis det her kommer til at eskalere fuldstændigt – skal vi til at stå på en kaserne med et skydevåben i hånden? siger han på berlingske.dk.
Sådan kan du tage hånd om elevernes tanker og frygt
Det, der sker i Ukraine, påvirker de fleste. Men er man psykisk sårbar, eller har man som for eksempel flygtning egne traumer i bagagen, så kan de voldsomme begivenheder skubbe til den angst, PTSD eller anden psykiske lidelse, man i forvejen kæmper med.
Derfor kan det som underviser og vejleder betale sig at være ekstra opmærksom på eleverne i denne tid.
Læs også
7 råd: Sådan kan du tale med eleverne om invasionen af Ukraine
Det er vigtigt at få skabt et trygt rum, hvor der er plads til, at den enkelte elev kan fortælle om sine tanker og følelser uden at føle sig forkert.
Du kan blandt andet understrege over for eleverne, at vi alle reagerer forskelligt, og at det er helt ok. Fortæl også gerne, at bekymring og ængstelse er helt naturlige reaktioner på kriser, som vi ikke har overblik over.
Vi har samlet syv råd til, hvor du kan tage det alvorlige emne op i undervisningen.
- Spørg eleverne , hvad de har set og hørt om invasionen af Ukraine. Følg op ved at spørge ind til, hvad de tænker om det, og hvordan de har det.
- Lyt til eleverne, anerkend deres følelser og tag dem alvorligt – også selv om du måske ikke personligt deler de samme bekymringer. Undgå at korrigere eller stille spørgsmål til det, de fortæller. Lyt i stedet, og hav fokus på at skabe det trygge rum og den tillid, der skal til for at eleverne tør åbne sig op og fortælle, hvordan de har det.
- Vær ærlig, men undgå at gå i detaljer om krigen. Undgå så vidt muligt at ’gå med’ eleverne ind i bekymringerne. Det kan gøre dem mere utrygge. Anerkend, at du godt kan forstå, at de føler, som de gør. Men fokusér så på, hvad eleverne kan gøre for bedst at håndtere bekymringen.
- Klæd eleverne på til at passe bedst muligt på sig selv. For mange hjælper det at få sat ord på de svære følelser. Alene det, at I tager snakken i klassen, kan dulme de værste bekymringer. Og det er vigtigt, fordi grublerier, frygt og uvished er faktorer, som skaber risiko for blandt andet angst og depression. Du kan blandt andet opfordre eleverne til at acceptere, at krigen i Ukraine er en situation, de ikke kan påvirke. Det kan være hjælpsomt at afsætte særlige tidsrum til ’grubletid’ og forsøge at skubbe bekymringer til det tidspunkt, man har aftalt med sig selv.
- Snak med eleverne om, hvordan de kan skærme sig fra nyheder om krigen. Det kan hjælpe at se færre nyhedsudsendelser, at slette nyheds-apps samt at bruge mindre tid på sociale medier – især dem, hvor krigen fylder mest. Giv gerne eleverne råd til, hvilke medier der er troværdige nyhedskilder, og hvor der er størst risiko for at møde usandheder og overdrivelser.
- Overvej at gøre noget for krigens ofre – eventuelt i fællesskab som klasse. Magtesløshed er en følelse, som fylder hos mange. Her kan det hjælpe at gøre noget – også selvom det kan virke som lidt i det store billede. I kan måske starte en digital indsamling eller tage del i de forberedelser, der er i jeres by eller kommune, i forhold til at gøre klar til at tage imod ukrainske flygtninge.
- Følg op med eleverne, hvis der er behov. Inviter eleverne til at komme til dig, hvis de får brug for det. Er der elever, som er særligt påvirkede, kan du tage en snak på tomandshånd med dem.
Kilder:
Heidi Frølund Pedersen, psykolog, lektor og forsker ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet
Tina Mastrup, børnefaglig medarbejder i Psykiatrifonden
Måske har du spottet elever og kursister i din undervisning, som virker til at være påvirket af det, de ser og hører. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvordan du bedst kan snakke med eleverne om krigen, og om du overhovedet bør gøre det.
Uddannelsesbladet har samlet nogle konkrete råd til, hvordan du som underviser kan forholde dig til den særlige situation, krigen i Ukraine kan give i klasserummet.
Overbekymring kan give angst og depression
Ifølge psykolog Heidi Frølund Pedersen er det meget forskelligt, hvordan vi som mennesker reagerer på en situation, som den, der udspiller sig i Ukraine lige nu. Nogle er rationelle og handlingsorienterede, andre reagerer med apati. Men der er også dem, som bliver meget ængstelige og bekymrede, og særligt denne gruppe kan få det svært.
- Overbekymring over fremtidsscenarier er noget af det, der kan lede til angstlidelser og depression, siger Heidi Frølund Pedersen, der til daglig er lektor og forsker ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og ekspert i krisepsykologi.
- Det spiller også ind, at vi i de sidste to år har været i en særsituation på grund af coronakrisen. Der er nogle, som lige nu er mentalt trætte. Og den robusthed, som der skal til for at lukke af for de uhensigtsmæssige tanker, kan derfor være lidt tyndslidt.
Har du en elev eller kursist, som har en psykisk sårbarhed eller en svær fortid, så vær derfor ekstra opmærksom på vedkommende de kommende uger, og læg mærke til, om der er tegn på, at stress og øget alarmberedskab vækker gamle traumer til live igen.
Vil du læse mere?
Læs hele interviewet med 18-årige Roulianna
Interview med flere unge i Berlingske
Fylder krigen for meget, kan man opfordre eleverne til at opsøge gratis og professionel hjælp, Psykiatrifonden og Headspace tilbyder gratis rådgivning.
Der skal være plads til forskellige reaktioner og følelser
Det er dog, ifølge Heidi Frølund Pedersen, også værd at have øje for de mange forskellige reaktionsmønstre, der kan være på spil i et klasselokale.
- Det er vigtigt at anerkende eleverne, uanset hvordan de reagerer. De elever, som ikke er påvirket af krigen, skal for eksempel ikke påduttes at føle ting, de ikke føler. Omvendt kan der være andre, som har behov for ekstra hensyntagen. For eksempel hvis det er for svært for dem at være til stede, mens der bliver snakket om situationen i Ukraine, siger Heidi Frølund Pedersen.
Fokus på det nære kan hjælpe
Hun fremhæver, at det kan hjælpe at bevare fokus på det nære og på en selv, hvis uvished og manglen på kontrol gør en magtesløs.
- Man kan hurtigt blive fastholdt i at være bange, når man ikke kan gøre noget for at påvirke situationen. Men for hvem er det hjælpsomt, at vi er overbekymrede? Det bedste vi kan gøre, er faktisk at leve livet, som vi hidtil har gjort, og fortsætte med at udvikle og styrke vores demokrati. Det er en vildt vigtig opgave. At vi bevarer fokus på hinanden og knytter os endnu tættere sammen. På den måde kan frygten vendes og bruges konstruktivt, forklarer Heidi Frølund Pedersen og tilføjer:
- Det er også en god ide at forsikre eleverne om, at vi ikke er i umiddelbar fare i Danmark. Det kan være særligt vigtigt at høre for yngre elever, der måske har sværere ved at gennemskue den information, de møder.
