Proceskurve over humøret lærer elever at tage ansvar
Udfordringen?
Som underviser på en kreativ og meget projektorienteret uddannelse oplever Suzanne Bøgh ofte, at elever kan gå i stå i processen – og at det sker samme sted hver gang. Eleverne er tit tilbøjelige til at krybe udenom ved at opgive, helt blive væk fra skole eller være afhængig af hjælp fra læreren til at komme videre.
Hvad gør du?
- Først skal eleverne lave en tidslinje med alle trin, de skal igennem. Researchfase, ideudviklingsfase, beslutningsfase, udførelse, finish og så videre, så de får et klart billede af processen. Og så skal de simpelthen lave en kurve over, hvordan de har det gennem alle de her processer. Hvordan er deres humør?
Mere om Suzanne
Suzanne Bøgh er ansat på Aarhus Designskole, som hører under daghøjskolen Kompetencehuset. Skolen fungerer som forskole til en række kreative uddannelser, blandt andet Designskolen i Kolding. Suzanne Bøgh troede hun skulle være arkæolog – men forelskede sig i det grafiske og har de seneste 19 år undervist i grafisk design på Aarhus Designskole.
- Ofte er det sådan, at har man det godt i ideudviklingen, har man det måske svært i beslutningsfasen eller omvendt. Vi laver en decideret kurve, hvor processen er på x-aksen, og humøret er på y-aksen. Kurven går op og ned, og påfaldende nok er det altid de samme steder, man kommer i krise. Det gælder, uanset om det er en kort opgave på 10 minutter, et langstrakt projekt eller en opvask i privatlivet. Det er samme sted på kurven, man rammer problemerne.
- De lærer at genkende deres handlemønster og hjælpe sig selv videre fremfor at opgive eller være afhængig af, at en lærer skal hjælpe dem videre.
Hvorfor er det en god løsning?
- Kurven gør dem bevidste om, hvordan de plejer at reagere i en bestemt situation. Jeg kan henvise til deres proceskurve som en metafigur, vi kan tale ud fra: ”Og hvad er det så, du plejer at gøre, når du kommer i den her fase? Og hvad kan du så gøre nu?”
- De lærer at tage ansvar for deres egen læring. Og så taler vi meget om at have fokus på projektet fremfor os som personer. Alle har ondt i halsen eller kærestesorger eller… engang imellem. Sådan er livet. Men man skal stadig kunne komme videre med sit projekt.
- Folk – især sagsbehandlere – har lidt en fordom om, at det kreative ikke er hårdt arbejde, men en form for terapi. Vores elever lærer, at ja, det er vigtigt med et nysgerrigt sind – men det er hårdt arbejde, og de skal kunne fokusere på projektet uanset hvad.
