Prisvinder: ”Den havde jeg sgu ikke set komme”
Jørgen Rousing Jørgensen har opfundet begrebet treenigheden: Hvis man som skole kan lave noget, der er godt for borgere, og det samtidig er godt for virksomhederne – så er det også godt for samfundet.
- Og det er i bund og grund det, vi gør med vores forløb, siger Jørgen Rousing Jørgensen, der blev lærer og konsulent på Tradium ved Randers efter 31 år med chef- og lederstillinger i det private erhvervsliv.
Jørgen Rousing Jørgensen har netop modtaget Politikens Undervisningspris i form af særprisen på 25.000 kroner. 1.937 lærere har været indstillet i tre kategorier – grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler, og Tradiumlæreren kom igennem nåleøjet for sin særlige metode med at få ledige og ofte meget udfordrede borgere i job eller ansat på en lærekontrakt som industrioperatør.
Det er sket i samarbejde med jobcentret i Mariager og Randers og gode kolleger, og metoden går ud på at give ledige en tro på, at de godt kan. Og succesraten har været overvældende. 85-90 procent af de ledige borgere kommer enten i job eller får en lærekontrakt som industrioperatør.
- Jeg møder mennesker, der helt har mistet troen på sig selv og på, at samfundet er i stand til at hjælpe dem. Så vi bygger mennesket op her – for før kan du ikke begynde at arbejde med dem. De skal have tillid og tiltro til sig selv og mig, siger prismodtageren.
Nogen lytter til, hvad de kan
De ledige fra Mariager eller Randers bliver allerførst screenet af jobcentret, før de bliver sendt i det fire måneders forløb. Og det er alle slags ledige – fra handel og kontor over butikker til tekniske tegnere – mangfoldigheden er stor, forklarer Jørgen Rousing Jørgensen.
- Det første jeg gør, er at danne en platform, hvor de føler, at der er nogen, der lytter til dem og lytter til det, de kan. Det eneste, vi gør, er jo at lytte og tage dem seriøst og snakke med dem om de behov og nye vinkler, de skal ind i – at gøre dem interessante, siger han og forklarer, at han i virkeligheden coacher eleverne mod selv at finde løsningen, mens han indirekte vejleder dem undervejs:
- Og jeg bliver blød om hjertet, når jeg ser på, hvad man kan gøre ved de mennesker. Vi får de her mennesker ind i fire måneder, hvorefter de går fra offentlig forsørgelse til at bidrage til samfundet ved at have et job.
Det kan jeg da ikke?
Jørgen Rousing Jørgensen er rimelig hård, når han stiller borgerne – som han kalder dem – svære spørgsmål om det, de kan. For det betyder, at ”de virkelig skal tænke kreativt og ud af boksen”, forklarer han.
Det gælder, hvis de skal skifte branche – måske fra butik til industri. Og her skriver de et cv ud fra det, de kommer fra, hvor han må forklare dem, at de skal lave et cv, der går ud over dette.
- Jeg må fortælle, at hvis de har stået i en butik, har de lært kunde- og leverandørbegrebet, lært kundeservice – for hvis der er nogen, der ved noget om det, er det jo dem, der står i butikker. Og så bygger jeg dem hele tiden op på den måde, siger Jørgen Rousing Jørgensen.
Herudover får kursisterne alt den viden og erfaring, de har brug for, for at gå ind i industriarbejde. Det kan være inden for alle områder – produktion af plastikbægre, solcreme, medicin, kraner eller at sortere affald – ”de skal bare have et produkt i hånden”, siger han.
”De tog fusen på mig”
Det har været overvældende for Jørgen Rousing Jørgensen at få prisen. Det kom fuldstændig bag på ham – eller med hans egne ord: ”Det havde jeg sgu ikke set komme”.
- De tog fusen på mig. Men på den anden side ved jeg jo godt, at den måde, jeg gør det på, måske er lidt speciel. Jeg tror, at det skyldes mine mange år som leder fra erhvervslivet. En hel del af lederjobbet er at fremelske det bedste hos sine medarbejdere: For jo bedre, de har det, jo bedre producerer de, og des bedre er kvaliteten. Det er den grundlæggende holdning, som jeg har haft meget stor succes med. Jeg har set det her virke, siger han.
Der er også en tæt kontakt til virksomhederne hele tiden. Kursisterne er på skolen i to omgange i sammenlagt otte uger og i praktik af to omgange af fire uger. Sammen med jobcentrene har Jørgen Rousing Jørgensen været ude og tale med virksomhederne, om de vil tage de her borgere i praktik. Og begge parter bliver støttet igennem processen.
- Praktikken er til for, at borgeren skal finde sig selv i virksomheden, og virksomheden skal finde ud af, er det nu en ordentlig borger, de har fået ind. For lige om lidt spørger vi virksomheden, om de vil lave en uddannelseskontrakt for en voksen som industrioperatør. Og det er den succesrate, vi har formået at holde oppe på 85-90 procent de seneste tre år, forklarer han.
Det giver god mening at blive lærer
At Jørgen Rousing Jørgensen overhovedet blev lærer i sit seniorliv skyldes en snak med hans hustru gennem 35 år. De talte om, hvad han skulle lave, når han ikke mere synes, at ”det var så smart at være i erhvervslivet mere”. Og hun gjorde ham opmærksom på, at han i sine unge dage havde talt om at blive lærer:
- Og det ville give meget god mening, for så har du erhvervserfaringen. Jeg tor, at det, jeg bringer ind – som gør en forskel – er, at samtidig med, at jeg underviser og hakker noget teori af, så fortæller jeg min historie fra virkelighedens verden. Så kan de genkende deres egen situation, og så topper læringen, siger han og tilføjer:
- Jeg synes, at prisen er en ting – jeg skulle være et skarn, hvis jeg ikke anerkendte og blev rørt over den. Men jeg håber også, at prisen kan få andre skoler og jobcentre til at tage den her model til sig.
