Prisstigninger presser: Tillidsfolk bekymret for fremtiden
Med de stigende priser står vi et sted, hvor vi er på vej ud over afgrunden, siger Torben Michelsen, der er foreningsformand på Tradium i Randers.
Han oplevede tidligere på året at måtte sige farvel til en række kolleger, som en konsekvens af et fald i elever på grundforløb 2. Det lave optag er en generel tendens på landets erhvervsskoler, som i en tid med højkonjunktur og lav arbejdsløshed har svært ved at tiltrække de unge. Sammen med de stigende priser udgør det en farlig cocktail for skolerne.
Bunden ud af budgettet
Torben Michelsen frygter, at prisstigningerne kan bringe yderligere fyringer på tale.
- Vi har fået at vide, at prisstigningerne har slået bunden ud af budgettet. Så ved jeg jo godt, hvad klokken har slået.
- Vi har et budget, som undervisningen skal gennemføres inden for. Kan vi ikke det, så vil det gå ud over undervisere og elever, siger Torben Michelsen, som dog slår fast, at det indtil videre blot er gisninger og en frygt for, hvad fremtiden bringer, hvis der ikke sker noget på området.
Undervisningskrav kan komme under pres
Tradiums områdedirektør Bent Oppelstrup fortæller, at skolens økonomi er presset på grund af stigende priser, men at det som udgangspunkt ikke er blandt gruppen af medarbejdere, at de nødvendige besparelser skal findes.
- Der er behov for den faglighed vores undervisere nu engang har. Derfor er det begrænset, hvad vi kan gøre på medarbejderfronten, siger Bent Oppelstrup.
Han erkender dog, at økonomien kan presse skolen til at justere på kvaliteten af undervisningen:
- Hvis vi bliver ved med at være presset kan det godt være, at vi er nødt til at finde alternativer, som ligger på grænsen af de krav, vi skal leve op til.
Modeller i ispinde
Allerede nu oplever Torben Michelsen og kollegerne, at der skal tænkes i sparebaner for at minimere udgifter til undervisningen.
- Vi bliver opfordret til at genbruge, men det gør vi jo i forvejen. Der har været al mulig kreativitet i gang omkring det det seneste år, fordi vi gerne vil være en Unesco-skole og være mere bæredygtige. Så vi arbejder med blandt andet at genbruge materialer og bygge mindre konstruktioner. Men hvis vi kører videre med det princip, så ender vi med at lave modeller i ispinde. Det skal jo også give mening og være virkelighedstro for eleverne, siger han.
Torben Michelsen fremhæver, at mange år med omprioriteringsbidrag allerede har gjort indhug i rammerne for undervisningen. Omprioriteringsbidraget havde et flertal i folketinget besluttet. Det pålagde erhvervsskoler og andre uddannelsessteder at finde årlige besparelser på to procent, som skulle sendes videre til andre statslige områder.
- I lang tid har det ikke været et spørgsmål om at levere varen, men om hvilken vare vi kan levere for de penge, vi får. I stedet for at fokusere på kvaliteten.
Færre midler til at indfri politisk mål om flere faglærte
"Vi skal sikre, at vi får flere faglærte i fremtiden", lyder det igen og igen fra Christiansborg. Men faktum er, at det langt fra går den rette vej for de politiske målsætninger.
I 2021 søgte hver femte af folkeskolens afgangselever ind på en erhvervsuddannelse. Dermed er der et godt stykke til målet om 30 procent i 2025, mens ambitionen om 25 % i 2020 er glippet.
Spørgsmålet er, hvordan erhvervsskolerne skal gøre sig attraktive og vende elevtilbagegangen i den nuværende situation, hvor ikke strengt nødvendige vedligeholdelsesprojekter og al udvikling er sat på pause.
Fra politisk side har der indtil nu været stilhed, når det omhandler erhvervsskolernes økonomiske udfordringer som følge af prisstigningerne. Og der var heller ingen kommentarer at hente, da Uddannelsesbladet spurgte Børne- og undervisningsministeriet, om der bliver arbejdet på løsninger og initiativer, der kan kompensere skolerne.
Skolerne selv ønsker blandt andet en regulering af taxametertilskuddet, så det modsvarer prisudviklingen i samfundet.
Afskedigelser på flere skoler
Flere skoler har som Tradium været igennem fyringsrunder i årets første halvdel.
På HEG Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser fortæller tillidsrepræsentant Morten Gjerløv Svendsen, at den økonomiske situation på skolen har gjort, at nogle planlagte ansættelser er trukket tilbage for at begrænse lønudgifter. Og udover at nogle medarbejdere selv har søgt videre, har skolen også været nødt til at foretage et par afskedigelser for at tilpasse økonomien til de stigende omkostninger.
På TEC i København har de for nylig afskediget syv undervisere. Ifølge fællestillidsrepræsentant Ghita Due Hedelund var det blandt andet en konsekvens af prisstigningerne.
- Vi er ramt af mange forskellige faktorer, som presser økonomien. Faldende elevoptag er en stor del af det. Vi får 300 færre årselever end estimeret, og selvom vi er en stor skole, er det mange at mangle. Men større lønudgifter og stigende materialepriser blev også nævnt som begrundelse for tilpasning, siger Ghita Due Hedelund.
Taxameteret slår ikke til
- Taxameteret slår ikke til. Det er blevet dyrere at have hver elev. Vi kan ikke undervise uden at købe materialer. Vi genbruger og genbruger - ikke kun med grøn omstilling for øje, men også fordi vi skal spare, siger Ghita Due Hedelund.
- Vi er lige nu presset på alle mulige måder. Blandt andet ved, at vi er blevet færre kolleger. Vi ved jo godt, at de tilpasninger, der har været, kommer til at spejle sig op gennem uddannelserne. Det kan godt være, at de starter på grundforløbet, men næste år er det hovedforløbet, der er ramt af færre elever.
Hvad byder fremtiden?
Situationen påvirker naturligt stemningen på TEC:
- Der er aldrig god stemning, når vi må sige farvel til kolleger. Folk er bekymret for deres job, deres kolleger, for fremtiden, eleverne og hverdagen. Vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske, siger Ghita Due Hedelund og fremhæver, at konsekvenserne af prisstigninger er en blandt mange tendenser i tiden, som bekymrer:
- Der er også trepartsforhandlingerne. Der er udmeldingen om, at kommunerne ikke kommer til at sætte gang nye i bygge- og anlægsprojekter, hvilket kan gøre, at virksomheder får mindre at lave og dermed måske ikke tager elever ind. Så der er mange faktorer, der spiller ind lige nu, og det er nok en svær periode, vi går i møde - både som erhvervsskole, men også som samfund, slutter Ghita Due Hedelund.
