Nedlukning af skoler kan få følger for udfordrede unge
For en gruppe unge er det at passe skolen en enorm udfordring. Det er en gruppe unge, hvor arbejdet med deres trivsel og motivation er mindst lige så vigtigt, som selve undervisningen i pensum. Og det er en gruppe unge, hvor der med lukningen af skolerne som følge af udbruddet af corona er en betydelig risiko for, at de helt mister det, de har opnået, og skal starte helt forfra.
Sådan lyder advarslen fra Uddannelsesforbundet.
- Den her situation er svær for alle. Men der er en gruppe, som fortjener særlig opmærksomhed. Det er de unge, som i forvejen har meget svært ved være i en uddannelse, og som til en vis grad har vendt uddannelsessystemet ryggen, påpeger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.
Hun henviser til elever på blandt andet FGU, ungdomsskoler og daghøjskoler.
E-læring kræver disciplin og motivation
Problemet er, at de – som alle andre elever og kursister – skal fjernunderves som følge af nedlukningen af alle uddannelsessteder. Men at blive undervist over elektroniske medier kræver selvdisciplin og motivation. Og det er netop noget af det, den gruppe unge mangler, pointerer forbundsformanden.
- De har ikke megen uddannelsesgejst. Og det betyder, at de vil være meget hurtige til at lave overspringshandlinger, og at de vil være meget sværere at fastholde i undervisningen, siger Hanne Pontoppidan.
Mange af dem har ifølge hende heller ikke forældre, som kan give dem nødvendige støtte.
- Det øger risikoen for, at de misser undervisning. Og dermed får de simpelthen ikke den uddannelse, de har brug for i den her periode, advarer Hanne Pontoppidan.
Mange har ikke engang en computer
En af dem, som underviser nogle af de uddannelses-udfordrede unge, er Anne Grethe Rasmussen, der er matematiklærer på FGU Østjylland.
Hun fortæller, at en del af hendes elever ikke engang har adgang til en computer. Her må fjernundervisningen foregå over mobiltelefonen.
De af hendes elever, der er har en Facebook-konto, har hun samlet i en Facebook-gruppe.
- Så skriver vi derinde sammen om, hvordan de har det, og om de kan finde det materiale, de skal. Men de er meget frustrerede over, at de ikke er vant til at arbejde alene, og at de ikke har adgang til hjælp på den samme måde, som de plejer, fortæller Anne Grethe Rasmussen, som understreger, at hun underviser i et alment fag, og at hendes elever dermed næppe er de mest udfordrede.
Fælles frokost-snak foregår på SoMe
For at opretholde den sociale kontakt til de unge er lærerne på FGU Østjylland i daglig kontakt med eleverne.
Konkret gør lærerne på FGU Østjylland i det omfang det er muligt blandt andet det, at de erstatter snakkene med eleverne eksempelvis over frokosten ved at skrive med dem. Det har blandt været om regeringens pressemøder.
- Nogle bliver bange. Det skal vi tage hånd om. Og så er der nogle, som er sprogligt udfordrede, og for dem er der mange nye ord i den her situation. Så hvis vi på beskeder kan fornemme, at de har behov for det, ringer vi dem også op og spørger til, hvordan det går, og hvordan vi kan hjælpe dem, fortæller Anne Grethe Rasmussen.
Arbejdet med nærvær overskygger pensum
Anne Grethe Rasmussen har desuden valgt at sænke ambitionsniveauet, når det gælder om at komme igennem pensum.
- Flere af de unge har givet udtryk for, at det er meget vanskeligt at sidde med selv. De kan ikke få meget nyt stof. Det vil ikke kunne fungere. Der må vi nøjes med opsamling og træning af allerede kendt stof, forklarer Anne Grethe Rasmussen.
Også Uddannelsesforbundets formand mener, at hovedfokus for de uddannelses-udfordrede unge i den nuværende situation bør være på arbejdet med nærvær.
- Det kommer til at handle om at skabe et socialt liv og fællesskab på nettet. At skabe det nærvær og de relationer, som de ikke længere får i det daglige på skolerne, og at forsøge i en eller anden udstrækning at se, om man kan etablere det digitalt, mener Hanne Pontoppidan.
- Lærerne knokler derudaf og gør, hvad de kan for at gøre undervisningen levende og for at være til stede for deres elever. Men det kan ikke erstatte en almindelig undervisningshverdag, hvor der er nærvær, understreger hun.
