Når et foto baner vejen
I virkeligheden er den syriske dreng for dårlig til at gå på FGU i Helsingør. Han har voldsomme traumer fra flugten til Danmark, er tæt på at være analfabet og kan ikke tale eller skrive særligt meget dansk. I den ungdomsskole, han blev placeret i først, sad han mest og kiggede ind i væggen i to år – hvis han ellers mødte op. Men så sendte den kommunale ungeindsats ham på FGU’s produktionslinje, hvor faglærer Morten Eistrup underviser i køkkenet.
- Da jeg fik ham, var han endnu sværere at arbejde med, siger han og tilføjer, at det var nogle helt andre unge, FGU-reformen var tænkt til: Unge, der var gået på en almindelig folkeskole, og som af en eller anden årsag var røget ud af systemet og skulle have et eller to år for at komme på EUD.
Udfordringen?
Lige nu er der mange virkelig svage elever på FGU. Blandt andet nyankomne, der ikke kan meget dansk.
Den kommunale ungeindsats KUI har eller fortæller ikke altid hele historien om en elev, der bliver sendt på FGU. Og selv om en vejleder derfra skriver eleven ind, og lærerne selv tager fat om roden med en indledende samtale, er der ikke nogen elever, der åbner op første dag. Det sker – måske – efterhånden, at en samtale åbner sig, som man står over for hinanden i køkkenet og laver rødkålssalat eller skærer kød. På den måde er køkkenet genialt til PGU-linjen, mener Morten Eistrup.
Om Morten
- Morten Eistrup er uddannet kok og har arbejdet i restaurationsbranchen i 20 år, og på produktionsskole i 12 år.
- Arbejder nu på FGU Øresunds PGU-linje i FGU Helsingørs køkken.
- Han er også tillidsrepræsentant på stedet.
Men skal man trænge lidt dybere ind i sin forståelse af en elev, der ikke har det danske sprog på plads, kan fotografier også være en tilgang. Den syriske dreng havde nogle fotos af det, han flygtede fra, og af selve flugten. Og ud fra dem kunne han fortælle Morten Eistrup lidt om sig selv.
- Et fotografi kan fortælle ekstremt meget, og den her elev kom fra virkelig dårlige kår. Han – og mange af de andre syriske flygtninge – er taget væk fra deres skolegang i en tidlig alder og har levet fra hånd til mund, siger Morten Eistrup.
Hvad er det, fotografier fra elevers tidligere liv giver?
- Jeg tror, det er en ærlighed. Vi har alle lyst til at fortælle den ærlige historie om os selv og finde den ro i sindet, der kommer af, at den anden kender din historie. De unge nyankomne flygtninge er overhovedet ikke uintelligente – de er bare et andet sted i verden, end vi nogensinde har været, og derfor handler det om, at nogle voksne kan forstå dem og deres historie, siger han.
Men det er op ad bakke at få nyankomne flygtninge med dybe traumer fra deres fortid og akutte her og nu-problemer på FGU. De kan måske nogle få arabiske bogstaver og skal lære et nyt sprog, et nyt alfabet og en ny kultur at kende:
- Det er jo en kæmpe opgave og nærmest én til en, når du er så svag på bogstaver. De får tilbudt dansk her, men der er jo ikke særligt mange dansk som andetsprogslærere, og jeg selv har slet ikke lært en tilgang til folk med så svære sprogvanskeligheder, siger Morten Eistrup.
Det er fint nok, at de går på FGU, mener han, men man kan ikke forvente, at de bliver klar til et dansk arbejdsmarked eller en dansk uddannelse på to år, som er det maksimale, en elev kan gå på FGU – med få dispensationsmuligheder.
Betyder fotos noget læringsmæssigt?
- For mig starter hele mit arbejde med relationer. Hvis du ikke har dem til en person, der er så svag og ude af balance, så kommer du aldrig nogensinde til at rykke vedkommende. Og relationen skaber du kun ved at kende elevens baggrund, siger Morten Eistrup.
