”Min drøm er evalueringer der afspejler undervisningen”
Evalueringer er afgørende for læring. Noget af det vigtigste overhovedet. På den anden side er der kommet så meget fokus på dem, at det går ud over læringen. Sådan lyder et af de dilemmaer, som professor Jens Dolin har beskæftiget sig med i årevis og for nylig har beskrevet i bogen ”Evaluering på godt og ondt”.
- Det er afgørende for undervisningen, at der foregår formative processer. Den gode formative evaluering skal hjælpe elever til at blive dygtigere. Den er en vej til, at de får at vide, hvordan de skal blive bedre, siger han.
Den proces har flere lag.
- Evalueringen skal hjælpe eleverne i forhold til det rent fagfaglige problem, de arbejder med, men den skal også helst hjælpe dem til bedre at forstå processerne i undervisningen og faktisk også til bedre at forstå sig selv, så de kan vurdere, hvad de har brug for, når de skal lære, forklarer professoren.
Testregime går ud over læringen
Den type evaluering, der gør eleverne bedre, eksisterer rundt omkring i det danske uddannelsessystem, som Jens Dolin har været en del af i omkring 40 år. Først som gymnasielærer i Køge, hvor han i 20 år underviste i fysik og geografi, og siden på både Syddansk Universitet og Københavns Universitet, hvor han på forskellig vis har undervist andre i at undervise.
I den tid er der kommet mere og mere fokus på evalueringerne. Det gælder ikke mindst de summative, hvor man vurderer elevens niveau. Med andre ord er det en summativ evaluering, når man giver elever karakterer. Det er der sådan set ikke noget i vejen med, men det har taget overhånd, mener professoren.
- Der er et testregime, som har været i lang tid på gymnasiet. Men nu er det i hele undervisningssystemet, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvorfor det er sådan, og hvilken betydning det har for undervisningen. Det har nemlig en negativ betydning, blandt andet fordi både lærere og elever fokuserer undervisningen mod det, der skal evalueres – hvilket ikke nødvendigvis dækker alle uddannelsens formål. Det kan også gå ud over læringen, siger Jens Dolin og uddyber:
- Det kan betyde, at eleverne har fokus på at sige noget og vise, hvad de kan lige nu, i stedet for faktisk at lære noget nyt. De kan blive mindre tilbøjelige til at bore sig ned i emner, fordi de synes, de er spændende. I stedet overvejer de taktisk, hvad læreren vil have dem til og forsøger ret overfladisk at opfylde det, siger han.
Elementer i formativ evaluering
- Eleven skal lære, så derfor skal han eller hun være med i processen og vide, hvorfor I gør, som I gør.
- Feedback skal tilpasses den enkelte elev. Lærerne skal differentiere feedbacken, så den passer til den enkelte elev.
- Evalueringen skal pege fremad, så̊ eleven ved, hvordan han eller hun kan blive bedre.
Sammenhæng mellem undervisning og evaluering
Men hvad er en god evaluering? Det simple svar er, at det er en evaluering, der lever op til sit formål. Det længere svar skriver Jens Dolin og andre bøger om.
- Ideelt set burde evalueringen støtte elevers læring. Som lærer skal du være præcis og have nogle trin, du selv kan bruge til at give feedback, så du trinvist kan bringe eleven hen til målet. Helt grundlæggende skal læreren – og eleverne - vide: Hvor skal vi hen, hvor er eleven henne i processen, og hvordan kommer eleven hen til målet, forklarer han.
Den summative evaluering – hvor man eksempelvis får et tal til sidst – hjælper ikke elevernes læring. Men det betyder ikke, at den ikke skal være der.
- Politikere, ledere og embedsværket bruger evalueringerne til at holde øje med, hvordan de enkelte dele af undervisningssystemet fungerer, så de kan justere, hvis noget er galt. Det er vigtigt, at de har den mulighed, siger han og tilføjer:
- Det forudsætter så, at de summative evalueringer er valide, og det er de ikke altid, for de kan ikke indfange alt. Det ser vi blandt andet med diskussionerne om de store undersøgelser som TIMMS og PISA og ikke mindst i forhold til de nationale test, siger han.
Formative og summative evalueringer er ikke modsætninger
- En summativ evaluering – ofte i form af en karakter – kan spille en formativ rolle, hvis eleverne sammen med karakteren får en begrundelse og gode råd til det fremtidige arbejde.
- Summativ evaluering er evaluering af læring og skal vurdere, hvor meget eleven har lært.
- Formativ evaluering er evaluering for læring og skal styrke elevens faglige udvikling og vise læreren, hvordan han eller hun fremtidig skal tilrettelægge undervisningen.
- Affektiv er i denne forbindelse, om eleven følelsesmæssigt føler sig tryg i undervisningsmiljøet.
Set fra Jens Dolins synspunkt er det et problem, at karaktererne i det danske uddannelsessystem ikke knytter sig tæt nok til læringen. Det ville han gerne lave om.
- Min drøm er et undervisningssystem, hvor lærernes daglige undervisning træder frem i evalueringen, og den daglige undervisning dermed bliver afspejlet i karakteren, siger han og tilføjer, at sådan er det ikke i dag.
- Der er årskarakterer og eksamenskarakterer, og de er ofte ikke ens, hvilket eleverne – og myndighederne - nogle gange undrer sig over. Men det er ikke så mærkeligt, for de bedømmer to forskellige ting, og karakteren til eksamen viser kun, hvad eleverne har præsteret til netop denne eksamen, siger han.
Det er dog muligt at skabe sammenhæng mellem undervisningen og evalueringerne, så evalueringerne både kan bruges til niveau-fastsættelse og til at gøre eleverne bedre.
En af vejene går gennem portfolio, hvor elevernes produkter bliver samlet. Det er et redskab, der kan bruges løbende, og eleverne kan gennem året få formativ feedback på deres arbejde. Noget af det kan så efter aftale indgå i en summativ evaluering, og de dele kan eleverne senere arbejde videre med, hvis de vil. En fordel ved denne metode er, at eleverne også selv kan lære om, hvordan de lærer.
Professoren understreger, at eleverne hele tiden skal vide, hvornår og hvordan, de bliver bedømt.
- Eleverne skal ikke vurderes på det formative. Og det er vigtigt, at lærerne tydeligt fortæller, at ”det, I laver her, bliver I ikke bedømt for, og det indgår ikke i en karakter”. Læreren skal forklare, at forløbet har fokus på læring. Eleverne skal afprøve noget og gerne satse lidt, siger Jens Dolin.
Differentiering er afgørende
I mange fag er det oplagt at arbejde med det formative i forhold til skriftlige opgaver, fordi der er konkrete ord og fagudtryk, der er fastholdt i produktet, som er let at forholde sig til efterfølgende. Det er sværere med det talte ord, hvor der skal reageres umiddelbart, og det kan også være en udfordring i håndværksfag, hvor fysiske handlinger skal fastholdes. Her kan det være en fordel at optage elevernes arbejde på video, vurderer Jens Dolin.
- Udfordringen er at fastholde processen, hvor eleven udfører nogle vigtige handlinger. Har man det på video, kan underviseren udvælge vigtige dele – måske bare et par minutter – og sammen med eleverne zoome ind på, hvad der er godt, og hvad der kan gøres anderledes, foreslår han.
Men hvad med elever, som har det svært? De har det også ind imellem hårdt med summative evalueringer, som netop viser de fagligt svage elever deres svagheder, uden at de får anvist veje til udvikling. Det kan mindske deres selvværd og dermed præge deres fremtidige præstationer. Her er differentiering afgørende, og det giver den formative evaluering netop mulighed for, forklarer professoren.
- For elever, som har det svært – det kan både være socialt og fagligt – er det affektive desuden meget vigtigt. Det kognitive afhænger af, at det affektive er i orden. Derfor er det afgørende for elever fra studiefremmede hjem, at undervisningsmiljøet er godt og trygt, og at de føler, at undervisningen er meningsfuld. Det gælder alle, men især fagligt svage elever har brug for trygge rammer til at kunne udfolde sig og for at kunne forholde sig konstruktivt til feedback, forklarer Jens Dolin.
Her er differentieringen afgørende for den formative evaluering, fordi den skal være rettet ind efter, hvor den enkelte elev er i sin læreproces. Det kan dog stadig være svært at kapere feedback.
- Derfor er det vigtigt, at man gang på gang understreger, at det er produktet og ikke personen, der bliver givet feedback på. Produktet skal forbedres – ikke personen, siger professoren.
