Kommuners krav ved udbud har stor betydning for lærerne
Det er ganske enkelt ”en uskik”, at kommuner kan udlicitere danskuddannelsen for voksne indvandrere og flygtninge: Uddannelse på området er alt for komplekst at konkurrenceudsætte. Men når kommunerne alligevel sætter det i udbud igen og igen, bør man som minimum sikre en vis grad af kontinuitet og kvalitet i uddannelsen til gavn for alle parter, mener man i Uddannelsesforbundet:
- Derfor arbejder vi for, at de allerede ansatte følger med opgaven, når den skifter ejer. Kursisterne følger jo også med, og det vil give både tryghed og sikre mod afbræk og tempotab, hvis man kan sikre dem kontinuiteten i ubrudte undervisningsforløb helt ned på hverdagsniveau, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Hun understreger, at det ikke i sig selv er et problem, om det er en offentlig eller privat, der vinder buddet, for i Uddannelsesforbundet kender man mange gode private sprogskoler, men at det handler om måden, hvorpå prissætningen og overdragelsen af sprogcentervirksomheden mellem gammel og ny udbyder foregår på.
En umiddelbar genkendelighed
I Uddannelsesforbundet har man lige nu mange sager om udbud af danskuddannelse. Blandt andet fordi Dansk Flygtningehjælps Lærdansk opgav området sidste sommer på grund af stadig sværere vilkår for at drive sprogcentre i Danmark.
Derfor er man i gang med at finde nye udbydere alle de steder i landet, hvor Lærdansk hidtil har haft opgaven. Men disse såkaldte genudbud, hvor opgaven går fra en ekstern udbyder til en anden, er blevet og bliver taklet vidt forskelligt i de enkelte kommuner med vidt forskellige konsekvenser for de ansatte – blandt andet afhængigt af om kommunerne ved genudbuddet har krævet, at virksomhedsoverdragelsesloven (VOL) og vilkårene her bliver brugt af en ny ejer.
Det har man valgt at kræve i Herning Kommune, som også tager sig af danskuddannelsesopgaven for Ikast og Brande kommune. Og man har gjort det med tydelige begrundelser for, hvorfor det kan være en gevinst for alle parter. Det er Sprogcenter Midt, der har vundet opgaven, og i pressemeddelelsen fra Sprogcenter Midt og Lærdansk hedder det blandt andet:
- Sprogcentrets ledelse, undervisere og øvrige personale vil være de samme, så også her vil der være en umiddelbar genkendelighed og oplevelse af kontinuitet.
Samme ånd og profil
I Herning har det hidtidige partnerskab med Lærdansk været så værdifuldt for kommunen, at man gerne har villet fortsætte i ”samme ånd” og ”med samme profil og kvalitet, hvor danskuddannelse af individer og virksomhedsservice går hånd i hånd”, forklarer Carsten Lagoni, social- og beskæftigelseschef i Herning Kommune.
- Vi har haft grundige ledelsesmæssige og politiske diskussioner af, hvordan vi bedst kunne sikre os det. Og vi fandt ud af, at det kunne vi ved den måde, vi ville stille kriterier i udbuddet på og ved at sikre, at der var tale om virksomhedsoverdragelse, hvor det var muligt, siger han.
Med andre ord er det gennem medarbejderne, man forsøger at sikre en fortsættelse af kvaliteten og kontinuiteten.
- Det er sjældent, at vi hører, at værdien af medarbejderne vægtes så højt, siger konsulent Jette Gade, der sammen med blandt andre konsulent Annemette Damlund sidder med disse ofte tunge og langvarige sager om udbud eller genudbud af danskuddannelse i Uddannelsesforbundet.
- Det forsøger vi derfor at inspirere andre kommuner med, når vi skriver til dem, hvordan vi mener, de bedst kan takle et udbud, der har udgangspunkt i kommunens behov for, at viden ikke forsvinder – og som samtidigt tilgodeser medarbejderne, siger Jette Gade.
Loven om virksomhedsoverdragelse
Loven om lønmodtageres retstilling ved virksomhedsoverdragelse er en implementering af et EU-direktiv. Det skal beskytte medarbejderne, hvis deres arbejdsplads bliver solgt eller overdraget til en anden arbejdsgiver.
Loven er lavet til situationen, at A sælger sin virksomhed til B. Men loven gælder også i udbudssituationer, hvor en kommunal opgave går fra en privat arbejdsgiver til en anden – eksempelvis danskuddannelsen. Her er der ikke tale om en overdragelse direkte mellem de to arbejdsgivere.
Forudsætningen for, at loven gælder i denne situation, er, at virksomheden har bevaret sin identitet. Er det reelt den samme virksomhed før og efter? I den vurdering indgår blandt andet, om der ud over selve opgaven også er overtaget lokaler, undervisningsmaterialer eller andet materiel og inventar samt ikke mindst hvor stor en del af medarbejderne, som fortsætter hos den nye arbejdsgiver.
Hvis situationen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, består beskyttelsen af medarbejderne af to ting:
- Overdragelsen i sig selv er ikke en rimelig afskedigelsesgrund, og eventuelle opsigelser skal kunne begrundes i økonomiske, tekniske eller organisatoriske ændringer, der betyder ændrede krav til medarbejdergruppen.
- Over for medarbejdere, som er ansat på overdragelsestidspunktet, indtræder den nye udbyder i den tidligere arbejdsgivers rettigheder og pligter. Det betyder, at en lærer som fortsætter sin ansættelse direkte hos den nye arbejdsgiver, overgår med de løn- og ansættelsesvilkår, hun havde hos den tidligere arbejdsgiver.
En ny arbejdsgiver kan godt meddele, at man ikke ønsker at tiltræde den gældende overenskomst. Overenskomstens bestemmelser gælder dog for den enkelte lærer, indtil overenskomstperioden udløber. Herefter vil der skulle optages forhandlinger om ny overenskomst.
En vigtig beskyttelse
Den kommunale og lovpligtige uddannelsesopgave med at tilbyde indvandrere og flygtninge danskuddannelse er et presset marked økonomisk. Det demonstreres blandt andet af, at Lærdansk nu har kastet håndklædet i ringen. Og når området typisk sendes i genudbud hvert fjerde år, sker det for at se, om andre kan gøre det bedre – men meget gerne også billigere. Lærerne er den største udgift på posten, og derfor er det dét område, man i høj grad fokuserer på, når opgaven går i udbud.
- Det koster flere penge at ansætte lærere med lang erfaring, og lærere, som har været på stedet længe, har lange opsigelsesvarsler, siger konsulent Annemette Damlund og forklarer, at det primært er opsigelsesancienniteten, der er det vigtige problem ved en virksomhedsoverdragelse: Hvis den ansatte for eksempel har været på arbejdspladsen i 18 år, har hun seks måneders opsigelsesvarsel og ret til tre måneders fratrædelsesgodtgørelse.
- Men hvis hun bliver ansat hos den nye arbejdsgiver, der ikke er forpligtet til at respektere hendes hidtidige rettigheder gennem loven, starter hun på tre måneders prøvetid og med 14 dages opsigelsesvarsel – også selv om hun måske underviser helt de samme hold, som hun gjorde før, forklarer Annemette Damlund.
KL har ingen officiel holdning
Den eneste beskyttelse mod, at de ansatte ”nyansættes” hvert fjerde år med risiko for tab af disse rettigheder, er altså at få kommunerne til at skrive kravet ind i udbud, om at de nuværende medarbejdere skal med over, og at det skal ske på VOLs vilkår.
Men det er op til kommunerne selv, om de vil eller ej. Kommunernes Landsforening (KL) vil ikke over for Uddannelsesbladet stille op til et interview om, hvorvidt man anbefaler dette eller ej. I presseafdelingen oplyses det dog, at KL ikke har en officiel holdning til en anbefaling. Der henvises til en vejledning, der specifikt vejleder om genudbud af danskuddannelse – når opgaven går fra den ene eksterne udbyder til den anden eksterne – i Udbudsportalen, som er ejet af KL og Erhvervsstyrelsen.
Vejledningen siger, at håndteringen af en eventuel virksomhedsoverdragelse er ”en sag mellem de to leverandører, der varetager opgaven før og efter udbuddet” og ”reelt er kommunen uvedkommende”, hvilket ifølge Uddannelsesforbundet viser, at selv om KL ikke har en officiel holdning, så anbefaler man altså ikke, at kommunerne stiller dette krav om overtagelse af medarbejdere, når de genudbyder en opgave.
- Det er en vanvittig dårlig personalepolitik, hvis man som kommune stiltiende accepterer, at konkurrencen på pris reelt er en konkurrence, hvor det er medarbejderne, der betaler prisen i form af tab af rettigheder, siger Hanne Pontoppidan.
Alt for komplekst
Hvis kommunen ikke skriver det som et krav i sit udbud, er det ofte op til Uddannelsesforbundet at vise, at den nye virksomhed ligner den gamle tilstrækkeligt meget. Det er nemlig kravet for, at VOL skal anvendes.
- Når kommuner vælger ikke at indskrive kravet om virksomhedsoverdragelse i udbudsmaterialet, skal vi efterfølgende vurdere, om der er tilstrækkeligt entydighed i overdragelsen til, at vi kan køre en sag, siger Hanne Pontoppidan og forklarer, at det skaber en masse usikkerhed.
Det kan også betyde, at kompetente medarbejdere forsvinder, og at virksomhederne ikke har indregnet omkostningen i deres bud og derfor økonomisk kommer i klemme – hvilket igen går ud over tilbuddet til kursisterne.
- Det er en sag, der trækker ud og giver en masse uro. Hvis konditionerne havde været klare, kunne man i stedet have koncentreret sig om opgaven. Derfor er det både af hensyn til kvaliteten i undervisningen, kursisternes læring og af personalepolitiske årsager en ualmindelig god ide, at kommunerne indskriver overtagelse af medarbejderne efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven i udbudsmaterialet, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
