Klasserumsledelse er mindst lige så vigtig online
Tre konkrete spørgsmål går igen, når Anne Mette Lundstrøm lige nu får henvendelser fra erhvervsskolelærere, der skal undervise eleverne online hjemmefra: Hvordan giver jeg god og varieret feedback online? Hvordan bevarer jeg relationen med eleverne? Og hvordan varierer jeg min onlineundervisning?
Bag det hele ligger dog ofte spørgsmålet: Hvordan tilrettelægger jeg undervisningen af mine elever hjemmefra og online?
Om Center for it i undervisningen på erhvervsuddannelserne, CIU
- CIU er det senest tilkomne af de videncentre, som den daværende regering oprettede i forbindelse med erhvervsskolereformen. Centrene skal understøtte digitaliseringen af erhvervsuddannelsesområdet.
- Centeret går på tværs af hovedområderne og fokuserer på anvendelsen af IT i selve undervisningen – altså på IT som pædagogisk og didaktisk hjælpemiddel.
- CIU har overordnet set to opgaver: at samle, analysere og formidle viden om hensigtsmæssig brug af IT i undervisningen og at være med til at udvikle ny viden.
- Det vigtigste råd er nok at understrege, at man ikke bare kan overføre en traditionel fysisk klasseundervisning til nettet. Man skal i stedet prøve at omtænke det, man gør i klassen, så det rent faktisk matcher de muligheder, man har online, siger Anne Mette Lundstrøm, specialkonsulent i Center for it i undervisningen på erhvervsuddannelserne, CIU.
CIU er det seneste af de videnscentre, som regeringen oprettede i forbindelse med erhvervsskolereformen. Det går på tværs af de forskellige områder på EUD og har to opgaver: at samle, analysere og formidle viden omkring hensigtsmæssig brug af IT i undervisningen og at udvikle ny viden.
Og lige nu – med hjemsendelsen af elever og lærere – er der rige muligheder for at høste gode erfaringer, men også at dele ud af den viden, man har samlet. Blandt andet i form af webinarer, som bliver tilbudt ekstraordinært under hjemsendelsen.
Hvad har eleven brug for lige nu?
Spørgsmål og henvendelser om, hvad man skal gribe og gøre i med den nuværende situation, spænder utroligt bredt, for de danske erhvervsskolelærere har meget forskellige forudsætninger for at arbejde hjemmefra og online. For nogle er digitalisering en helt naturlig del af undervisningen, mens andre er udfordret på alene det at dele et dokument online, forklarer specialkonsulenten.
Deltag i webniar om omlægningen til digital undervisning
Har du tilknytning til en erhvervsskole som underviser, leder eller konsulent, og lyst til at arbejde med pædagogiske og didaktiske udfordringer i et digitalt perspektiv, tilbyder CIU blandt andet Learning Factories for pædagogisk personale på skolerne og netværk. CIU holder ekstraordinære webinarer lige nu på grund af corona.
- Det er klart, at nogle lærere er nye i noget af teknikken, som de er blevet kastet ud i med det her. Men det er også vigtigt at fokusere på, hvordan det ser ud fra elevens side, siger Anne Mette Lundstrøm.
Hun forklarer, at læreren kan overveje, hvad elevens forudsætninger er, hvad eleven har brug for af variation, motivation og feedback, hvor lang tid eleven kan holde ud at sidde og lytte, eller hvordan man som lærer kan tilbyde sine elever andre måder at løse opgaven på.
- For det er ikke sikkert, at alle elsker at sidde og skrive hele tiden. Så man kan måske få dem til at indsætte en lille video ude fra værkstedet af sig selv, eller få dem til at indtale en podcast, hvor eleven fortæller, hvordan han eller hun har rørt en bearnaisesauce sammen eller lignende, foreslår Anne Mette Lundstrøm.
HVORDAN LEDER MAN ET KLASSERUM ONLINE?
Det er meget vigtigt, at du som lærer sætter en klar rammesætning for holdet: Meld ud til dine elever og studerende, hvad der skal ske i løbet af onlineforløbet. For eksempel hvor lang tid, de skal arbejde med det her, hvad dine forventninger til det er, hvilke faglige mål I skal opnå, og hvordan eleverne skal arbejde.
- Du skal også, hver gang du starter en ny onlinesession, lige have folk til at stemple ind online – måske i form af, at alle skal svare på et lille spørgsmål i chatten, forklarer Anne Mette Lundstrøm.
Den sædvanlige 20-80-regel gælder også for online-undervisning. Det betyder, at du som lærer så vidt muligt skal begrænse dig til at tale i 20 procent af tiden, og eleven arbejde i 80 procent af tiden.
En online-undervisningen kan for eksempel starte med, at du som lærer giver et grundlæggende oplæg eller har bedt eleverne om at se en video med det faglige indhold, før I mødes. Herefter kan du dele eleverne i grupper, og herefter vender alle tilbage synkront og samler op, så I hele tiden veksler mellem synkront og asynkront. Det giver en god variation i undervisningen.
HVORDAN ADMINISTRERER MAN CHATTEN MED SÅ MANGE ELEVER?
Lav nogle regler for, hvordan chatten skal bruges. Den kan nemlig anvendes som en ekstra læringsarena. Du kan som lærer for eksempel forklare, at nu holder du et lille oplæg på 10 minutter, og så skal eleverne på chatten prøve at forklare et udvalg centralt begreb med egne ord.
Du kan også give en lille opgave eller bruge chatten til at aktivere eleverne og lave regler a la, ”nu har jeg forklaret den her ligning i matematik, give et like, hvis I har forstået den”. Og så kan man se, om det er sket.
HVORDAN BEVARER MAN RELATIONEN TIL ELEVERNE?
Læring er dybest set en relation. Her kan du som lærer overveje, hvordan du bedst kan tilgodese det relationelle læringsrum online. Det kan være små ting som at få eleverne til at sende et lille foto eller en kort video af, hvad de har lavet hver dag, og du kan gøre det samme:
- Jeg har hørt et eksempel på, at nogle lærere beder deres elever poste deres Netflix-anbefalinger eller deres yndlings-memes om coronavirus. Det må godt være lidt sjovt, for det er vigtigt, at man får det sociale med, siger Anne Mette Lundstrøm.
HVORDAN GIVER MAN BEDST FEEDBACK?
En ting er at lægge en masse opgaver op, men hvis du ikke ved, hvordan eleverne reagerer på det, eller om de får noget ud af det, har det jo ikke nødvendigvis meget læringsmæssig værdi. Så du kan måske vise en anonymiseret udgave af en elevbesvarelse, og så kan eleverne i chatten give feedback med to ting, der var gode ved opgaven, og en ting, der kunne være anderledes, foreslår Anne Mette Lundstrøm.
Du kan også lave nogle små selvrettende test, eller små vendespil, så eleverne kan teste, om de har forstået de grundlæggende ting i faget.
- Der er tusindvis af gratisprogrammer, hvor man kan lave vendespil. Dem kan du som lærer lave, men det er måske endnu bedre, hvis eleverne laver dem til hinanden. Hvis man kan undervise andre, har man jo virkelig forstået stoffet selv, som Anne Mette Lundstrøm forklarer.
Lærernes spørgsmål om digitalisering
Hun forklarer, at læreren kan overveje, hvad elevens forudsætninger er, hvad eleven har brug for af variation, motivation og feedback, hvor lang tid eleven kan holde ud at sidde og lytte, eller hvordan man som lærer kan tilbyde sine elever andre måder at løse opgaven på.
- For det er ikke sikkert, at alle elsker at sidde og skrive hele tiden. Så man kan måske få dem til at indsætte en lille video ude fra værkstedet af sig selv, eller få dem til at indtale en podcast, hvor eleven fortæller, hvordan han eller hun har rørt en bearnaisesauce sammen eller lignende, foreslår Anne Mette Lundstrøm.
Hun pointerer, at en klar rammesætning er vigtig.
- Den må gerne være skriftligt formuleret, men kan også indtales. En klasserumsledelse er mindst lige så vigtig online, fastslår specialkonsulenten i undervisning og didaktik.
IT skal frigive tid
IT er godt, hvis det bliver brugt rigtigt, og i særlig og høj grad lige nu. Men mere generelt er det også godt, når det kan automatisere nogle ting – for eksempel nogle former for feedback. Teknologien kan dog aldrig erstatte den analoge menneskelige kontakt, understreger Anne Mette Lundstrøm.
- Måske kan teknologien gøre nogle ting lettere for lærerne, men det, den skal, er jo at frigive tid til det, som lige præcis kun mennesker kan. Og det er den enkeltes blik for den enkelte elev. Så vi er bestemt ikke på vej ud i et eller andet teknokrati med den her omlægning af undervisningen. Det er et spørgsmål om at bruge teknologien, når den giver mening, mener Anne Mette Lundstrøm.
Med andre ord er CIU's særlige fokus at kigge nuanceret på læringsteknologien: I hvilke tilfælde kan den bidrage og hvordan, så det giver en faglig merværdi for de elever, der skal ud på et digitaliseret arbejdsmarked efterfølgende.
- Og her er det vigtigt at forholde sig undersøgende og nysgerrigt, men også kritisk til IT. For IT kan noget, men det kan ikke alt. Vi vil gerne bidrage til bedre digitalisering, men ikke nødvendigvis mere digitalisering, og altid med elevernes undervisning for øje, siger Anne Mette Lundstrøm.
