billeder af lærerne i artiklen
Aktuelt

Klar til at stemme om OK26? Hør, hvad disse medlemmer mener om resultatet

Laura, Kaj, Evy, Rasmus og Emil deltog alle i et medlemsmøde for at få mere at vide om den nye fælles overenskomst for erhvervsskolerne. Læs her, hvad de tog med sig fra mødet og find – måske – de svar, du selv søger.

OK26-forhandlingerne på det statslige område resulterede i en ny fælles erhvervsskoleoverenskomst. Hvis afstemningen ender med et ja, vil den betyde et farvel til den tjenestemandslignende ansættelse, som EUD-lærere har haft.  

Uddannelsesforbundet har holdt en række møder, både fysisk og online, for at sikre alle medlemmer mulighed for at få en detaljeret gennemgang af indholdet i aftalen. 

Uddannelsesbladet har efterfølgende talt med fem af deltagerne fra mødet på TEC-Technical Education Copenhagen på Frederiksberg og fra et af onlinemøderne om, hvad de tog med sig hjem. 

laura
Foto: TEC-Technical Education Copenhagen

Laura Kofoed Jensen

41 år, uddannelsesvejleder på TEC-Technical Education Copenhagen

Hvad fik du ud af at deltage i mødet?

Jeg blev klogere på, om jeg skal stemme ja eller nej, og fik svar på nogle af de spørgsmål, som det kan være svært at læse sig til. 

Der er også noget, som stadig er lidt uvist. Det handler blandt andet om de nye regler for anciennitet. Jeg er for nylig skiftet fra at være underviser til at være uddannelsesvejleder, så hvad bliver regnet med, når jeg skal lønindplaceres? Det er lidt uklart for mig, hvilken vægt mine ti år som underviser for eksempel så har.

Hvad synes du om resultatet af OK26?

Mit indtryk af den nye aftale er, at vi har vundet mere, end vi har tabt, også fordi den nuværende tjenestemandslignende ansættelse er ved at være udvandet. Der er ikke så mange goder tilbage. 

Jeg synes, at der er mange gode fordele ved resultatet. Nu er vi en børnefamilie, så det betyder meget at få ret til barnets tredje sygedag, og at hjemkaldelsesdagen vil gælde som en nulte sygedag. Det, tror jeg, kan være med til at give noget ro, når børnene er syge. Jeg ville ønske, at forholdene kunne være endnu bedre, men Rom bliver ikke bygget på en dag. Jeg synes også, at det er godt med fritvalgsordningen. Det er rart at få fleksibiliteten til selv at vælge, om det er løn, pension eller frihed, der er vigtigst.

Endelig tror jeg, at de nye regler om anciennitet kan gøre noget for at tiltrække flere undervisere til erhvervsskolerne. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er svært at rekruttere i dag. 

Hvis det bliver et ja, hvad tænker du så om at skulle overgå til overenskomstansættelse?

Jeg oplever overvejende, at vi siger ja til flere positive ting, end vi mister. Som jeg forstår det, er en af de større forandringer, at erhvervsskolelærere får ret til at strejke. Det er både godt og skidt, for med den ret kan vi jo også blive lockoutet. Det er heldigvis ikke en ting, der sker ofte, så det kan jeg godt leve med. Og jeg vil da håbe, at man får løst eventuelle konflikter, inden det kommer så vidt. Reglerne om at kunne bortvise en ansat er også blevet hårdere, men alt i alt synes jeg, det er et lille offer i forhold til det, vi kan få med overenskomsten.

Emil
Foto: Privat

Emil Kjærgaard Held

35 år, grundfagslærer på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier 

Hvad fik du af at deltage i mødet? 

Det rykkede ikke ved noget for mig. Jeg stemmer stadig nej.

Det er hovedsageligt på grund af lønnen. Jeg synes faktisk, at vi har rigtig gode arbejdsforhold, så det er slet ikke fordi, at det hele er dårligt. Men jeg synes ikke, at lønstigningen i aftalen er høj nok. Jeg synes, at man som minimum skulle have arbejdet på at udligne lønforskellen til for eksempel folkeskolen eller de andre ungdomsuddannelser, frem for at gøre forskellen større. 

Jeg har været ansat i grundfagsteamet her på skolen i to år, og sammen med en anden er jeg den, der har været her længst tid. Så der er en ret stor udskiftning, fordi folk tit bruger jobbet som en venteplads, indtil de kan komme videre til en bedre løn. Vi vil jo gerne kunne tiltrække og fastholde de mest kompetente, når vi slår stillinger op, i stedet for at de som nu skal gå med overvejelser om, hvorvidt det er værd at gå 5.000 kroner ned i løn. 

Prøv at spørge en lærer i folkeskolen, om vedkommende har lyst til at undervise i dansk eller matematik på et hold med 24 elever, hvor halvdelen har diagnoser, som undervisningen skal differentieres til. Jeg tænker hellere, at vedkommende vil søge en stilling i en specialklasse, hvor man skærer den neurotypiske halvdel af klassen fra, så det bliver nemmere at hjælpe dem med særlige behov, og hvor lønnen samtidig er væsentlig højere.

Var det noget, du spurgte ind til og gav udtryk for på mødet?

Ja, det gjorde jeg, men jeg føler, at der er blevet snakket udenom. De svarede, at det er, fordi folkeskolen er omfattet af en kommunal overenskomst, og at det derfor var noget helt andet. Og det er også fair nok, at det er noget andet. Jeg siger heller ikke, at jeg forventer, at vi fra den ene overenskomst til den næste kommer op på samme lønniveau som folkeskolen, men at udligne og ikke forværre lønforskellen må være et minimum.

Jeg synes, at det er godt, at Uddannelsesforbundet laver de her medlemsmøder, men nu var jeg med online, og der er udfordringen, at vi skriver vores spørgsmål ind sammen med måske 20-30 andre. Så læser formanden et spørgsmål op, svarer og går så videre til det næste spørgsmål. Der er ikke tid til at følge op eller debattere et svar på nogen måde. 

Jeg savner generelt, at der er nogle fora, hvor vi som medlemmer kan vende og diskutere resultatet med hinanden. Vi har Uddannelsesforbundet, som skriver: Stem for. Det anbefaler vi. Det er det eneste sted, vi kan få et budskab fra. På den måde synes jeg ikke, at det er en særligt demokratisk afstemning, fordi vi kun hører den ene side af sagen.

Hvis det bliver et ja, hvad tænker du så om at skulle overgå til overenskomstansættelse?

Det har ikke fyldt det helt store for mig. Vi har haft nogle bekymringer omkring noget af det, vi giver afkald på, men vi ser også nogle fordele ved det. For eksempel, at vi kan gå i konflikt. 

Så omkring det med at overgå til en overenskomstansættelse har jeg det mere sådan, at jeg synes, man burde kunne bruge det i forhandlingerne over for arbejdsgiverne og sige: Okay, I vil gerne af med den her tjenestemandslignende ansættelse, jamen så skal vi også have mere i løn. 

Der er også den nye EPX-uddannelse, hvor de gerne vil have nogle dygtige folk fra erhvervsskolerne til at hjælpe med at tilrettelægge den. Og den nye værnepligt, hvor det jo også er de civile faglærere, der skal undervise. Så der er mange ting, man kunne have brugt til at presse på for et bedre resultat.

Afstemningen om OK26 – stat er i gang

Alle stemmeberettigede medlemmer af Uddannelsesforbundet har modtaget en mail med link til afstemningen. 

Det er muligt at stemme frem til den 4. maj kl. 8.00. 

kaj
Foto: Sigrid Lauenborg Dahl

Kaj Hansen

64 år AMU-faglærer på TEC-Technical Education Copenhagen i Hvidovre

Hvorfor deltog du i mødet?

For at få nogle svar, som jeg kunne tage med tilbage til mine kolleger. Resultatet er jo noget, vi har snakket meget om i pauserne, siden det kom, men selvfølgelig særligt her op til afstemningen.

På afdelingen i Hvidovre er vi en stærk, sammentømret gruppe af trucklærere, som har det godt sammen. Men vi er også en gruppe, hvor der både er AMU-lærere og EUD-lærere, og det har nogle gange skabt gnidninger, fordi vi ikke har samme vilkår, når det for eksempel kommer til løn. Derfor var jeg også særligt interesseret i at høre, om aftalen ville betyde noget for det.

Hvad fik du så ud af at være med til mødet? 

Det gav mig et meget detaljeret indblik i resultatet. Og det var rart at få det gennemgået på et fysisk møde, da jeg synes, at det kan være sværere at følge med i, hvem der siger hvad, når det foregår online.

Jeg gik også fra mødet med en tydelig fornemmelse af, at Hanne (Pontoppidan, formand i Uddannelsesforbundet, red.) oplever, at vi har fået meget ud af forhandlingerne set i forhold til, hvad vi måtte ofre. For der vil jo altid både være gevinster og tab i en forhandling. 

Der er selvfølgelig det med strejke hos EUD-lærerne, som kan vække følelser hos nogen, og jeg har da også kunnet høre på nogle af de snakke i frokoststuen lige efter resultatet, at nogle af mine EUD-lærere overvejede at stemme nej. Men måske har det været fordi, at det på det tidspunkt var uigennemskueligt, hvad de vandt ved aftalen. Det kan jo skabe en utryghed. 

Hvad synes du om resultatet?

Jeg synes, at det er positivt, at EUD-lærerne bliver ansat på de samme vilkår som os AMU-lærere, hvis resultatet bliver vedtaget. 

Det er også positivt, at vi får betragtelige lønstigninger. Jeg tog to beløb med tilbage: At det ville give 2.000 kroner om et år og 2.000 kroner året efter. Men også lige så vigtigt, at ingen vil opleve at gå ned i løn. Så hvis man i dag får en højere løn end den nye lønindplacering giver en, vil forskellen blive udlignet.

Hvad betyder mest for dig i overenskomsten? 

Nu er jeg senior, og der var ikke så meget fokus på mine vilkår i denne overenskomst, men jeg kan sagtens forstå, at man vælger at prioritere mellemgruppen og børnefamilierne. Jeg ved jo også fra mine egne børn, som nu selv er blevet forældre, hvor svært det kan være at få tingene til at hænge sammen, så jeg kan sagtens se fornuften i at tilgodese den gruppe. 

Noget af det, jeg forventer, kommer til at betyde meget for mig og mine kolleger, er den nye måde at regne anciennitet på. At det nu betyder noget, hvor længe du for eksempel har haft truckcertifikat, og at din erhvervserfaring skal tælle med i det, du underviser i. Det kommer til at gøre en forskel.   

Men ellers betyder det mest for mig, at overenskomsten så også virker, når vi kommer på den anden side af afstemningen. At vi for eksempel ikke ser nogen, der oplever at gå ned i løn, men at den lever op til det, vi er stillet i udsigt. 

Rasmus
Foto: Sigrid Lauenborg Dahl

Rasmus Ravnshøj Johansen

42 år, EUD-faglærer på TEC-Technical Education Copenhagen

Hvorfor deltog du i mødet?

Jeg synes, at det er noget, vi bør følge med i og forstå for at få mest mulig information og kunne træffe et valg, når man skal stemme om resultatet.

Der er jo både fordele og ulemper ved det hele, men mit indtryk er, at det ikke er så forfærdeligt kritiske ting, der bliver taget væk. Jeg var blandt andet interesseret i at forstå nuancen i, at man afskaffer det tjenstlige forhør, men de sagde, at der kun været et par stykker af dem i løbet af de seneste år. Og du kan jo stadig ikke blive bortvist af din arbejdsgiver, uden at der er en saglig grund til det, så jeg synes ikke, at det var en stor ting at give afkald på. 

Hvad synes du om resultatet af OK26?

Når man er faglærer på elektrikeruddannelsen, hvor jeg er ansat, er man ikke lige så godt lønnet som i det private, og det gør det svært at tiltrække nye folk. Jeg tror, at det, at vi får mere i løn over en årrække, er en klar positiv udvikling. 

Jeg synes faktisk, at det er en fornuftig nok stigning, vi får, og så er der flere af vores vilkår, som bliver bevaret. Blandt andet bliver pensionen jo bibeholdt. 

Jeg ser også en fordel ved, at vi kommer til at stå lidt mere i samlet flok, fordi vi på tværs af EUD og AMU fremover deler en større pakke af vilkår. 

Alt i alt var det en rigtig grundig fremlæggelse, vi fik, så min mavefornemmelse er, at det er en fornuftig aftale. 

Hvad er vigtigst for dig personligt i overenskomsten? 

Jeg har jo en knægt på syv år, så det er rigtig positivt, at jeg nu har lidt flere dage med barn syg, fordi der både kommer tredje sygedag, og fordi hjemkaldelsesdagen kaldes for en nulte dag. 

Jeg synes også, at det er godt at få mulighed for at vælge mellem mere i pension, løn eller frihed med den nye fritvalgsordning. 

evy
Foto: Sigrid Lauenborg Dahl

Evy Frank Madsen 

66 år, EUD-faglærer på TEC-Technical Education Copenhagen

Hvorfor deltog du i mødet? 

Jeg synes, at det er vigtigt at veje fordele og ulemper op mod hinanden, når man går fra den tjenestemandslignende ordning og over på en overenskomst. Det kan for eksempel være i forhold til opsigelsesretten eller prøvetiden. Alle de små ting, hvor overenskomsten kan berøre ens hverdag. Det var derfor, jeg kom.

Hvad fik du ud af at deltage? 

Jeg kan ikke se, at vi giver afkald på det store i aftalen. Der vil være en anden måde at behandle opsigelser på. I dag har vi 21 dage til at gøre indsigelse. Det vil man ikke have på samme måde i den nye overenskomst.

Men sådan vil det jo være. Der er noget, man får, og noget, man må give afkald på for at få det. Det vil jo altid være et kompromis. Man kan måske sige, at det her kompromis er det bedste af to onder.

Det, der er vundet ved resultatet, er lønstigningerne. Det tror jeg, at mange vil se på. Børnefamilierne vil også se på, at de har fået en hjemkaldelsesdag og en ekstra dag med barns syg.

Hvad er vigtigt for dig i en overenskomst? 

Det er pengene. Jeg er i den aldersgruppe nu, hvor jeg ikke har nogen små børn. Så jeg er jo nødt til at se på mig selv. Det med, at pensionsordningen stadig er 18 procent, er også en vigtig del.

Hvis det bliver et ja, hvad tænker du så om at skulle overgå til overenskomstansættelse?

Reelt tror jeg, at det er okay. Jeg stopper dog til oktober, når jeg kan gå på folkepension, så jeg får faktisk ikke selv noget ud af det. Men jeg synes, at det er vigtigt, at jeg sætter mig ind i tingene og kigger på resultatet ud fra, hvad jeg ville tænke om det, hvis jeg fortsat skulle blive på arbejdsmarkedet. Jeg har jo stadig min stemmeret, og jeg har da tænkt mig at stemme. Jeg synes, det er en pligt at søge sin indflydelse, når man er medlem af en organisation. 

 

Dato
Af
Foto
TEC, Sigrid Lauenborg Dahl og privat