”Jeg vidste jo ikke, at der var noget, der hed senfølger”
Det har været guld værd at have en fagforening, der kendte reglerne. Det har Anna Konstantelos Birke konstateret efter et meget hårdt sygdomsforløb. Det var blandt andet hjælpen fra en konsulent hos Uddannelsesforbundet, som gjorde, at hun blev opmærksom på, at deltid ikke var den rette løsning efter hendes sygdom.
I 2017 blev hun ramt af leukæmi. Har man først haft dén kræftsygdom, er der meget stor risiko for, at den kommer igen. Derfor skulle Anna Konstantelos Birke have en stamcelleoperation i 2018, som kan give et nyt immunforsvar med ny knoglemarv og blod fra en donor. Men det er en farlig operation, da et nyt immunforsvar kan finde på at angribe sin nye vært. Man kan i realiteten dø efter operationen.
Anna Konstantelos Birke overlevede, men immunforsvaret angriber hende stadig jævnligt. Dog kun på huden. Hver gang hun er forkølet, opdager hun det, fordi hun får røde, kløende pletter på brystet. Dagen efter er hun snottet.
Du skal tilbage til dit liv
Anna Konstantelos Birke var sygemeldt i lang tid, men trappede efterhånden langsomt op til sit fuldtidsjob. Dengang talte man ikke så meget om de senfølger, der kan være, efter at man har været syg med kræft
- Jeg tænkte, at selvfølgelig er jeg træt, og selvfølgelig tager det lang tid at komme tilbage og blive genoptrænet. Men jeg troede, at enten så dør du af din behandling, eller også bliver du rask. Og så skal du tilbage til dit liv.
Det var først, da Anna Konstantelos Birke efter halvandet år kom op på fuld tid i sit gamle arbejde, at det hurtigt gik op for hende, at det ikke kunne gå. Hun måtte bede sin chef om at gå på deltid.
Det var første gang, hun kontaktede konsulent Anne-Marie Otto i Uddannelsesforbundet.
- Anne-Marie sagde: ”Deltid? Nej. Det skal du ikke…”.
Begrundelsen er, at man kun kan bevilges et fleksjob, når man er på fuld tid. Man kan ikke blive visiteret til det, hvis man for eksempel går ned på 24 timer for egen regning.
Derfor foreslog Anne-Marie Otto, at der blev sat et forløb med fastholdelsesfleksjob i gang. Men tanken om et forløb med kommunen og arbejdsprøvninger gjorde Anna Konstantelos Birke bange. Hun ville bare arbejde.
Vidste du...
... at når man går ned i tid i forbindelse med et fleksjob, betaler man ikke det fulde beløb ind til pensionen. Men i blandt andet Lærernes Pension er der en ordning, der betyder, at de supplerer op til fuld pensionsindbetaling, så man stadig får sin fulde pensionsudbetaling, når man går på pension.
Efter to stresssygemeldinger – og efter at både hendes leder, tillidsrepræsentant og psykolog anbefalede det samme som Anne-Marie-Otto – valgte hun dog at lytte og søgte et fastholdelsesfleksjob:
- Når fire mennesker, som jeg stolede på, uafhængigt at hinanden sagde det, tænkte jeg ok.
Guld værd at have en fagforening
Anne-Marie Otto satte forløbet i gang hos kommunen i efteråret 2020. Derefter var næste skridt arbejdsprøvningerne, hvor man på ens egen arbejdsplads skal afprøve, hvor mange timers arbejde man kan klare.
Anna Konstantelos Birke lagde ud med 18 timer, der blev til 16, 15 og så 14 timer. Hun endte dog lynhurtigt på ti timer om ugen.
Hele forløbet med arbejdsprøvninger, som hun havde været så bange for, viste sig at være godt. Blandt andet havde hun en god konsulent fra kommunen, som lærte hende, hvordan hun kunne håndtere sin træthed.
- Det var også godt, fordi jeg havde Anne-Marie Otto med. Og jeg tror, at det gik så godt igennem i kommunen, fordi hun var der. Det betyder noget, at man kommer med en, der kender reglerne.
- Jeg vidste jo ikke, at fastholdelsesfleksjob er bedre end at gå ned i tid. Så det er guld at have en fagforening, når man skal sådan noget, siger hun.
Hun har også kun godt at sige om Lærernes Pension.
- Hvis der var en ordning, der kunne hjælpe mig, skulle jeg ikke selv opdage det, det gjorde de selv opmærksom på. Og så tager de altid telefonen, når man ringer, siger hun og tilføjer:
- Det gør Anne-Marie også. Eller også vender hun altid tilbage senere.
Anna Konstantelos Birkes råd til dig i samme situation
- Når du kommer tilbage efter en langvarig og voldsom sygdom, så mærk efter, hvordan du har det. Hvis man har fået ”den store hammer i hovedet” med kemo eller tilsvarende, så bliver man nødt til at se sig selv i øjnene og sige: ”Det her kan jeg ikke mere, men hvad kan jeg så”.
- Accepter, det, der er, giv slip på det, der var, og hav tillid til det, der kommer, som der stod på et kort fra en kollega til min afskedsreception.
En dårlig lærer
Anna Konstantelos Birke blev visiteret til fleksjob den 15. august 2022 på de ti timer, hun kunne klare. Så langt så godt. På den måde fik hun fire år mere som e-learningslærer på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, som hun siger.
Men senfølgerne var der stadig. Hun kunne ikke koncentrere sig eller huske og lavede mange fejl. For eksempel glemte hun at krydse af, om kursisterne havde været der eller ej.
- Jeg kom til at melde dem til en modultest en måned for tidligt, og da en kursist ringede og sagde, at han havde barn syg, skældte jeg ham ud dagen efter, fordi han ikke var kommet.
En anden kursist fik hver uge en opgave med et grammatikfokus. Han skulle for eksempel bruge mindst tre verber i datid i sin besvarelse. Da hun fik den, skrev hun til ham, at opgaven var fin nok, men at han ikke havde brugt verber i datid:
- Så sendte han sin mail tilbage, hvor verberne i datid var streget under. Det samme skete ugen efter med adjektiver. Jeg måtte lægge mig ned hver gang og skrive ”undskyld, undskyld, undskyld”.
Anne-Marie Ottos råd til dig i samme situation
- Pas på med at gå på deltid som en løsning. Du er meget bedre sikret, hvis du bliver ansat i et fastholdelsesfleksjob i stedet. Her får du løn for den tid, du arbejder, suppleret med flekslønstilskud. Og herudover bliver dit sædvanlige pensionsbidrag i nogle pensionskasser indbetalt af pensionskasserne.
- Vær klar over, at selve erkendelsesprocessen kan tage tid, men er meget vigtig. En så kritisk sygdom kan fuldstændig ændre alt i tilværelsen. Jeg plejer at sige, at det kan tage et år til halvandet, før du er klar i hovedet, og så kommer trætheden…
Den sidste dråbe i bægeret blev, da Anna Konstantelos Birke i sin online-undervisning lagde det forkerte tema op, og en kursist efter 20 minutter gjorde hende opmærksom på det.
- Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg lavede for mange fejl og blev en dårlig lærer. Jeg kunne hverken huske, koncentrere mig eller systematisere. Til sidst fik jeg ondt i maven, når jeg skulle hen til computeren. Jeg, der ellers altid havde glædet mig til at gå på arbejde, mistede helt arbejdsglæden, siger hun.
Så Anna Konstantelos Birke tog en stor beslutning. Hun sagde op den 1. april 2026.
Jeg savner mine søde kursister
Det var en tilfældighed, at Anna Konstantelos Birke startede som indvandrerlærer i september 1996. Hendes mor var i sommerhus med en, der skulle bruge en vikar på området. Anna Konstantelos Birke startede i jobbet – og så hang hun fast i det i 30 år.
Og hun har elsket hvert minut.
- Jeg har nydt tilfredsstillelsen ved at kunne hjælpe mennesker videre i deres liv. Det er jo folk, der har så meget brug for en god lærer, der kan se dem, rumme dem og forstå dem. Det er lige præcist det, der var mine spidskompetencer, siger hun.
- Men trætheden blev gradvist værre, da jeg arbejdede som lærer. Måske også fordi jeg har presset mig selv for meget? Når jeg havde været på i tre timer som e-learning-lærer, kunne jeg ingenting. Jeg vrissede aggressivt af min mand, når han spurgte, hvad jeg ville have til aftensmad. Det går jo ikke at tale sådan til min søde, søde mand, der har bakket mig op og båret mig igennem det hele.
Men beslutningen om at sige op var meget hård for hende.
- Jeg har tudet siden januar, og nu tuder jeg igen. Jeg savner så meget mine søde kursister, siger Anna Konstantelos Birke.
Aldrig mere lærer?
Nu – efter to måneder som arbejdsløs og den mentale pause, det har givet – har hun alligevel fået nyt mod på tilværelsen.
Hun får ledighedsydelse, har fået arbejde som rengøringsassistent og skal gøre rent i Københavns Byret fire en halv til seks timer om ugen.
- Det er ikke for at tjene penge, men for at komme ud, så der foregår noget, der ligner en hverdag. Det er fleksibelt, og jeg glæder mig helt vildt til det, siger hun.
Så selv om Anna Konstantelos Birke har fået sit liv tilbage, får hun aldrig sit hoved tilbage, erkender hun.
- Men man kan jo ikke lade være med at se tilbage på det liv, man havde. Og jeg har da sagt til min nye chef i rengøringsjobbet, at hvis han har folk, der ikke taler så godt dansk, kan jeg hjælpe.
