”Hvor svært kan det være at fremstille arbejdsbukser, der passer til en kvinde?”
Og så står jeg og bliver ved med at tage imod værktøj, så jeg kan rykke det ind: ”Amen, om jeg ikke godt kunne flytte mig, så dem, der skulle arbejde, kunne komme til…”
Sådan beskriver en kvindelig lærling en situation på sin praktikplads. For her er det åbenbart mændene, der udfører det ”rigtige” håndværksarbejde. Og netop denne forestilling om, hvad en rigtig håndværker er, hæmmer den kvindelige lærling i at udvikle en kvindelig fagidentitet – samtidig med, at hun ofte skal lægge ryg til en meget kønsdiskriminerende jargon eller behandling.
- De møder godt nok ting og sager derude. Vi havde en idé på forhånd om, hvor hårdt det kunne være, men når de fortæller derude fra felten, så rammer det på en anden måde, siger Emma Løvschall Kristiansen, der sammen med Ditte Marie Thomsen har skrevet specialet ”Kvinder i mandefællesskaber – en undersøgelse af kvindelige lærlinges konstruktion af fagidentitet på mandsdominerede erhvervsuddannelser” på studiet Uddannelsesvidenskab.
De har interviewet kvindelige lærlinge om den virkelighed, de første gang møder i de mandsdominerede håndværkeruddannelser, når de kommer i praktik. Og ikke alene har disse lærlinge måttet bryde med de stereotype forestillinger om, hvad et godt uddannelsesvalg er for piger, i samfundet, skolen, hos forældrene eller hos veninderne.
Men i praktikkens verden får de ofte også smasket stereotypen op i ansigtet, og så kan det være svært for en kvinde at holde fast i, at også hun kan være en rigtig håndværker. En stærk fagidentitet er imidlertid ofte indikatoren på, om man bliver i faget eller ej. Så skal det derfor lykkedes at få uddannet de 99.000 håndværkere, der er brug for i fremtiden, er man nødt til at støtte de kvindelige lærlinge i at bryde muren ned, hedder det i specialet.
De vil det så meget
De kvinder, der vælger fag i de mandsdominerede brancher, gør det altså mange gange på trods. Og de kvindelige lærlinge, som de to forskere har talt med i undersøgelsen, er dermed som udgangspunkt ”utroligt modstandsdygtige i forhold til, hvad samfundet siger, de bør gøre,” forklarer de to kandidater.
- De er ofte meget reflekterede, når det gælder deres fremtid, i forhold til deres veninder, der ”bare” har valgt stx. De siger for eksempel: ”Jeg vil gerne bruge mine hænder, jeg vil gerne gøre en forskel og være med i de store ting, der sker lige nu i byggebranchen”, siger Emma Løvschall Kristiansen, og Ditte Marie Thomsen supplerer:
- Det er kendetegnende for dem, vi har talt med, at de vil det så meget, når de går ind i faget. Men vi kan også se, at det er forskelligt, hvordan de håndterer de udfordringer, de så møder.
Nogle lærer for eksempel at trives med, at der er et hårdt sprog på arbejdspladsen, og at man skubber lidt til hinanden verbalt. Andre synes, det er vildt hårdt.
- Vi har talt med nogle, som faktisk er droppet ud af uddannelsen, blandt andet på grund af en hård arbejdspladskultur, der var svær at håndtere, siger hun.
Simple tiltag kan løse store problemer
De to forskere har især set på håndværksfag som murer, tømrer, snedker, struktør og elektriker, hvor andelen af kvindelige elever er mindre end 40 procent. Eksempelvis søgte kun 3,3 procent kvinder mureruddannelsen i 2020. Det i sig selv er en udfordring og kan delvis skyldes den omtalte forestilling om, at det er drenge og mænd, der søger håndværksfag – og i særlig grad fag der kræver hårdt arbejde og tunge løft.
Når kvinderne alligevel søger, støder de ofte på en ny barriere, når de skal have praktikplads. Holdningen er stadig flere steder, at det for besværligt at ansætte dem. Blandt andet tror mange virksomheder stadig, at de skal lave et helt nyt omklædningsrum og toilet til kvinderne.
- Men i princippet skal der blot være en lås for toilettet, eller kvinderne skal have mulighed for at klæde om i bestemte tidsrum, hvor mændene ikke er til stede, siger Emma Løvschall Kristiansen, og Ditte Marie Thomsen siger supplerende:
- Det kan være, at hun skal have arbejdstøj, der passer til hende. Men altså, hvor svært kan det være at producere arbejdsbukser, der passer til en kvinde, eller få sat en lås på en toiletdør? Jeg er undervejs blevet overrasket over, hvor simpelt det kan være at løse store problemer – hvis vi vil det.
De fysiske udfordringer, som især findes i murer- og tømrerfaget, kan virke reelle nok. Men der er hjælpemidler, og det, at kvindelige lærlinge må eller vil bruge dem, kan måske give et incitament til, at også mandlige kolleger kan bede om hjælp.
- Det er jo ikke meningen, at nogen skal bære rundt på 70 kilo – man skal holde til flere år i faget. Og hvis de kvindelige lærlinge kan spørge om hjælp eller hjælpemidler, er det måske heller ikke tabu for den mandlige kollega at gøre det samme, siger Ditte Marie Thomsen.
Gik klassen om – tonen var for hård
Måske kunne skolerne også blive bedre til at lære eleverne at bruge hjælpemidler, så den fysiske styrke blev en begrænset faktor, og så det pludselig er en hel årgang, som brugte dem, lyder det fra de to kandidater. De har fokuseret på praktikdelen, men nogle af pigerne trak selv nogle eksempler fra skolen ind i undersøgelsen.
Det gjaldt blandt andre en kvindelig elev, der udskød sin praktikperiode, fordi hun ville gå sin klasse om. Omgangstonen i den klasse, hun startede i, var så hård, at hun ikke kunne være i den, så hun startede i en ny klasse og udskød sin praktik. En anden mødte en kvindelig lærer på skolen, som satte et netværk op for de kvindelige elever på tværs af uddannelserne på skolen, hvilket blev en stor hjælp for den kvindelige elev, der ellers følte sig meget alene om at være på sin uddannelse, siger Emma Løvschall Kristiansen.
- Et af vores løsningsforslag er at danne netværksgrupper og få nogle rollemodeller både på skolen og ude på virksomhederne, så man har nogle at spejle sig i, tilføjer Ditte Marie Thomsen, som også mener, at det er vigtigt, at der bliver ansat flere kvindelige lærere, og at læreren generelt er opmærksom på de kvindelige elever, da de ofte har nogle helt andre forhold end de mandlige.
Emma Løvschall Kristiansen understreger dog, at det skal være en balanceret opmærksomhed. Mange af kvinderne ønsker ikke at få en særstilling:
- Der skal bare være en opmærksomhed i forhold til, at de skal have lige rettigheder i forhold til mændene, siger hun.
Indsats mod kønsopdelt arbejdsmarked er ”stendød”
- Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder.
- De flest kvinder vælger omsorgs- og plejefag, mens flest mænd vælger de tekniske og økonomiske uddannelser, viser tal fra Undervisnings- og Forskningsministeriet.
- I 2016 nedsatte den daværende minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), et udvalg af fagfolk og eksperter, der kom med forslag til, hvad der konkret kunne gøres ved kønsstereotyper og kønsopdelinger i for eksempel uddannelse. Men siden offentliggørelsen har projektet været ”stendødt”, siger Steen Baagøe, køns- og uddannelsesforsker på Roskilde Universitet til Politiken.
Et clash
Der er dog skred på visse fronter i de mandsdominerede fag. Blandt andet i forhold til at få en praktikplads. En af de kvindelige elever i undersøgelsen gik ud for at aflevere ansøgninger fysisk. Og – som mester beskriver det: ”Altså, det var både det gode håndtryk og kig mig ind i øjnene og så sige alt det der med: ”Jeg skal være murer, og det er det eneste, jeg tænker på lige nu. Jeg er ordblind, og jeg skal bare ud af den skole og have mig et godt håndværk”. Og jeg falder pladask for det”.
- Murermesteren sagde til os, at han ville have forsvoret, at han ville tage en kvindelig lærling, men så kom hende her, og så kunne han ikke stå for hendes engagement og ansatte hende til sidst, siger Ditte Marie Thomsen.
Emma Løvschall Kristiansen fortæller, at de også har talt med virksomheder, der ligefrem er stolte over at gå forrest i kampen for at få flere kvindelige lærlinge. Hvis virksomheden er repræsenteret ved for eksempel messer, er det den kvindelige lærling, de sender af sted, fordi hun måske kan tiltrække andre typer end dem, de normalt ansætter.
Og Ditte Marie Thomsen mener, det måske er et meget godt billede på den udvikling, der er i gang – et clash mellem dem, der går forrest, og dem, der ikke engang vil tage en kvindelig lærling.
- Og der er også et clash imellem, at ledelsen gerne vil vise, at den går forrest, mens de andre ansatte kan synes, at de vaner og traditioner, de har lige nu, fungerer fint, og så skal de ikke have nye kvindelige ansatte ind, fortæller Emma Løvschall Kristiansen.
Hun erkender, at hun måske selv havde en fordom om, hvem de kvindelige elever i mandsdominerede fag var før undersøgelsen, men de mødte alle typer af kvindelige elever.
- Det er jo befriende, at vi er nået dertil, at der er nogle kvinder, der tager faget, selv om de ikke passer ind i en prototype. Det giver også en forhåbning om, at der er potentiale for at få flere kvinder ind i fagene, siger hun.
En kønnet vejledning
De to har også andre forslag til, hvor der kan skubbes til den stereotype forestilling om, hvad det gode uddannelsesvalg er for en pige. Blandt andet i vejledningsregi – hvor der sker meget nu med videreuddannelse af vejledere i forhold til den ofte ubevidste kønnede vejledning.
- Det er meget abstrakt, og man kan ikke lige ændre på fortællingen med et trylleslag. Men man kan gøre det mere institutionaliseret gennem vejledningen. for så griber vi de unge dér, hvor de tager et vigtigt valg, siger Emma Løvschall Kristiansen.
De to forskere peger også på, at det er vigtigt, at hele klassen – samlet – får en mere kønsneutral vejledning, og at forældrene betyder enormt meget for de unges uddannelsesvalg. Derfor skal forældrene også involveres mere og påvirkes i deres mere eller mindre bevidste forventninger til datterens eller sønnens valg af uddannelse.
Men måske kan man skele til snedkerlinjen, hvor optaget er rykket meget igennem årene, så kvinder nu er tæt på at udgøre 40 procent af eleverne.
- Vi havde flere snedkerlærlinge i undersøgelsen, og vores indtryk er, at det fag er bedre til at imødekomme kvinder. Her kunne det være interessant at se på, hvilken udvikling snedkerfaget har været igennem, så flere kvinder har fået lyst til at vælge den, foreslår Ditte Marie Thomsen.
